Prøv avisen

Julens hedenskab

Tegning til Julens hedenskab af Peter M. Jensen.

Julens traditioner: Kristendommens store højtid -- julen -- er også rammen om mange hedenske traditioner

Helena Valorinta har skrabet de nederste tal af kalenderlyset, så talrækken slutter med den 21. december. Den dag fejrer hedningerne nemlig deres jul – solhverv, og Helena Valorinta er hedning og medlem af det anerkendte trossamfund Forn Sidr.

– Ind imellem spørger folk mig, om jeg fejrer jul. Så har jeg lyst til at sige: "Ja, vi opfandt den faktisk", siger Helena Valorinta med henvisning til, at den kristne jul ligger næsten samtidig med den førkristne solhvervsfest.

Den jul, de fleste danskere fejrer i dag, er hverken kristen eller hedensk. Den er et sammensurium af blandt andet religiøse traditioner. Nisserne, julebukken, juleneget er blot nogle af de hedenske elementer, som hører sig til blandt kristne Betlehemsstjerner, engle og julekrybber. Selv højtidens navn er fra førkristen tid.

– På engelsk hedder julen jo Christmas, som betyder Kristus-messe, men på dansk har vi beholdt det hedenske "yul", der betyder "festerne" og henviser til vintersolhverv og midsommer, fortæller Anders Christensen, folklorist og ansat ved Dansk Folkemindesamling.

Den forholdsvis lille gruppe asatroende danskere har i disse år travlt med at definerer sig selv og sine traditioner, og op til december har der været ivrig udveksling af opskrifter på julepynt med thorshammer og solhjul samt fortællinger, der kobler asatro og julepynt. For eksempel juleneget. Det er ikke bare godgørenhed over for fuglene, men oprindeligt tiltænkt Odins ottebenede hest Sleiper, som ifølge traditionen kommer forbi med sin herre i julen for at jage gengangere, fremgår det af hedningebladet Vølse.

Hedningerne holder deres jul den 21. december, hvor den udendørs fejring – bloten – ofte krydres med et brændende solhjul, og den efterfølgende middag oftest er svinekød, mens man resten af året foretrækker hestekød efter en blot. Mange fejrer også mere traditionel jul den 24. december, og hos Valorinta bliver der altid serveret flæskested.

– Ved solhverv i førkristen tid tog gårdmanden sin største kastererede orne ind og samlede venner og samarbejdspartnere. De sværgede alle troskab til det kommende års samarbejde med hænderne på grisens ryg. Bagefter blev den slagtet, og guden Frej fik det bedste kød, mens resten blev brugt til en stor fest, fortæller hun.

Hos Helena Valorinta handler juledagene først og fremmest om at have god tid sammen med hendes nærmeste. Hun bruger ligesom de fleste danskere julemåneden til at pynte hjemmet op til jul. Og ligesom nogle kristne fravælger nisser blandt julepynten, har hun fravalgt engle og julekrybber.

– Jeg har heller ingen topstjerne, men jeg har en nisse af karton i toppen. Nogle hedninger laver et solhjul af ståltråd og glimmer til toppen, men det, synes jeg, ligner en dårlig erstatning for en stjerne. Så hellere en nisse, og jeg holder meget af nisser, siger hun.

Helena Valorinta tror også på nisser. Ikke bare i julemåneden, men året rundt.

– Hvis man passer på sit hjem og sine kære, har nissen det godt og hjælper dig. Hvis ikke, kan den godt blive nærtagende. Så er det nøglerne bliver væk, og man kommer for sent til møder, siger hun, der bestemt godt kan forstå, hvis kristne ikke har lyst til at lukke kravlenisser ind i julen.

– De har jo intet med kristen jul at gøre, siger hun.

Julehjerter er derimod med i både hendes og den kristne jul. Desuden har store og små halmbukke deres faste pladser i hende og hendes families julepynt. Det er Thors bukke, siger hun med henvisning til guden Thors bukke Tanngrisner og Tanngnojost, som kunne slagtes igen og igen.

Hjemme hos Helena Valorinta hænger der i loftet en krans med fire lys.

– Det er ikke en adventskrans, men for mig symboliserer den et solhjul. Jeg tænder alle fire lys i hele december, og når kransen kaster skygge på gulvet, ligner den et solhjul, siger hun.

Mange hedninge synger nødigt julesalmer. Til gengæld er en solhvervssang af Johannes Jensen blevet en vigtig del af mange hedninges jul sammen med sange som "På loftet sidder nissen".

– Vi, der har familier, som er kristne, må finde kompromiser. Måsker er der salmer, vi ikke synger med på, eller pynt vi ikke sætter op. Men for mig er det også vigtigt, at mine børn oplever en almindelig jul med julegaver og familiehygge. De skal ikke påduttes at være anderledes og mærkelige, siger hun.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

Hedningernes julepynt

Nisser: Mange tror konkret på nisser som en slags husguder

Stedsegrønne grene: Minder om at solhverv betyder at foråret nærmer sig.

Julebuk: Minder om Tors forspænd af gedebukke

Juleneg: Til Odins hest i julenatten

Juletræets top: Mange sætter et spir i toppen

Solhjul: Minder om julen som solhvervsfest