Jubilæumsår sætter fokus på Reformationens stærke kvinder

Da Martin Luther i 1500-tallet havde travlt med at reformere den kristne tro, fik det med det samme betydning for en række tyske kvinder. I år skildres særligt Luthers kones kamp i teaterforestillinger, foredrag, film og bøger. Men fik Reformationen nogen positiv betydning for kvinder?

I forbindelse med 500-året for Reformationen er der kommet fokus på Martin Luthers kone, Katharina von Bora. I sidste måned havde filmen "Katharina Luther" premiere i Tyskland. Her ses skuespillerne Devid Striesow og Karoline Schuch som Martin Luther og Katharina von Bora.
I forbindelse med 500-året for Reformationen er der kommet fokus på Martin Luthers kone, Katharina von Bora. I sidste måned havde filmen "Katharina Luther" premiere i Tyskland. Her ses skuespillerne Devid Striesow og Karoline Schuch som Martin Luther og Katharina von Bora. . Foto: MDR/EIKON Süd/Junghans.

Hvis Martin Luthers kone havde levet i dag, så ville hun måske være at finde som taler til et af dagens mange ”kvindernes kampdag”-arrangementer. I hvert fald er historien om nonnen Katharina von Bora, der flygtede fra klostret og blev gift med reformatoren, populær i 500-året for Reformationen. I Tyskland havde filmen ”Katharina Luther” premiere for nogle uger siden, og de seneste måneder er der kommet to nye engelsksprogede bøger om den rebelske præstekone.

Herhjemme oplever forfatter og feminist Pia Fris Laneth også en stor interesse for Katharina von Bora. Faktisk er historien om Luthers kone det af hendes mange foredragsemner, der er størst efterspørgsel på i år.

”Det er jo en god historie med stor dramatik – en bortløben nonne og en oprørsk munk. Men derudover er det interessant at høre, hvad det betød for kvinder og ligestilling, at Luther fik en kone og en familie. Katharina von Bora er ikke blevet et kendt forbillede som Luther, men hun blev et ideal for protestantiske præstekoner og familiemødre,” siger hun.

Interessen for Katharina von Bora kommer også til udtryk med teaterforestillingen ”Luthers Käthe”, der er skrevet af dramatiker Simone Isabel Nørgaard og fremført af skuespiller og tidligere sognepræst Merete Arnstrøm. Forestillingen skal foreløbig spille over 40 gange i år.

”Det er historien om en af middelalderens markante kvindeskikkelser, der levede hundreder af år, før man begyndte at tale om kønsroller og kvindekamp. Käthe, som Luther kaldte hende, var en uvurderlig støtte for sin mand. De respekterede hinanden og gav hinanden plads. Men mange i Wittenberg foragtede hende, fordi hun dygtigt, klogt og indsigtsfuldt styrede Luthers hus, opkøbte jord og gods og forvaltede de besiddelser, hun erhvervede,” siger Merete Arnstrøm.

Katharina von Bora var dog ikke den eneste kvinde, der brugte Reformationen til at gøre op med middelalderens kvindesyn, siger historiker og tidligere afdelingsleder på Det Kongelige Bibliotek Grethe Jacobsen. Hun er redaktør på bogen ”Kvindernes Renæssance og Reformation”, som udkommer senere denne måned. Her er Reformationen også nævnt, og ud over Luthers kone kan man blandt andet læse om tyske Katharina Schütz Zell, der var en af de første præstekoner i Tyskland, og Argula von Grumbach, som gerne blandede sig i offentlige debatter med breve og digte med støtte til Luther og andre protestantiske grupper.

”Fra udenlandske kilder kan vi se, at Reformationen ramte kvinder lige så meget som mænd. Der var tyske abbedisser og nonner, som kæmpede imod Reformationen, da de mente, den forstyrrede deres liv, og så var der kvinder, der kæmpede for Luthers tanker og var imod paven. Men det afgørende er, at kvinder også forholdte sig til Reformationen og gav deres mening til kende,” siger Grethe Jacobsen.

Mere konkret påvirkede Luther synet på præstekoner og husmødre, siger Grethe Jacobsen. Tidligere måtte præster ikke gifte sig, men med Reformationen blev det efterhånden kulturelt og socialt accepteret. Nu vandt husmoderen i anseelse, siger historikeren og tilføjer, at andre kvinderoller til gengæld tabte på Reformationen.

”Det at være enlig, from og bo i et kloster blev nedvurderet. Nu skulle kvinder giftes. Samtidig forsvinder jomfru Marias betydning. Hun bliver bare Jesu mor, og i stedet er det to mænd og Helligånden, som bliver billedet på frelse i den protestantiske kirke.”

Der er meget uenighed om, hvorvidt Luther og Reformationen generelt havde en positiv eller negativ betydning for kvinder. Selvom reformatoren ønskede, at alle piger skulle gå i skole, får han blandt andet også kritik for at skade kvinders mulighed for uddannelse gennem klostrene. Andre mener, at lutherdommen førte til en undertrykkelse af kvinden, hvilket sognepræst Rasmus H.C. Dreyer er uenig i. Han er formand for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og forsker i reformationen.

”Ingen gik ind for ligestilling i moderne forstand dengang, men Luther opjusterede kvindens betydning i ægteskabet. Det var vigtigt dengang. Synet på husmoderen blev ændret, så hun ikke var underlagt manden, men bare besad en anden rolle end ham. Hendes kald kunne være lige så gudvelbehageligt som mandens,” siger han.

Om kvinder fik videre betydning for kvindekampen, er ifølge ham sværere at sige.

”Luther sagde, at det væsentlige var Kristus, og at noget af det, der stod i Bibelen, var historisk bundet til den tid, det var skrevet i, og derfor kunne ændres. Det er en forudsætning for, at vi kunne retfærdiggøre, at kvinder også blev præster, såvel som hans tanker om det almene præstedømme og den enkelte kristnes direkte forhold til Gud.”

Ifølge Grethe Jacobsen kan man ikke sige, at Luther og Reformationen er grund til, at vi fik kvindelige præster.

”Det har betydning, at der ikke længere er en pave eller ærkebiskop, og at kirken med Reformationen blev mere bred og rummelig. Men kvindelige præster er først og fremmest resultat af kvindekampen, som indledtes efter den franske revolution.”