Prøv avisen
Interview

Joy Mogensen: Det var mit indtryk, at flere i kirken ombestemte sig

Kirkeminister Joy Mogensen (S) har haft svært ved at bestemme sig for, om landets kirker skulle være åbne i påsken.

På lidt mere end et døgn nåede kirkeministeren at åbne op for fejring af påskegudstjenester og feje forslaget af bordet igen efter massiv kritik af idéen. Hvad skete der?

På hvilken baggrund og med hvilke oplysninger meldte du ud, at kirkerne skulle holde åbent i påsken?

”Jeg lavede udmeldingen om, at regeringen overvejede at åbne kirkerne for begrænsede arrangementer i påsken, fordi vi blev ved med at høre med stigende volumen fra repræsentanter fra kirken og flere partier i Folketinget, at der var et ønske om at finde en model, hvor man kunne åbne kirken. Nogle ville fejre påske, mens andre ville åbne for lystænding eller andagt i kirkerummet.”

Hvem var det fra kirken?

”Jeg hørte fra rigtig mange, både menighedsråd og præster, der ønskede forskellige former for åbning af kirken. Også biskopperne støttede, at det blev overvejet og undersøgt, om man måske kunne gennemføre en begrænset åbning af kirkerne i påsken, hvis det var sundhedsmæssigt forsvarligt.

Regeringen står i en situation lige nu, som ingen har været i før. Vi følger situationen nøje og prøver også at være lydhøre. Det er os i regeringen, der skal stå til ansvar, og det ansvar tager vi. Når flere og flere kommer til os og siger, at vi skal genoverveje at holde kirkerne lukkede, skal vi lytte. Men vi har også hele tiden sagt, at det kun kunne lade sig gøre, hvis sundhedsmyndighederne kunne godkende det.”

Flere analytikere peger på, at det virker som om, du har lyttet for meget til de politiske ordførere og for lidt til, hvad der var stemningen i folkekirken. Hvad tænker du om den kritik?

”Jeg skal lytte til alle dele af kirken og til alle partier. I en tid, hvor vi som regering står i en situation, vi aldrig har prøvet før, er det vigtigt. Men det er også vigtigt, at vi følger op på, om de beslutninger, vi tager, er rigtige. Jeg holder fast i, at det skulle være sundhedsmæssigt forsvarligt, hvis vi skulle holde kirkerne åbne.”

Men hvad tænker du om denne balance, at du skulle have lyttet mere til kirken end til de andre partier?

Jeg lyttede til de opfordringer, der kom fra både andre partier og kirken. Men samtidig holder vi fast i, at det var sundhedsmyndigheders vurdering – at vi skal begrænse kontakten – der vejer tungest.”

I forhold til forløbet bag den oprindelige udmelding, kan det lyde som om, biskopperne ikke var orienteret, inden pressemeddelelsen blev lagt på Kirkeministeriets hjemmeside. Burde du ikke have været i dialog med dem?

”Biskopperne var informeret – ikke af mig personligt – om, at regeringen overvejede, om det var muligt at åbne kirkerne for begrænsede arrangementer i påsken.”

Så der var biskopper, der ønskede, at der blev kigget på en mulighed for at kunne fejre påskegudstjeneste?

”Biskopperne støttede, at det blev overvejet og undersøgt, om man måske kunne gennemføre en begrænset åbning af kirkerne i påsken, hvis det var sundhedsmæssigt forsvarligt.”

Havde I været i kontakt med sundhedsmyndighederne, inden I meldte ud, at kirken ville holde åbent i påsken?

”Dengang, Danmark blev lukket ned, gik en generel ordre ud til hele samfundet. Den gik ud på, at statslige arbejdspladser skulle lukkes ned. I kirken betød det, at konfirmationer, gudstjenester og natkirker skulle aflyses. Men man fastholdt de kritiske funktioner som vielse og dåb. Ved begravelser har man fået mulighed for at være lidt flere deltagere.

Der har fra begyndelsen været tæt dialog mellem Kirkeministeriet og Sundhedsministeriet. Kirkeministeriet formidlede de regler, som sundhedsministeren fastsatte efter dialog med justitsministeren. Men da forlængelsen af nedlukningen kom, og vi fandt ud af, at det skulle strække sig hen over påske, begyndte jeg at få et stigende antal henvendelser fra ordførere og andre, der i varierende grad ønskede at finde en måde at fejre påske i kirken.

Fra vi meldte det ud, at vi ville give det en ekstra overvejelse, skete der det, at væsentlige stemmer i kirken – i mit indtryk – ombestemte sig. Det baserede jeg på de henvendelser, vi fik. Der var pludselig et meget markant flertal af biskopperne, som meldte ud, at de gerne ville følge resten af samfundet og ikke holde påskeåbent.”

Hvad skete der, som fik jer til at ændre retning?

”Jeg fik en entydig melding fra biskopper, Præsteforeningen og Provsteforeningen, som tegnede et billede af hele præstestanden. Det var en samlet melding om, at de syntes, vi skulle lade være med at lave denne overvejelse. Men det, der i sidste ende gjorde, at jeg her over for ordførerne anbefalede, at vi ikke går videre med åbningen, var, at sundhedsmyndighederne har fastholdt deres anbefaling, der har været at undgå forsamlinger.”

Så det var ikke præsternes opråb, der fik jer til trække forslaget tilbage?

”Det gør selvfølgelig indtryk, når kirken meget hurtigt melder tilbage, at ’nej, vi vil hellere følge resten af samfundet’. Men det, der gør, at vi melder det her ud, inden drøftelsen med de andre partier, er en udmelding fra sundhedsmyndighederne, der fastholder deres vejledning. Regeringen vil gerne være lydhør. Men vi endte med en klar tilbagemelding om, at kirken vil følge resten af samfundet. Så med sundhedsmyndighedernes anbefaling er diskussionen ikke meget længere.

Præsteforeningen siger sådan her: Det havde været godt, hvis vi var blevet inviteret til en dialog. Så var ministeren måske ikke kommet til at love noget, hun ikke kunne holde. Fortryder du forløbet?

Nej. Jeg synes, det er vigtigt, at vi politikere holder fokus på, at det i dette tilfælde er sundhedsmyndighederne, der skal ind over enhver kurs, der bliver sat. Men vi skal også lytte til de andre partier, når de kommer til os med ønsker.

Som kirkens minister synes jeg også, jeg skal kunne lytte til, hvad der sker i folkekirken. Man skal kunne genoverveje sine beslutninger og sætte nogle præmisser op for, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Når både kirken siger, den ikke ønsker at åbne i påsken alligevel, og sundhedsmyndighederne fastholder deres anbefaling. Så er den ikke længere for mig. Og regeringen.”