En gentagende reaktion blandt dem, der tålmodigt har fulgt DR's julekalender ”Tidsrejsen”, er: ”Hvad har det med jul at gøre?”
Forklaringen kom Adam Neutzsky-Wulff med i Kristeligt Dagblad lillejuleaftensdag: Ingenting.
Kalenderen handler om skilsmissebørns tragedier. Og de er – i Netzsky-Wulffs udlægning – mere relevante for julen end juleevangeliet.
”Jeg synes, det er noget sludder at blande Jesus ind i julen,” siger han.
”Det er en ekstremt hedensk fest, som handler om at bruge astronomiske summer og gå langt ud over grænsen for, hvad vi har brug for. Så tørrer vi det af på Jesus.”
Det mest julede er ifølge Neutzsky-Wulff, at far og mor holder jul sammen. Det har han ret i. Men det ændrer nu ikke ved, at julen grundlæggende er en fest for at fejre, at Gud sendte sin søn til Jorden med et frelsesbudskab til menneskene. Helt kort: Gud elsker sine skabninger, og han sendte Jesus for fortælle dem, at vejen til Gud er at elske Ham ved at elske hinanden.
Skilsmisser er fiaskoer for kærlighed, og de går hårdest ud over børnene. Det kunne Neutzsky-Wulff og hans medarbejdere nok have lavet en spændende serie om. Men ikke som julekalender.
For uanset Neutzsky-Wulffs og andres bitre erfaringer er det ikke skilsmisse, julebudskabet handler om, men genforening.
Det handler om Guds fremtræden på jorden som en hjælpeløs baby – der ikke bliver svigtet af sine forældre Maria og Josef – men selv satser sit liv som voksen på at prædike Guds ubetingede kærlighed til alle mennesker og dens konsekvens: At vi skal se Gud i vores medmennesker og derfor elske endog vores fjender.
Blev det budskab hørt, ville der nok heller ikke være mange skilsmisser. Men det er en banalisering af julebudskabet at snævre det ind til til en historie om skilsmissetraumer og camouflere det som science fiction med meningsløse tal på sorte tavler og tidsporte i overfladen af et snavset havnebassin.
Neutzsky-Wulff skal ikke have hele ansvaret for den vildfarne kalender. Beslutningstagerne bag serien burde have sagt fra i tide – og til gengæld givet ham chancen for at lave seriøse ting om skilsmissefamilier på et andet tidspunkt.
Hvis ”Tidsrejsen” havde været en skoleopgave, ville den have fået kommentaren ”Emnet misforstået”.