Jødiske ekstremister optrapper religiøs kamp

Ekstremistiske israelske bosættere ønsker at omstyrte systemet og erstatte det med et religiøst regime baseret på jødisk lov. Israelernes tålmodighed med de voldelige bosættere er ved at være brugt op

Jødiske ekstremistiske grupperinger formodes blandt andet at stå bag brandattentatet på kirken for Jesu bespisningsunder i Nordisrael for godt en måned siden.
Jødiske ekstremistiske grupperinger formodes blandt andet at stå bag brandattentatet på kirken for Jesu bespisningsunder i Nordisrael for godt en måned siden. Foto: Atef safadi/EPA

Det er ikke længere nok for Israels mest ekstremistiske bosættere at kæmpe for at udbrede jøders tilstedeværelse på Vestbredden.

Ambitionsniveauet for de mest yderligtgående, nationalreligiøse jøder er det seneste år hævet betragteligt, så målet i dag er at omstyrte hele det israelske system og erstatte det med et regime baseret på den jødiske lov, halakha.

Konklusionen kommer ifølge dagbladet Haaretz fra den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet efter en række alvorlige terrorhandlinger på Vestbredden og flere steder i Israel, ikke mindst i sidste uge, da en 18 måneder gammel dreng omkom ved et brandattentat mod to palæstinensiske familiers huse.

Shin Bets efterforskning tyder på, at angrebet ikke blot er uhørt brutalt, men også repræsenterer en ny revolutionær ideologi i grupperinger af bosætterbevægelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi taler om en gruppe af unge jøder, der har dedikeret sig til en ideologisk, anti-zionistisk, fanatisk og anarkistisk fællesnævner. De ønsker at tilintetgøre 'zionisternes stat' (det er deres terminologi) og etablere et helligt kongedømme i stedet,” skriver journalisten Alex Fishman i en analyse i det israelske onlinemagasin Ynetnews.

Dermed er den jødiske ekstremisme til forveksling kommet til at ligne de islamistiske terrorbevægelser, der hærger i Mellemøsten. Grupperingerne formodes også at stå bag brandattentatet på kirken for Jesu bespisningsunder i Nordisrael for godt en måned siden.

Selvom ideologien bag det seneste års angreb er ny, er problemet med voldelige bosættere velkendt og går flere årtier tilbage. FN har de seneste år registreret mellem 300 og 400 årlige voldelige angreb af bosættere mod palæstinensere på Vestbredden.

I de senere år har angrebene især været rettet mod religiøse steder som kirker, klostre og moskéer. Samtidig er Tempelpladsen i Jerusalem igen kommet i fokus for de ekstreme jøder.

”Deres mål er at indlede en religiøs konflikt i Israel. De kæmper mod alt, hvad de ser som ikke-jødisk og skelner ikke mellem muslimer, kristne og sekulære jøder,” siger Gadi Gvaryahu, direktør for antiracismeorganisationen Tag Meir.

Ekstremisterne er i stand til at opnå international opmærksomhed med deres angreb. Alligevel er der blot tale om en lille bevægelse.

Shin Bet vurderer, at de mest revolutionære bosættere består af få dusin, mens Gadi Gvaryahu skønner, at der kan være tusinder, som sympatiserer med bosætteres voldelige angreb.

Israelske myndigheder er i årevis blevet kritiseret for at se gennem fingre med bosættervold og ligefrem give økonomisk støtte til de ekstreme bosættelser.

Kun et forsvindende lille antal af forbrydelserne på Vestbredden er blevet opklaret, ligesom højreorienterede politikere har været tilbageholdende med at omtale tilfældene som terrorangreb.

Men efter den seneste mordbrand har der i Israel bredt sig en erkendelse af, at den voldelige fundamentalisme har nået et niveau, hvor samfundet ikke længere kan vende det blinde øje til.

”De fortæller os med bogstaver skrevet med ild, at vejen til en bedre fremtid er ved at lukke sig foran os,” skriver forfatteren David Grossman i Haaretz.

De israelske myndigheder har nu optrappet kampen mod jødisk terror. I søndags besluttede Israels sikkerhedsråd, at israelere fremover skal kunne varetægtsfængsles uden retskendelse. Tidligere har det kun været muligt med palæstinensere.

Samtidig blev en af de mest berygtede jødiske ekstremister anholdt i denne uge som et led i den nye kurs mod jødisk ekstremisme.

”Disse flammer, der fortærer os alle, kan ikke blive slukket med vage fordømmelser. Disse flammer kan ikke blive slukket med solidaritetsdemonstrationer,” lød det i weekenden fra præsident Reuven Rivlin med henvisning til, at det nu er på tide at bekæmpe ekstremismen.