Fadervor blev afskaffet i skolen i 1975. Men nu får eleverne buddhistisk forkyndelse

I disse år vinder meditationsformen mindfulness indpas i danske skoler, og det er et problem, mener John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen. For mindfulness er en religiøs praksis, skriver han i seneste nummer af foreningens blad

Mindfulness-praksissen er formet af flere personer. En af dem er buddhistmunken Thich Nhat Hnh. Han ses her i rullestol i et tempel i Vietnam, hvor han i dag bor som 92-årig.
Mindfulness-praksissen er formet af flere personer. En af dem er buddhistmunken Thich Nhat Hnh. Han ses her i rullestol i et tempel i Vietnam, hvor han i dag bor som 92-årig. . Foto: Ritzau Scanpix.

Når danske folkeskolelærere i flere og flere tilfælde bruger meditationsformen mindfulness i deres undervisning, kan man sidestille det med at gå til gudstjeneste i kirken eller fredagsbøn i moskéen.

Det mener John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, der har til formål at styrke ”kristendoms-/religionsundervisningen” i folkeskolen. I sin leder i nyeste udgave af tidsskriftet Religionslæreren langer han ud efter tendensen i folkeskoleverdenen. Han siger:

”Hvor vi andre steder i lovkomplekset har stadfæstet, at skolen er en ikke-forkyndende institution, bliver mindfulness her tilsyneladende solgt som pædagogik, selvom det rummer elementer af religiøs praksis. Dermed spiller man ikke med åbne kort.”

Hvorfor er det problematisk, at lærere bruger mindfulness i skolerne?

”Når skolelærere uddannes i og bruger mindfulness med eleverne, svarer det til, at vi sender en skoleklasse over i folkekirken for at bede til Gud. Vi holdt op med at bede Fadervor i folkeskolen i 1975, fordi skolens rolle som den, der forbereder til konfimationen, dengang blev afskaffet. For man indskriver ikke længere folkeskoleelever i en religiøs praksis. Men det gør man så alligevel. Til en diffus buddhisme, som har sneget sig ind med mindfulness.”

Du skriver i din leder i Religionslæreren, at mindfulness i folkeskolen er forkyndelse, der bliver forklædt som pædagogik. Hvori består forkyndelsen?

”Den ligger i, at man ligesom i buddhismen søger sandheden inde i sig selv ved at lukke alt andet ude og få en spirituel oplevelse eller indsigt. Det er jo fint, men det hører bare ikke til i den danske folkeskole. Hvor udvandet mindfulness end er, er det forankret i en religiøs praksis.”

Hvordan ser du, at det religiøse er til stede i en praksis, der er udvandet?

”Det svarer lidt til at sige, at man kan vurdere etikken i ’Odysseen’ uden at forholde sig til, at den er forankret i antik tænkning. Det kan man selvfølgelig ikke. Kan man beskæftige sig med mindfulness som meditation uden at stå ved, hvad det kommer af? Nej, det kan man ikke, for buddhismen er hele grundlaget for den praksis.”

Via satspuljemidlerne er der blevet afsat 12,5 millioner kroner for 2018-2021 til at uddanne 250 lærere i såkaldt mindfulness-baseret stressreduktion hos Dansk Center for Mindfulness, der er tilknyttet Aarhus Universitet. Og det er problematisk, skriver John Rydahl i sin leder.

Hvem mener du har ansvaret for den udvikling, du kritiserer?

”Jeg er dybest set mest rystet over, at regeringen kan uddele penge via satspuljemidlerne til, at sådan noget introduceres i folkeskolen, blot fordi der nu er naturvidenskabeligt belæg for, at det virker. Man har for eksempel inden for trossamfundene gennem flere tusinde år vidst, at eksempelvis bøn virker. Dernæst er det rystende, at Undervisningsministeriet på undervisningsportalen EMU følger op og legaliserer en sådan praksis ved at vejlede i den. Dernæst tager lærerne imod det – tilsyneladende uden nogen stor kritisk distance. Og kommunerne har ansvaret for driften af den lokale folkeskole, så også på det niveau burde man have sat en stopper for det.”

Hvem bør ændre på udviklingen?

”Jeg synes, at Undervisningsministeriet burde besinde sig og sige, at sådan noget ikke skal finde sted i folkeskolen. Ellers åbner man i princippet for, at der også kan ske alverdens andre religiøse ting, uden at man fra ministeriets side forholder sig til det.”