Ønsket om at forbyde ansatte at bære religiøse symboler på sygehusene i Region Syddanmark er ét skridt tættere på at blive opfyldt.

Forslag om forbud mod religiøse symboler

I november foreslog rådsmedlemmer fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige at forbyde sundhedspersonale ansat i regionen at gå med synlige religiøse, politiske og ideologiske symboler. Der var i regionsrådet enighed om i første omgang at undersøge, om et sådan forbud var lovligt.

Det har regionen nu gjort, og da der her er blevet givet grønt lys til at lave et sådant forbud, fremsætter Liberal Alliance og Nye Borgerlige nu forslaget igen.

Læs Region Syddanmarks vurdering her.

Rådsmedlem fra Liberal Alliance Marianne Mørk Mathiesen glæder sig over, at det juridiske nu er på plads og mener, at konklusionen falder fint i tråd med denne måneds afgørelse fra EU-Domstolen om, at arbejdsgivere har lov til at kræve religiøs neutralitet af visse medarbejdere.

Ifølge hende er et forbud vigtigt af hensyn til regionens syge og sundhedsbrugere.

”På et hospital er patienterne i centrum, og de skal ikke konfronteres med, hvad personalet, der behandler og plejer dem, mener politisk og ideologisk. Vi har fået en del muslimer i vores land, og de skal selvfølgelig have lov til at vise deres religiøse tilhørsforhold. Men som politiker må jeg være forudseende og sige, at når én ideologi kan få lov til at være synlig, så risikerer vi, at andre også vil være det. Pludselig risikerer vi, at personalet går rundt med tøj, badges eller andet, der markerer deres ideologiske og politiske budskaber. Det går ikke,” siger Marianne Mørk Mathiesen.

Hun tilføjer, at hun ikke ser noget problem ved, at man bærer et kors under blusen.

”Det drejer sig kun om synlige symboler og om det personale, der har kontakt med borgerne. Her kan vi ikke frede det religiøse personale, for så skal vi til at tolke, hvornår noget er en religion.”

Religionsneutralt personale

Forslaget fra Nye Borgerlige og Liberal Alliance kom, efter at Dansk Folkeparti i november fik afvist et ønske om at forbyde hovedtørklæder på sygehusene. Begrundelsen var dengang, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling. Rådsmedlem og næstformand i regionsrådet fra Dansk Folkeparti Thies Mathiasen mener ikke, at religionsneutralt personale er den rette vej at gå.

”I Grundloven har vi fæstnet, at folkekirken er en vigtig del af det danske samfund. Derfor er det fint at kræve neutralitet fra andre religioner, men kristne skal have lov til at gå rundt med et synligt kors eller lignende på sygehuset. Vi har religionsfrihed, ikke -lighed, og derfor skal alle religioner ikke stilles ens,” siger han og tilføjer, at Dansk Folkeparti vil stille ændringsforslag til det nuværende forslag.

Hos regionsrådets anden næstformand, Poul-Erik Svendsen (S), får forslaget heller ikke opbakning.

”Med det her forbud risikerer vi at skabe problemer på et område, hvor vi ingen problemer har. Jeg har ikke hørt om, at personalets religiøse eller ideologiske symboler skulle være et problem, og jeg synes, at forbuddet er at bruge en masse energi på ingenting. Skal vi så til at ansætte nogen til at kontrollere, at alle overholder loven, og hvem omfattes af forbuddet – kan tatoveringer blive set som ikke-neutrale symboler?”.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fortæller, at hun og de resterende rådsmedlemmer fra Venstre vil vente med at drøfte forslaget og udtale sig, til der også er kommet en udtalelse fra medarbejderudvalget om forbuddet.

Religion og politik

Herhjemme har vi de seneste år set religion blive blandet ind i både regional og kommunal politik. I Faxe Kommune undersøgte man sidste år muligheden for at forbyde offentligt ansatte at dække deres ansigt til, og i andre kommuner har kønsopdelt svømning og obligatorisk servering af svinekød i alle institutioner været på dagsordenen. Det sker, selvom religion hverken er et emne for kommunal- eller regionspolitikere, siger Sune Lægaard, der er lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet og blandt andet forsker i religion og politik samt religionsfrihed.

”En region har blandt andet til opgave at drive sundhedsvæsen, hvilket eksempelvis kan handle om prioritering. Men regionerne er ikke sat i verden for at have en holdning til religiøse symboler.”

”At de så alligevel sætter det på dagsordenen, kan skyldes to ting. Den første er, at de oplever, at det faktisk skaber problemer på sygehusene, at personalet går med tørklæde. Det er ikke noget, vi har hørt om, og derfor er forklaringen snarere, at politikere vælger at bruge sundhedsvæsenet som en arena for deres partis landspolitiske dagsorden,” siger Sune Lægaard og tilføjer, at vi vil kunne forvente flere lignende sager i fremtiden.

”Så længe, at indvandring og brug af tørklæder er et tema, som står højt på den politiske dagsorden på landsplan, så vil vi se religion og religiøse symboler blive politiseret og brugt til at markere landspolitiske standpunkter.”