Hvad var det helt præcist for nogle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, der ledte til, at julens gudstjenester gik i vasken? Det står stadig ikke helt klar her knap en uge inde i det nye år.
Retningslinjerne for at afholde gudstjeneste ændrede sig den 23. december. Det var vel at mærke kun to dage efter et møde, hvor repræsentanter fra sundhedsmyndighederne over for blandt andre biskopperne havde gennemgået risikoen ved at afholde gudstjenester og nået frem til, at julegudstjenester af 45-60 minutters varighed med sang var forsvarligt. Det møde fandt sted, fordi kirkeminister Joy Mogensen (S) den 18. december bad om at få afklaret risikoen, efter at en stor del af kirkens medarbejdere havde udtrykt bekymring.
Men lillejuleaften lød der pludselig helt andre toner fra de samme myndigheder. Gudstjenester af 30 minutters varighed, uden sang, lød det nye oplæg. Men ifølge Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, gav de reviderede retningslinjer ikke folkekirkens ledere mange andre muligheder end at anbefale en aflysning af julens og nytårets gudstjenester. Han undrer sig i dag over, hvorfor sundhedsmyndighederne ændrede vurdering på så kort tid.
”Jeg tænker, at det virker meget underligt. Og jeg undrer mig over, at man ikke kunne have forudset det to dage før,” siger Henrik Stubkjær.
Fordi folkekirkens ledelse under hele coronakrisen lydigt har fulgt sundhedsmyndighedernes vurderinger, var der heller ingen slinger i valsen, da sundhedsmyndighederne skiftede retning. For ”hvis der først går følelser i det, her, så kan vi ikke styre det længere”, som Henrik Stubkjær siger.
Derfor udmøntede sundhedsmyndighedernes vurdering sig til en meget kraftig anbefaling om ikke at afvikle julens gudstjenester som planlagt. Forløbet smager stadig bittert her på den anden side af nytår, lyder det fra biskoppen:
”Jeg synes ikke, det er fair, at sundhedsmyndighederne på den måde løb os over ende så sent og så tæt på julen. Var den udmelding om de forkortede gudstjenester uden sang kommet allerede den 21. december, havde vi biskopper selvfølgelig sagt, at det kan vi godt nå at få implementeret. Men jeg synes ikke, vi fik ikke en chance her. At bede menighederne om at sadle om med så kort varsel, var udover hvad vi kunne forlange af dem,” siger Henrik Stubkjær, som i øvrigt først blev orienteret om de nye retningslinjer, efter de var blevet meldt ud.
Gennem hele forløbet har der særligt fra én side lydt en markant kritik af både kirkens ledelse samt regeringen. Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, skød med skarpt i juledagene, da han blev præsenteret for de retningslinjer, der ledte til en anbefaling om at aflyse julens gudstjenester.
”Det føltes, som om armen blev vredet godt og grundigt om, og der var reelt ingen mulighed for at få belyst grundlaget for indsatsgruppens nye anbefalinger,” lød det fra Søren Abildgaard, der også på landsdækkende tv gjorde sin holdning kendt:
”Jaah, reelt har regeringens indsatsgruppe kastet folkekirken under damptromlen,” lød det fra formanden den 24. december om morgenen på TV 2 News.
Søren Abildgaard vil fortsat gerne vide, hvordan regeringen nåede frem til sine anbefalinger før jul. Han har derfor krævet en redegørelse fra indsatsgruppen.
Kristeligt Dagblad har siden sidste uge forsøgt at få et interview med Kirkeminister Joy Mogensen om forløbet frem til den 23. december.