Johannes Jørgensen får selskab

Litteratur: Et litterært selskab dannet til ære for den afdøde forfatter Johannes Jørgensen har set dagens lys i forfatterens fødeby, Svendborg

Som digter og forfatter var han først samlingspunktet for de kulturradikale, der blandt andre talte Georg Brandes, men siden blev han hånet og nedgjort, da han konverterede til katolicismen. Men i den katolske verden er han stadig berømt, 46 år efter at han døde i sin hjemby, Svendborg, 90 år gammel.

Nu mener forfatteren Stig Holsting, nyvalgt formand for Johannes Jørgensen Selskabet, at der skal rådes bod på det plettede minde i Danmark om Johannes Jørgensen. Derfor har Stig Holsting taget initiativet til at oprette det litterære selskab til ære for forfatteren, som han kalder for »litteraturens stedbarn«. Meningen med selskabet er at udbrede kendskabet til forfatteren, hvis biografi over den hellige Frans er solgt i oplag, der konkurrerer med H.C. Andersen.

- Selskabet er ikke engang en uge gammelt, og vores eneste konkrete handling har været at stifte en bestyrelse på fem mand, siger Stig Holsting, der understreger, at selvom Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen, så vil det nye selskab på ingen måde forsøge at være et katolsk interesseselskab.

- Vi vil udelukkende fokusere på Johannes Jørgensens forfatterskab og liv og levned. Johannes Jørgensen er så stor en forfatter, at han kan bære sig selv uden at skulle læne sig op af nogen ideologi eller religion, mener Stig Holsting om forfatteren, der nåede både at blive æresborger i Assisi og i fødebyen Svendborg (i øvrigt samme ære, som sidste år tilfaldt skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller), og som han vendte tilbage til i sin sene alderdom, hvor han døde i 1956.

Årsagen til, at Johannes Jørgensen oplevede et så brat fald fra tinderne og fra den kulturradikale kreds i forbindelse med sin konvertering til katolicisme, mener Stig Holsting, skyldes to faktorer:

- Hans helgenbiografier, som behandlede emnet både videnskabeligt og kunstnerisk, stødte mange videnskabsmænd, eftersom de ikke regnede ham som en rigtig videnskabsmand, og derudover var han særdeles kompromisløs i alt, hvad han foretog sig, fortæller Stig Holsting og beretter om en mand, som var »meget lidt diplomatisk, og som havde let ved at argumentere for sine holdninger«.

Men faktum var, at han ud over sin kantede personlighed også var en skelsættende, intellektuel enegænger i dansk lyrik, som for en stjernestund samlede en hel gruppe af unge 1890'er-poeter i sin bopæl og sit tidsskrift Taarnet. Men efter at han konverterede til katolicismen, blev det nat med venskabet med Brandes, og siden blev Johannes Jørgensen endog hånet af den altid hårdtslående Johannes V. Jensen for sine inderligt fortvivlede ungdomsromaner.

- Som forfatter fik han tingene til at stå lysende klart, og hans sprog var tidløst. Blandt andet var hans naturbeskrivelser fabelagtige. I dag virker hans stil måske en smule anakronistisk, men man kan jo ikke skrive en Bjergprædiken hver dag, siger Stig Holsting.

schulz@kristeligt-dagblad.dk