Jesus opsøger Johannes for at lade sig døbe, fortælles der i den tekst fra Matthæusevangeliet, som der i morgen prædikes over i landets kirker. Men hvad ved vi egentlig om, hvem Johannes Døberen var?
Når man søger svar på det spørgsmål, lyder det samstemmende fra eksperterne: Ikke ret meget. Beskrivelserne af ham i samtidige, historiske kilder er nemlig yderst begrænsede.
De findes dog. Senere i Matthæusevangeliet ytrer Kong Herodes det berømte citat: ”Giv mig Johannes Døbers Hoved på et fad!”, og ifølge tekster fra den jødiske historieskriver Josefus, var der ganske rigtigt en person på Jesu tid, som døbte folk, og som var i konflikt med kongemagten.
”Derfor er vi ret sikre på, at han var en virkelig person. Men derudover er det meget svært at vide, hvad der er historisk viden, og hvad der er mytedannelse,” siger Anders Klostergaard Petersen, teolog og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
Hvor det skorter på historis k viden, er der til gengæld rigeligt at hente i myteafdelingen. Og faktisk er det ikke kun i de kristne evangelier, Johannes Døberen optræder som en betydningsfuld skikkelse.
”I Koranen har han navnet Yahya, der er arabisk for Johannes. Han er en af de profeter, der går forud for Muhammed. Han fremhæves for sin blidhed og gudfrygtighed, ligesom hans visdom allerede som barn prises,” siger Anders Klostergaard Petersen.
Også i den uafhængige, monoteistiske bahá’í-religion, der opstod i Iran i 1800-tallet, betragtes Johannes Døberen som profet.
”Baha’ulah, der grundlægger bahá’í-religionen, kalder Johannes Døberen en profet og siger i øvrigt om sin egen spirituelle fader Bab, at han var en reinkarnation af Johannes Døberen,” forklarer Anders Klostergaard Petersen.
Særligt betydningsfuld er Johannes Døberen for mandæerne, et lille trosamfund, som kan spores helt tilbage til det andet eller tredje århundredes Mesopotamien (det nuværende Irak).
Mandæismen er en monoteistisk religion, hvis gud blandt andet kaldes Storhedens Herre og Lysets Konge, og den har træk, der minder om jødedommen, kristendommen og islam. Men hverken Abraham, Moses, Jesus eller Muhammed har profet-status hos mandæerne. Det har til gengæld Johannes Døberen, som på den gamle, aramæiske dialekt, mandæerne anvender som ritualsprog, kaldes Yahya Yuhana.
Johannes Døberen og dåben er som ritual helt centralt for mandæerne, som ved ugentlige gudstjenester ifører sig hvide gevandter og lader sig døbe i levende vand, for eksempel floder. På den måde kan man rense sig for sine synder, hedder det, og samtidig opnå forbindelse til den øvre lysverden, mandæerne tror på som modsætning til den jordiske verden og en mørk underverden.
Fælles for alle disse religioner er, at de har Adam, og for jødedom, kristendom og islam, Abraham, som far, fortæller Anders Klostergaard Petersen. Til gengæld kæmper de om at få lov til at definere, hvem den gode fortids sande arvtager er i nutiden. Det er det, de blandt andet bruger Johannes Døberen til.
”De påberåber sig allesammen Johannes Døberen som en central figur, der skal legitimere deres eget narrativ. I kristendommen legitimerer han, som vi kan læse i søndagens tekst, Kristus som Messias, i islam legitimerer han Muhammed som den sande profet, og så videre,” siger Anders Klostergaard Petersen.