Jødisk slagter udsat for hærværk: Sagen kan ende som del af mørketal i hadforbrydelser

Danmarks eneste jødiske slagter blev i sidste uge udsat for hærværk, og politiet efterforsker hændelsen som en hadforbrydelse. ”Jeg er skuffet over, at det kan ske i Danmark,” siger ejer

”Under den tidligere ejer blev der også kastet sten gennem ruden, og der blev skrevet ’jødesvin’ på muren. Så jeg er ret sikker på, at det her angreb også er en antisemitisk forbrydelse,” siger Gil Zchout, der ejer slagterbutikken Gils Deli. Han vurderer, at forretningen er blevet angrebet tre gange før. Fotoet er et arkivfoto og stammer ikke fra Gils Deli.
”Under den tidligere ejer blev der også kastet sten gennem ruden, og der blev skrevet ’jødesvin’ på muren. Så jeg er ret sikker på, at det her angreb også er en antisemitisk forbrydelse,” siger Gil Zchout, der ejer slagterbutikken Gils Deli. Han vurderer, at forretningen er blevet angrebet tre gange før. Fotoet er et arkivfoto og stammer ikke fra Gils Deli. Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix.

Omkring klokken halv et, natten til den 11. juni, blev Gil Zchout vækket af et opkald fra vagtcentralen. Alarmen var gået i hans forretning på Lyngbyvej i København, blev han fortalt.

”Jeg beder vagtcentralen om at sende en vagt. En halv time efter ringer den tilbage og fortæller, at ruden er smadret,” siger Gil Zchout, ejer af Gils Deli på Lyngbyvej i København.

Butikken er den eneste jødiske slagter i Danmark.

”Under den tidligere ejer blev der også kastet sten gennem ruden, og der blev skrevet ’jødesvin’ på muren. Så jeg er ret sikker på, at det her angreb også er en antisemitisk forbrydelse,” siger Gil Zchout, der vurderer, at forretningen er blevet angrebet tre gange før.

Ifølge vicepolitiinspektør i Københavns Politi Jesper Bangsgaard er det dog for tidligt at konkludere, at der er tale om en antisemitisk hadforbrydelse.

”Det er klart, at omstændighederne gør, at en hadforbrydelse kan være et muligt motiv til hærværket. Det er et motiv, vi efterforsker,” siger Jesper Bangsgaard.

Hvis en forbrydelse efter politiets opfattelse kan karakteriseres som en hadforbrydelse, registreres den som enten racistisk, religiøst eller seksuelt motiveret. I den seneste opgørelse fra 2018 var der registreret 112 religiøst motiverede forbrydelser, hvor 63 var rettet mod muslimer, 26 mod jøder og 14 mod kristne.

”Antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder udgør cirka en fjerdedel. Men jøderne udgør jo en meget lille del af befolkningen, så forholdsmæssigt tager hadforbrydelser mod jøder førstepladsen af de religiøst motiverede forbrydelser,” siger Lisbeth Garly Andersen, chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

Men ud over de registrerede hadforbrydelser er der også et mørketal, fortæller hun.

”I sager, hvor gerningsmanden har råbt noget krænkende eller har efterladt en krænkende besked, er det nemt for politiet at klassificere det som en hadforbrydelse. Men i sager som denne er det svært at påvise et motiv. Derfor kan denne forbrydelse ende med at indgå i et stort mørketal,” siger Lisbeth Garly Andersen.

Mørketallet dækker både over sager, hvor der ikke er en klar indikation på et hadmotiv og over forbrydelser, der aldrig bliver anmeldt. Derfor foretager Justitsministeriet såkaldte offerundersøgelser, hvor et udsnit af befolkningen svarer på, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet, herunder hadforbrydelser. Men offerundersøgelserne spørger ikke specifikt ind til religion.

Hos Gil Zchout er det dog mest det uforståelige i, at det kan ske i dag i Danmark, der fylder mest.

”Jeg ved ikke, hvad de vil opnå ved at kaste sten på min rude, men jeg bliver ikke vred eller bange. Jeg er bare skuffet. Skuffet over, at det kan ske i Danmark,” siger Gil Zchout, som dog er glad for den støtte, han har mødt efter forbrydelsen:

”Jeg har faktisk fået nye kunder i butikken. Danske og muslimske kunder, som viser deres støtte ved at handle hos mig. Det er smuk gerning, og det eneste rigtige svar mod hadet.”