Prøv avisen

Jubilæum for de sidste dages hellige

Med deltagelse af kendte danskere markerer mormonerne i de kommende dage deres 150 år i Danmark

I de kommende dage markerer Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, mormonerne, sig ved en appel til danskernes historiske bevidsthed. Det sker blandt andet på fredag i København, hvor en højtrangerende mormon fra det amerikanske hovedkvarter i Utah overrækker en to meter høj bronzestatue til borgmester Søren Pind (V), som tager imod på Danmarks vegne.

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) leder arrangementet, der finder sted på Amerikakaj. Og USA's ambassadør i Danmark, Richard Swett, der selv er mormon, taler. Skulpturen med titlen »Kristina« skal symbolisere de danskere, der især i sidste halvdel af 1800-tallet, tog til Amerika.

Tillige med andre nordeuropæere emigrerede de på grund af deres kærlighed til en ny religion, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, pointerer den danske afdeling af mormonerne. Når Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på fredag rejser sig et mindesmærke, er det også et signal om, at man ønsker bestemte værdier synliggjort i samfundet.

"Og når kendte danske politikere bakker op om begivenheden, skyldes det blandt andet nære venskaber med betydningsfulde medlemmer af mormonkirken", oplyser mormonernes informationsmedarbejder, Barbara Madsen, til Kristeligt Dagblad.

En ny religion

For mormoner er Bibelen helligskrift, men det egentlige grundlag er Mormons bog, åbenbaret for amerikaneren Joseph Smith, der herefter grundlagde mormonkirken i 1830. Kristendommens historie tjener som bagtæppe for Smiths åbenbaring: Det er en historie om kirkens frafald fra den sande lære, der genetableres »i de sidste dage«. Kun gennem tilslutning til denne fuldbyrdede lære og Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kan man opnå frelsen.

Mormonerne tror på en evig udvikling. Og afdøde får chancen for at forbedres. Dette er også grunden til, at mormonerne lægger vægt på forbøn og dåb for afdøde familiemedlemmer - og derfor har etableret et omfattende internationalt slægtsregister på Internet (www.familysearch.com).

Kritikere har peget på mormonernes problematiske historiske forudsætninger blandt andet flerkoneri og opfattelsen af de sorte som laverestående, forbandede skabninger. Forhold som de dog tager afstand fra i dag. En anden anke fra kristeligt hold går på mormonernes basale lære, der adskiller sig afgørende fra kristendommens, idet mormonerne dels opfatter treenigheden som tre adskilte guder og dels prædiker menneskets evige stræben mod guddommelighed.

Jesus i Amerika

Ifølge mormonernes mytologi var Jesus efter opstandelsen i Amerika, hvor han talte til de første amerikanere, der var udvandrede jøder. Man mener, at det ny Jerusalem vil blive grundlagt på det amerikanske fastland. Guds eget land. Derfor lægger man stor vægt på mission.

Mormonsamfundet er opbygget hierarkisk: øverst med en verdenspræsident under hvilken står 12 apostle med myndighed til at styre kirken på verdensplan. Det er en sådan apostel, Russell M. Nelson, der i denne uge gæster Danmark.

Besøget må også ses som en omverdensstrategi i en befolkning, der stadig betragter mormonerne som en lidt besynderlig sekt. Selvom de hørte til de første, der benyttede sig af religionsfriheden.

Den hurtigst voksende religion

Generelt anses Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for at være et af de mest fremgangsrige trossamfund i verden. Først og fremmest i USA og i Den tredje Verden:

"Alene sidste år kom 350.000 nye til kirken, og det er mennesker, der ikke er vokset op i vores kirke", fortæller mormonernes missionspræsident i Danmark, Byron Rasmussen, til Kristeligt Dagblad.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kan i år fejre 150-års jubilæum i Danmark, hvor den har cirka 4500 tilhængere.

"Herhjemme er det en outsider-bevægelse - et meget lille samfund størrelsesmæssigt", påpeger Inger-Marie Børgesen, der er etnolog, ph.d. og har forsket i mormonkirkens vilkår i Danmark.

En tendens til at isoleresig

Hendes feltarbejde blandt mormoner viste, at man i lighed med andre minoriteter i det sekulariserede Danmark, har haft en tendes til at isolere sig:

"Det lille nære samfund bliver deres omgangskreds. Og menighedslivet er bygget op, så man kan få dækket hele spektret af et liv lige fra udveksling af naturalier til sportsdyrkelse og familiært fællesskab. Man holder øje med hinanden", siger hun.

"Den livsstil kan godt appellere til mennesker, der savner en kobling imellem troen og en rodfæstethed i tradition og familiekultur", siger Inger-Marie Børgesen, der ellers ikke mener, at man kan sige noget generelt om de danskere, der konverterer til mormonismen.

"Fælles er dog en tilslutning til højreorienterede værdier, klassiske kønsroller og typisk også en sympati over for USA", siger Inger-Marie Børgesen.