Prøv avisen

Jomfru Maria får nyt valfartssted

6000 mennesker var på plads, da Maria-helligdommen ved den naturskønne franske landsby Laus forleden blev officielt godkendt af den katolske kirke. – Foto: Jean-Pierre Clatot.

Traditionel Maria-fromhed styrkes i Frankrig, men den offentlige markering af et nyt valfartssted har også bragt sindene i kog

Kirken i verden

Det er ikke hver dag, man i det republikanske Frankrig stiller skarpt på Jomfru Maria. Men forleden samledes 6000 pilgrimme med 30 kardinaler og biskopper og flere myndighedspersoner til en festmesse i landsbyen Laus for at markere, at den lokale Maria-helligdom var blevet officielt godkendt af den katolske kirke.

Landsbyen, der ligger i de franske alper nær Gap, tiltrak allerede før godkendelsen omkring 120.000 pilgrimme om året, og det tal forventes at stige til nye højder efter det kirkelige blå stempel. Højtideligheden blev transmitteret på fransk tv, og en belgisk kvinde, der hævder, at hun i Laus på mirakuløs vis er blevet helbredt for en diskusprolaps, har yderligere skabt opmærksomhed om stedet. Og så er den franske venstrefløj faret i harnisk over, at en af præsident Sarkozys ministre også tog del i højtideligheden. Det vender vi tilbage til.

Ligesom i Frankrigs mest kendte Maria-valfartssted den lille by Lourdes i Pyrenæerne er hovedpersonen i Laus en hyrdepige. I 1664 fortalte den 16-årige Benoîte Rencurel, at Jomfru Maria havde åbenbaret sig for hende, og åbenbaringerne fortsatte indtil Rencurels død i 1718. På trods af at der meget hurtigt blev bygget en stor kirke i Laus, tog de kirkelige myndigheder dog aldrig initiativ til en formel undersøgelse af begivenhederne. Det blev den nuværende lokale biskop, Jean-Michel di Falco, opmærksom på og nedsatte et ekspertpanel af teologer, historikere og psykologer for at studere beretninger og vidneudsagn fra Rencurels samtid. Efter tre års undersøgelser konkluderede man, at åbenbaringerne var ægte, og det resulat blev siden godkendt i Vatikanet. Der er også indledt en saligkåringsproces for Benoîte Rencurel.

Sidste gang et fransk Maria-valfartssted fik en officiel kirkelig autorisation var i 1862, da åbenbaringerne i Lourdes blev anerkendt som overnaturlige.

Lourdes har årligt over fem millioner besøgende, men forventer endnu flere pilgrimme i år, som er et jubilæumsår med indlagt pavebesøg i september. Der er altså lang vej endnu, førend Laus kommer i samme vægtklasse. Traditionel Maria-fromhed er dog tiltagende i disse år, ligesom interessen for pilgrimsvandringer generelt er voksende. Andre klassiske Maria-valfartssteder som Fatima i Portugal, Loretto i Italien og Guadalupe i Mexico melder om vækst i antallet af pilgrimme på helt op til 20 procent i forhold til de foregående år.

En åbenbaring er en grænseoverskridende hændelse ikke bare for den, der oplever den, men også for dem, der skal tage stilling til den.

Den katolske kirke har den politik, at den endelige åbenbaring af Guds vilje er sket med Kristus, som man kan læse det i evangelierne. Men derfor udelukker man ikke, at private åbenbaringer kan være autentiske. På den anden side kan åbenbaringer, hvad enten de er autentiske eller ej, skabe både forvirring og frygt, så derfor gælder det om at gå varsomt frem. Medjugorje i Bosnien, hvor seks unge mennesker i 1981 fortalte, at Jomfru Maria havde åbenbaret sig for dem, er trods en enorm tilstrømning af pilgrimme endnu ikke blevet officielt godkendt, fordi ægtheden af visionerne bestrides af nogle kirkelige instanser.

Heller ikke Laus har undgået kontroverser, for det skabte fornyet debat om adskillelsen mellem kirke og stat, da det kom frem, at ministeren for regional udvikling, Hubert Falco, deltog i gudstjenesten.

Venstrefløjspartiet PRG udtalte, at ministerens medvirken skabte uacceptabel forvirring om Republik-kens værdier og den religiøse praksis, som hører hjemme i den private sfære. Falco selv forsvarede sig med, at han medvirkede som privatperson, og at han derudover var tilhænger af den verdslige stat og åben over for alle religioner.

Min mor deltog i denne pilgrimsfærd. Hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det, bare fordi jeg er minister? spurgte han journalisterne.

Også den lokale biskop har været i ilden med beskyldninger om at bruge valfartsstedet til at markedsføre den katolske kirke over for de stadig mindre religiøse franskmænd. Han har afvist anklagerne med, at ingen er forpligtet til at tro på åbenbaringerne, også selvom de er kirkeligt godkendte. På den anden side ville det være dumt at affeje dem, hvis de kan hjælpe ens tro i det daglige, tilføjede han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.