Jord for løn

FOLKEKIRKEORDNING: Siden staten i 1919 udstykkede præstegårdsjorderne, har det offentlige betalt til præstelønninger

De fem katolikker, som truer med at klage til Menneskerettighedsdomstolen over folkekirkeordningen, er utilfredse med en ordning, som delvist har fungeret siden reformationen. Det var dengang, i 1536, at kong Christian den Tredje overtog aflønningen af biskopperne, og senere, i 1919, begyndte staten også at betale til præsternes løn.

Ordningen har været diskuteret ofte - også internt i folkekirken. Den tidligere biskop i Århus Stift Herluf Eriksen foreslog i 1989, at statstilskuddet til lønninger i stedet skulle gå til begravelsesvæsenet. Dermed ville folk fra andre trossamfund ikke være nødt til at betale til folkekirkens forkyndelse, og samtidig ville alle danskeres begravelser komme til at koste det samme. Forslaget vandt bestemt ikke gehør blandt de øvrige biskopper, men Herluf Eriksen mener stadig, at ordningen var fornuftig.

- Det ville stabilisere folkekirkens forhold til staten, siger Herluf Eriksen.

Folkekirkens forhold til staten begyndte ved reformationen. I 1536, da den katolske kirke blev omdannet til en evangelisk-luthersk folkekirke, overtog kongen kirkens penge og godser. Til gengæld ville han selv for fremtiden ansætte og aflønne biskopperne for deres arbejde med at føre tilsyn med folkekirken.

- Sådan har det stort set været siden. Der har været nogle tekniske omlægninger, men man har betragtet biskopperne som statens tjenestemænd, hvis opgave det er at føre tilsyn med folkekirkens økonomi, siger Jørgen Stenbæk, kirkeretsekspert og formand for Selskab for kirkeret.

Han karakteriserer folkekirkens økonomi som kompliceret, men ikke retsløst område, og han understreger, at folkekirken ikke kan sammenlignes med en almindelig virksomhed, for kirkens økonomi er sammensat af en række konti med hver sin lange historie.

Præstejorde blev husmandsbrug

Præsternes løn har gennemgået en mere broget historie end biskoppernes.

Oprindeligt levede en præst af sine landbrugsjorde og af menighedens tiende. Den ordning hvilede i sig selv indtil 1919.

Dengang besluttede en radikal regering ved lov, at præsternes store jorde skulle udstykkes til husmandsbrug. Hver præst skulle have nok jord tilbage, til at en familie kunne forsørges, og et spand heste gå på græs. Præsterne accepterede ordningen, fordi de blev tilbudt en fast godtgørelse. Og på landsplan blev de inddragede præstegårdsjorde til 1500 små husmandsbrug.

16 år tidligere var præsternes indtjening første gang blevet beskåret ved, at tiende gradvist blev afskaffet, og i 1922 modtog ingen præst længere penge direkte fra sognebørnene. Dermed var præsterne gjort afhængige af statsstøtte.

Præster manglede penge

Efter Første Verdenskrig blev pengene generelt mindre værd, og præsterne begyndte at mangle penge, og ligesom flere andre faggrupper fik de statstilskud i form af dyrtidstillæg, så de kunne overleve. I 1958 samlede den socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch alle tillæg, og præsterne fik endelig sikret en rimelig løn, som staten betalte 60 procent af. I 1984 blev statstilskuddet ændret til 40 procent, og sådan er det fortsat.

Selv mener Jørgen Stenbæk ikke, at statsstøtten skal ændres.

- Den er en sikkerhed for, at der altid vil blive udbetalt præstelønninger og dermed blive forkyndt i folkekirken hver søndag. Sådan opfylder vi Grundlovens ord om, at folkekirken understøttes af staten, siger han.

Fakta

Katolikkernes klagepunkter

Fem katolikker mener, at folkekirkeordningen diskriminerer andre trossamfund. Kristeligt Dagblad vil i den kommende tid sætte fokus på deres klagepunkter i en række artikler.

*Staten betaler 40% af folkekirkens præstelønninger og 100% af biskoppernes.

*Kommunerne opkræver kirkeskat, mens andre trossamfund selv må opkræve deres bidrag.

*Andre trossamfunds præsteseminarier giver ikke adgang til SU, sådan som teologistudiet gør.

*Kun folkekirkepræster kan få offentlig ansættelse som fængselspræster, hospitalspræster eller sømandspræster.

*Det er dyrere at blive begravet, hvis man ikke er medlem af folkekirken.

*Alle skal på kirkekontoret for at melde fødsel, vielse og dødsfald.

*Alle, som stemmer, er tvunget til at have indflydelse på folkekirkens ledelse - via kirkeministeren.

*Folkekirken og andre trossamfund har vidt forskellig retsstilling. Fx skal kirkeministeren bestemme, hvilke andre trossamfund, der kan godkendes.

*Folkekirker og andre ældre bevaringsværdige religiøse bygninger bør vedligeholdes af staten. Nu betales folkekirkens restaureringer over kirkeskatten.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk