Kirkeredaktør: Journalisters fordomme om religion fører til fejl

En tilbagetrækning af en artikel om homoseksuelle og konservative kristne er blot seneste udtryk for fordomme, der trives i fuldt flor blandt danske journalister

Baseret på mediernes fremstilling af et overgreb på et lesbisk par i Mariager gik over 500 mennesker i november 2014 på gaderne for at protestere. Men den mistænkte frikirkemand kunne ikke genkende den journalistiske gengivelse af sagen og afviste at være skyldig.
Baseret på mediernes fremstilling af et overgreb på et lesbisk par i Mariager gik over 500 mennesker i november 2014 på gaderne for at protestere. Men den mistænkte frikirkemand kunne ikke genkende den journalistiske gengivelse af sagen og afviste at være skyldig. Foto: Annelene Petersen.

Det er sjældent, at danske medier kommer med så omfattende et dementi, som Radio24syv gjorde i morges. Anledningen var en artikel, der hævdede, at den kristne forening Agape ville give homoseksuelle behandling for deres seksualitet. Det mente radiostationen alligevel ikke. Agape afviser det også selv.
 
Teksten indeholdt ifølge dementiet ”alvorlige fejl, misforståelser, mulige fejltolkninger og overdrivelser”. Ja, miseren var så stor, at historien ”trækkes tilbage og ikke kan anvendes eller tillægges betydning”.

Læs merePolitikens nye syn på kristendommen er et moderne træk 

Man må respektere den seriøse tilgang til egne fejl. Men alligevel giver forløbet en fornemmelse af, at den svage journalistik er udtryk for et dybere problem i dansk presse.

Når danske journalister tager fat på konservativ kristendom, skriver de ind i en række skabeloner: Kristne traditionalister har et forkvaklet forhold til sex. Det er ofte forkert. Kirkelige miljøer kan ikke lide homoseksuelle. Det er ofte forkert. Den kirkelige højrefløj er imod de fremskridt, som sekulære kræfter siden oplysningstiden har støttet. Det er ofte forkert. 
 
Derfor gentager de samme fejl sig. Og de samme beklagelser. DR undskyldte for et par måneder siden sin fremstilling af en frikirkelig lærer fra Mariager som "religiøs fanatiker", fordi han ifølge en lesbisk kvinde havde generet hendes familie. Da man stolede mere på en lesbisk kvinde end på en mistænkt kirkegænger, var grundfortællingen, at manden var skyldig i overgreb grundet had til homoseksuelle. Men politiet lod sagen falde, og den mistænkte var forfærdet over den journalistiske gengivelse af sagen.

DR's Oliver Routhe Skov blotlagde sine fordomme på Twittter, da han kommenterede pavens besøg i USA med ordene: ”Sgu meget spændende. Paven vil formentlig senere på ugen åbne for, at katolske præster kan gifte sig. Rart for alterdrengene.”
 
DR beklagede pligtskyldigt udtalelsen. Men udlandschef Charlotte Harder sagde bagefter, at hun ikke var i tvivl om, at Oliver Routhe Skov kunne dække pavens USA-besøg objektivt. Mange troende tvivler nok her.

Læs mereDR samler alt trosstoffet på DR K
 

Det er muligt, at man vil kunne finde historisk belæg for nogle af fordommene. Men journalisters opgave er ikke at skrive, hvad der var rigtigt for 50 år siden. Deres opgave er at forholde sig til den virkelighed, der udspiller sig for øjnene af dem i dag. Og det er formentlig en del af forklaringen på problemet. Virkeligheden udspiller sig netop ikke for øjnene af dem. Den religiøse virkelighed er der kun lidt eller ingen berøring med i grundskolen. Sidenhen bliver denne virkelighed ringe udfoldet på gymnasiet og på journalistuddannelsen. Så hvis de ikke lige har viden med hjemmefra eller fra den lokale kirke, har de meget lidt viden. Og det er tit tilfældet.
 
Den manglende viden fører til antireligiøse vinklinger baseret på lige dele konfliktnæse, ønsketænkning og kedsomhed ved de mere opbyggelige historier. I sidste ende er det med til at skabe en antireligiøs offentlighed i Danmark. Uvidende journalister, der skriver fordomsfuldt om religion, kan tage deres del af ansvaret for, at 60 procent af danskerne i en nylig undersøgelse mener, at meget religiøse mennesker ofte er meget snæversynede.