Julen er også tomhed og sorg

Julen er ikke bare glæden, lyset og fællesskabets fest, men også en højtid, som mange danskere har det svært med

Julen er glæden, lyset og fællesskabets fest. Men det er samtidig en højtid, som mange danskere har det svært med - også selv om man hører til de priviligerede og er velsignet med familie og velfærdsgoder. For julen vækker som ingen anden højtid på året store modsatrettede følelser af forventning og glæde, sorg og tomhed. - En del mennesker har det forfærdeligt op til jul. I julen forsamles familien, og det kan bringe alle mulige stemninger op, som har dybe rødder tilbage i barndommen. Juleaften ligger der samtidig en forventning om, at al dagligdagens stress og problemer skal gå væk og kulminere i vidunderlighed. Men det er ikke alle, der kan leve op til det, siger jungiansk psykoanalytiker Pia Skogemann. Ifølge psykolog Allan Holm-gren, konsulent- og uddannelsesinstitutionen DISPUK i Snekkersten, har julen en kæmpe symbolsk værdi for fælleskab og tilhørsforhold og dermed identitet. - I julen bliver vi også mindet om det, der har størst betydning i livet, nemlig kærlighed. Så der er ikke noget at sige til, at vi bliver melankolske og berørte. Hvor vi har haft de tekniske opfindelsers århundrede, tror jeg, at vi i det næste vil have større øje for men-tal sundhed. De tekniske hjælpemidler har forøget vores frihed, men ikke gjort os mere lykkelige, mener han. Hos Sct. Nicolai Tjenesten i København og Århus er der stille i juledagene. Til gengæld er der ekstra mange opringninger både før og efter jul, oplyser de to tjenesters ledere. - Folks problemer bliver eksponeret på grund af julen. De første dage efter jul er som regel meget travle. De, der ringer, har enten været for meget alene eller for meget sammen. Ensomheden bliver sat i relief i julen, som er familiens og det næres fest, fordi der er så tomt og øde alle vegne. Og for andre er der frustration over samvær med familie og venner, hvor gammel nag og nid er dukket op, fortæller korshærspræst Olav Poulsen, Sct. Nicolai Tjenesten i Kø-benhavn. Hans kollega i Århus, sognepræst Mogens Granlig, Skæring Kirke, fortsætter: - Forfærdelig mange mennesker har det slemt i julen. Flere af dem, der henvender sig i december, er nervøse for de krav, ikke kun økonomiske, men også følelsesmæssige, der stilles. Der er mange, som funderer over det, at man nu skal glæde sig, men til hvad? Og kan man ikke glæde sig, hvad så? Det er et stort problem for mange mennesker, og det kan jeg bestemt godt forstå. - Vi vil ikke erkende, at det at være menneske er forbundet med smerte. Smerten er fællesmenneskelig og kommer af alt det, der mislykkes. Man vil ikke erkende, at man ikke lever i Paradiset. Vi lever udenfor, og dér ser verden anderledes ud, fastslår han. Psykolog Allan Holmgren påpeger, at der i julen også ligger uudtalte krav om, at alting skal være perfekt. Der diskes op med alskens lækkerier, og ens identi-tet står og falder med, om det smager godt og overgår sidste år. Det er en fokusering på det ydre, som kommer af en mangel på indre ro og overskud. Man er altså kun noget, når man præsterer noget, siger Allan Holmgren og fortsætter: - Juleevangeliet handler om forsoning, overbærenhed og næstekærlighed. Det kunne man efterleve ved at forberede et enkelt måltid og invitere én, man kender, der er alene, med til jul. Vise storsind! Jeg tror, at storsind avler storsind, ligesom at kærlighed avler kærlighed. Så enkelt er det. Liv & Sjæl side 9-10