I Mel Gibsons film, ”The Passion of the Christ”, er der ikke mangel på mørke og bloddryppende scener, der kan holde selv en slagter vågen. Men midt i mørket er der indsat en scene, der står i kontrast til de dystre farver. Vi tages ind i et orientalsk hof fyldt med rige mennesker klædt i farvestrålende klæder, der ligger henslængt på divaner, tynget af glimtende guldsmykker, mens de drikker og æder. Selv en dresseret leopard bliver der plads til i scenen, for at skabe en typisk vestlig fornemmelse af en ødsel, østlig despotkonge. Vi er i Herodes Antipas’ hof i Jerusalem, som Jesus sendes til af Pilatus ifølge Lukasevangeliet.
Mel Gibsons scene er uden tvivl inspireret af en anden af evangeliernes fortællinger om Herodes Antipas, nemlig hans henrettelse af Johannes Døberen. Der møder vi samme farverige beskrivelse af en ødsel konge, der i fuldskab eller overmod lover ”det halve kongerige” væk til sin steddatter som belønning for hendes dans for gæsterne, men ender med at måtte servere hende Johannes’ hoved på et sølvfad, på trods af at han godt kunne lide at lytte til hans forkyndelse.
Man kan ikke sige, at evangelierne har været god presse for Herodes Antipas, ligesom heller ikke for hans far før ham, kong Herodes den Store. Mens faderen blev berygtet for henrettelsen af drengebørnene i Betlehem, blev Herodes Antipas til grin som den tåbelige regent, der blev narret af en dans. Men hvad ved vi egentlig om Herodes Antipas, der som regent over Galilæa var den af de herodianske konger, der var i tættest kontakt med Jesus og hans bevægelse?
Det er en ny udgravning af Herodes Antipas’ borg, Makærus, med til at kaste lys over. Ifølge den jødiske historieskriver Josefus var det netop her, Johannes Døberen blev holdt fanget og henrettet.
Borgen, der ligger på den østlige side af Det Døde Hav, har været under udgravning siden 2009 af et ungarsk ledet team. I en netop offentliggjort artikel i det amerikanske tidsskrift Biblical Archaeology Review redegør udgravningslederen for deres seneste fund, et utroligt velbevaret jødisk renselsesbad, som er det største, der er fundet til dato i det nuværende Jordan. De forskellige lagdelinger gør, at det med sikkerhed kan dateres til enten Herodes den Store eller hans søn, Herodes Antipas’, tid.
Det overrasker, da de ofte i forskningen såvel som i Hollywoods film fremstilles i mørke farver som grusomme despotkonger med ringe respekt for jødisk lov og traditioner. Ikke kun evangelierne kan bruges til dette formål. Også Josefus har leveret dusinvis af hårrejsende historier, der kan understøtte dette billede. For eksempel gør han et stort nummer ud af at kritisere Herodes Antipas for arbejdet med at bygge en hel by op til kejserens ære, Tiberias. På stedet for dens placering havde der nemlig tidligere været gravplads, så ingen jøder ville bo der af respekt for den jødiske lov. Det fik Antipas til at tvangsflytte nogle af sine undersåtter for at få fyldt byens funklende nye huse op.
Fundet af et renselsesbad i Makærus overrasker derfor og er med til at give os et mere sammensat billede af de herodianske konger. Makærus lå langt ude i ørkenen, hvor ingen jødisk lovlærd fra Jerusalem ville komme forbi. Der var ingen grund til at anlægge et jødisk renselsesbad og holde loven for et syns skyld her. Slet ikke så stort og smukt et bad lige ved siden af borgens romerske badehus. Medmindre man altså var interesseret i at følge de jødiske lovregler for rituel renselse, også i privaten langt væk fra templet i Jerusalem.
Meget sigende kalder Josefus Herodes den Store for semi-ioudaios, ”halvjøde”. Der var noget tvetydigt over ham ligesom senere over hans søn, Herodes Antipas. Han var optaget af jødisk renhed, på samme tid som han slog den populære profet Johannes Døberen ihjel klos op ad sit palads’ store renselsesbad, på trods af at han anså ham for retfærdig.
Den samme tvetydighed genfinder vi i evangeliernes beskrivelse af Herodes Antipas’ behandling af Jesus. På den ene side blev han glad for at se ham, da Pilatus sendte ham til hans hof. På den anden side endte han med at håne ham og sende ham retur til Pilatus. Det er, i øvrigt, fra den tvetydighed, vi har vendingen ”fra Herodes til Pilatus”.
Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.