En nyligt afsagt dom i Østre Landsret har fremprovokeret et slagsmål om ytringsfrihed og injurier på de sociale medier. En heftig reaktion på dommen kom fra Søren Pind, tidligere justitsminister (V)
”De tre medlemmer af Folketinget gemmer sig bag Grundlovens immunitetsregler og kan derfor frit angribe andre mennesker, mens disse ikke kan forsvare sig. Bvadr. Der er ikke tale om frifindelse men ynkelighed,” skrev Søren Pind på Twitter.
Det fik folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) til tasterne:
”Retten har fundet, at der var tilstrækkeligt belæg for de udtalelser, som Naser er kommet med. Så er den ikke længere, og så er din holdning ligegyldig,” svarede Rasmus Jarlov igen.
I den omtalte sag var Naser Khader (K), Marcus Knuth (K) og forhenværende medlem af Folketinget Martin Henriksen (DF) sagsøgt for indholdet af en lækket mail. Mailen, som Naser Khader skrev i 2017, og som de to andre skrev under på, var et forsøg på at få stoppet en bevilling til Exitcirklen, som imam Sherin Khankan er direktør for.
Her fremførte de, at ”Khankan er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er forenelig med dansk lovgivning...” og ”Sherin Khankan har i 2011 forsvaret piskeslagstraffen for utroskab…”.
Landsretten afviste de søgsmål, der havde med e-mailen at gøre, med henvisning til Grundlovens § 57, 2. pkt., som siger, at ”for sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme”.
”Østre Landsret har altså anset ytringerne i den interne mail som værende fremsat ’i Folketinget’, og Folketinget har heller ikke givet tilladelse til, at der kan føres straffesag mod Khader og de andre. Derfor måtte landsretten afvise søgsmålene,” forklarer Frederik Waage, juraprofessor på Syddansk Universitet.
Men det er ikke hele historien. For Naser Khader var sagsøgt for yderligere fire ytringer mod Sherin Khankan i flere opslag på Facebook, som han skrev i kølvandet på den lækkede mail:
”(...) hendes islamistiske generalieblad”, ”(...) Islamisten Sherin Khankan fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om Exitcirklen”, ”(...) Khankans fortid som radikal islamist” og ”(...)Khankans sorte islamistiske fortid,” lød ytringerne, som Khader blev sagsøgt for.
”Hvis ytringerne bare havde været en gentagelse af det, der stod i den oprindelige mail, så var Khader stadig beskyttet af Grundloven. Men landsretten anså Facebook-opslagene som en udfoldelse af ytringerne. Khader var altså trådt ud af immuniteten, og landsretten måtte derfor tage stilling til ytringernes indhold,” siger Frederik Waage.
For at bedømme, hvorvidt Khaders ytringer var injurierende, kiggede landsretten på Sherin Khankans tidligere udtalelser og fandt ”(...) et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for de omhandlede udsagns fremsættelse”.
”De kom frem til, at Naser Khaders ytringer nok var nedsættende, men ikke injurierende. De var ikke grebet ud af den blå luft,” siger Frederik Waage.
Konsekvensen af forløbet var, at Naser Khader blev frikendt, og de øvrige søgsmål mod ham, Marcus Knuth og Martin Henriksen blev afvist. Efter dommen har de to lejre været i strid om, hvordan man skal fortolke udfaldet af sagen.
Ifølge Naser Khaders advokat, Heidi Højmark Helveg, ville landsretten ikke have fundet e-mailindholdet ulovligt, hvis den havde valgt at gå videre med den sag. Hun sætter politikernes ytringer i forhold til flere artikler på Religion.dk, som Sherin Khankan har forfattet. Det drejer sig om tekster som ”Sharia er foreneligt med europæiske samfund” og ”Stening er ikke en del af Koranens budskab”, som kan tolkes som et forsvar for piskeslag, mener advokaten, der på Facebook kommenterer rettens afgørelse:
”Det er svært at læse det anderledes, end at landsretten ikke mener, at det er injurierende at sige, at Sherin Khankan mener, at sharialov er forenelig med dansk lovgivning, og at de derfor ikke ville have dømt Naser Khader for dette udsagn (eller Marcus Knuth og Martin Henriksen), hvis de havde skullet bedømme det,” skriver Heidi Højmark Helveg.
Kristeligt Dagblad har endnu ikke haft adgang til hele udskriften af rettens afgørelse, som Heidi Højmark Helveg refererer til. Sherin Khankan har hele tiden afvist påstandene om, at hun skulle være radikal islamist:
”Det er meget nemt i mit tilfælde at modbevise, at de her påstande skulle være sande. Man kan ikke være radikal islamist og være kvindelig imam samtidig. Man kan ikke være radikal islamist og foretage interreligiøse vielser, hvor man vier muslimske kvinder med ikke-muslimske mænd,” har hun sagt til nyhedsbureauet Ritzau.