Jul og nytår er højsæson for drab på kristne

Mange medier har bragt solstrålehistorier om julegudstjenester i Mosul i Irak. Men livet er ikke blevet lettere for kristne i Mellemøsten og Afrika generelt. Decembers drab på over 100 kristne i Nigeria og Egypten bekræfter, at jul og nytår er livsfarlige for kristne verden over

Kristen egypter græder under begravelsesgudstjeneste for de koptere, der blev dræbt i fredags i Mar Mina-kirken syd for Kairo. –
Kristen egypter græder under begravelsesgudstjeneste for de koptere, der blev dræbt i fredags i Mar Mina-kirken syd for Kairo. – . Foto: Amr Nabil/ritzau.

Nytåret satte et blodigt punktum for 2017 med angreb på kristne i både Egypten og Nigeria. 16 kristne blev dræbt og 10 såret i byen Omoku i det sydlige Nigeria nytårsnat, da to kirker blev udsat for bagholdsangreb. Bevæbnede mænd lå på lur, da kirkegængerne forlod kirkerne efter midnatsgudstjenesten.

Samme nat blev to kristne dræbt i Giza lige uden for Egyptens hovedstad, Kairo, under et angreb på en butik, der solgte alkohol. Angrebet kom få dage efter, at bevæbnede mænd dræbte otte kristne koptere og en politibetjent ved Mar Mina-kirken i det sydlige Kairo. Og få dage før jul blev en kirke i Giza vandaliseret og adskillige mennesker såret, da op mod 100 demonstranter stimlede sammen efter fredagsbønnen med opfordringer til at ødelægge kirken.

”Julen er højsæson for angreb på kristne. I nogle dele af verden risikerer de kristne liv og lemmer for at fejre Kristi fødsel. Terrorangreb mod kristne i juletiden har stærk symbolværdi, og samtidig er der ganske enkelt flere mennesker, der går i kirke, så ekstremisterne kan forårsage maksimal skade,” konstaterer den amerikanske journalist og kommentator John L. Allen i det katolske netmedie Crux.

Hele december har terrorister således slået til mod kristne over hele verden. I Indien var det hinduistiske nationalister, som forhindrede de kristne i at synge julesalmer i byen Aligarh og andre byer i den nordvestlige delstat Rajasthan med trusler og anklager om, at de kristne omvender hinduer.

Alene i Nigeria blev 100 kristne dræbt i december af muslimske angribere i forbindelse med julehøjtideligheder, og i Pakistan angreb to selvmordsterrorister metodistkirken Bethel Memorial i byen Quetta en uge før jul og dræbte ni mennesker, mens 60 blev såret.

Islamisk Stat, der tog skylden for angrebet i Egypten i fredags, hævder også at stå bag selvmordsattentatet i Pakistan.

De kristne lever dermed stadig i Islamisk Stats skygge, selvom de kristne i Mosul i Irak og andre byer for første gang siden 2014 har fejret jul uden at frygte organisationen efter befrielsen og ”kalifatets” sammenbrud i efteråret. Organisationen har også taget skylden for attentatet mod et shia-muslimsk kulturcenter i afghanske Kabul, der kostede 41 mennesker livet den 28. december.

”Islamisk Stat har interesse i at gennemføre attentater eller i hvert fald at tage skylden for dem for at vise, at organisationen stadig er potent og stadig har militær kapacitet til at slå til. Og det er sandsynligt, at organisationen fremover vil gennemføre attentater i andre muslimske lande, men også uden for den muslimske verden, for at bevise, at den stadig eksisterer,” siger lektor Lise Paulsen Galal, specialist i Egypten ved Roskilde Universitet.

Samme bekymring udtrykker Marc Fromager, direktør for den franske afdeling af Hjælp til Kirken i Nød, et internationalt netværk, der hjælper forfulgte kristne.

”Svækkelsen af Islamisk Stat i det nordlige Irak har gjort det muligt for mange flygtede kristne at vende hjem. Men i andre egne af verden eksisterer der stadig terrorgrupper, der bekender sig til Islamisk Stat, og de fortsætter deres angreb. Disse angreb finder sted året rundt, men vi konstaterer en generel tendens til, at angrebene mod kirker og kristne i stigende grad finder sted ved højtiderne. Det gælder julen, hvor der også sidste år var angreb mod kirker i Kenya og Egypten. Men der var også angrebet på de to kirker i byerne Tanta og Alexandria palmesøndag sidste år,” siger Marc Fromager til det katolske tidsskrift La Vie.

Angrebene på de kristne er symbolske angreb på den religiøse pluralisme og et middel til at sætte befolkningsgrupper op imod hinanden.

”I Egypten, hvor muftien for det religiøse al-Azhahr Universitet har erklæret sin støtte til de kristne i samklang med præsident Abdel Fatah al-Sisi, er kopterne blevet syndebukke for de islamistiske ekstremister, der bekæmper al-Sisi-styret. Jeg er ikke overbevist om, at der er tale om en bevidst strategi om at udrydde den koptiske tilstedeværelse i Egypten. Men man kan frygte, at angrebene mod de kristne fortsætter. Den koptiske jul finder sted den 7. januar,” siger Lise Paulsen Galal.