Jødiske kong David kom på psykologens briks

De seneste måneder har Jødisk Informationscenter forsøgt at sætte nye perspektiver på bibelske figurer med psykoanalytiske metoder. I torsdags var det blevet den jødiske kong Davids tur

Hvordan ville lægen Sigmund Freud have psykoanalyseret den jødiske kong David, hvis de to havde levet på samme tid? Det spørgsmål vil man af logiske grunde aldrig kunne få noget præcist svar på. Men torsdag eftermiddag blev der givet et bud på Hovedbiblioteket i København.

Her var knap 50 personer mødt frem til det tredje foredrag i arrangementsrækken ”På briksen”. I den forsøger filosof Rasmus Ugilt, der blandt andet er medvært på Radio24syvs program ”Jeppesens Bibelskole”, at sætte et nyt perspektiv på nogle af Det Gamle Testamentes mest centrale figurer ved hjælp af psykoanalytiske metoder fra blandt andre Sigmund Freud, Erich Fromm og Slavoj Žižek.

I de tidligere foredrag er Moses’ og Abrahams handlinger og motiver blevet analyseret med fokus på blandt andet forbud og barnemord. Og nu var det tid til at give ”en af de helt store plads på briksen”, som det lød ved foredragets begyndelse. For David, der levede omkring 1000 f.Kr., ses af jøder som den ideelle konge, og af den grund havde Rasmus Ugilt valgt kongemagt som dagens primære tema.

Udover at David blev præsenteret som en menneskelig konge, der bekæmpede kæmpen Goliat med en simpel stenslynge, er der også meget seksualitet forbundet med kongemagten i skildringen af ham, sagde Rasmus Ugilt. Han henviste her til Freuds myte om urfaderen, som i et mytisk, tidligt og brutalt samfund fungerede som en leder, der som den eneste havde adgang til alle kvinder. Denne urfader spøgte tilsyneladende stadig på kong Davids tid, sagde Ugilt, der som eksempel nævnte, hvordan både David og den tidligere konge Saul er beskrevet som smukke i Det Gamle Testamente.

”De bliver præsenteret på den måde, man ofte snakker om kvinder på: ved deres udseende. Og det er bare et lille hint om, hvordan der er en historie om seksualitet til stede. Og jeg skal ellers love for, at der er seksualitet i resten af historien om Saul og David på alle mulige forskellige måder,” sagde han.

Derudover lader der ifølge Rasmus Ugilt til at være en dødsdrift forbundet med den kongelige seksualitet. Ved historien om David ses dette eksempelvis ved, at han imod jødernes egne love finder sammen med den gifte kvinde Batseba og skiller sig af med hendes mand.

”Her er også noget, der minder os om den mytiske urfader,” sagde han.

Det er Jødisk Informationscenter, der står bag ”På briksen”, som ifølge projektleder Jonathan Harmat skal give danskerne et større indblik i Det Gamle Testamentes hovedpersoner på en ny måde.

”Vi danskere er i dag religiøse analfabeter, så det er godt, hvis vi kan vække folks interesse og gøre dem klogere på en anderledes måde. Vores tese har været, at Det Gamle Testamentes figurer er komplekse og har mange grimme sider, som vi gerne ville grave dybere i. Her er Abraham, Moses og David interessante, da de er arketyper på fødte ledere,” sagde han i pausen.

Blandt de fremmødte var alt fra studerende til pensionister og folk med interesse for jødedom, psykologi og filosofi. For deltager Kristoffer Schønnemann var det den filosofiske vinkel, der trak.

”Men jeg får da helt lyst til at gå hjem og læse i de gamle tekster,” sagde han.

Efter pausen fik de fremmødte mulighed for at stille spørgsmål og bidrage med egne analyser. Herefter afsluttede Jonathan Harmat med at oplyse, at der arbejdes på en ny foredragssæson til efteråret.