”Hvis den fyrede lærer vælger at rejse en sag, vinder han den.”
Sådan sagde formanden for Thy-Mors Lærerkreds, Philip Lehn Brand, i går i Nordjyske Stiftstidende om en friskoles fyring af en lærer på grund af vedkommendes tro.
Det er Naturfriskolen Nordmors i Sejerslev, der har valgt at afskedige en 24-årig nyuddannet og nyansat lærer, der er medlem af Jehovas Vidner. Først efter fastansættelsen blev skolen bekendt med lærerens religiøse overbevisning, og under et møde kom det frem, at der var mange opgaver, han efter eget udsagn ikke kunne deltage i, fortalte den konstituerede skoleleder, Kirsten Ring- gaard, til det nordjyske medie i går.
Hun begrundede fyringen med, at der kun er to fastansatte lærere på skolen, som dermed gerne skal kunne deltage fuldt og helt i skolens aktiviteter, hvilket også indebærer fejring af højtider som jul og fastelavn.
Men det er et menneskeretligt grundprincip, at man ikke må blive udsat for diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold, lyder det fra seniorforsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder Eva Maria Lassen.
”Det betyder, at det som udgangspunkt er forbudt at afskedige en person på grund af dennes religion. I særlige tilfælde kan der undtages fra dette princip, men i de tilfælde skal arbejdsgiveren have tungtvejende grunde for at gøre det.”
Om den fyrede lærer ville vinde en eventuel retssag, er dog langtfra ligetil at afgøre, siger professor i religionsret på Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen. Hun har i forbindelse med forskningsartikler om den danske retsudvikling på området gennemgået samtlige tidligere sager.
”Vi er stadig ved at finde en klar retspraksis på området herhjemme, og afgørelserne i Ligebehandlingsnævnet og ved domstolene er kendetegnet ved en pragmatisk tilgang og ikke en klar sekulær eller religiøs linje, som vi ser det i nogle andre lande. Det er argumenterne i den enkelte sag, der fører til afgørelsen.”
Lisbet Christoffersen nævner blandt andet en sag fra slutningen af 1990’erne, hvor lederen af en musikskole i Herning blev fyret, da han som medlem af Jehovas Vidner ikke kunne understøtte skolens tætte bånd til den lokale kirke.
Fyringen blev i landsretten dømt uberettiget, da skolen som offentlig virksomhed skulle give plads til alle uanset tro. Andre sager har lagt vægt på en fælles holdning i en lille organisation. For eksempel fik en missionsorganisation med kun fire ansatte medhold i fyringen af en regnskabsmedarbejder, som ikke delte deres religiøse praksis.
”Her lagde man vægt på rettighederne for den lille religiøse organisation, hvilket også kan være tilfældet med friskolen her. Den er privat og skal ikke nødvendigvis tilbyde vilkår, så læreren kan være der,” siger hun.
Arbejdsmarkedsjurist og professor ved Aarhus Universitet Ole Hasselbalch peger også på, at fyringen kan være lovlig, hvis læreren grundet sin tro ikke kan udføre sit virke på skolen og ikke har oplyst om dette på forhånd.
”Det afgørende er, hvor stor betydning de religiøse begrænsninger har for arbejdet. At man ikke kan synge fødselsdagssang eller gå til julegudstjeneste er måske næppe grundlag for en fyring, men en friskole er ikke forpligtet til at ændre indhold på grund af en ansats religiøse holdninger,” siger juristen, som mener, at hensynet til religion er et voksende problem for mange institutioner.
”Det har udviklet sig i en kaotisk retning, hvor alle kommer med forskellige forudsætninger for, hvad de vil og ikke vil med henvisning til deres tro. Det gør det vanskeligt at oprette skoler, der bygges på et friere grundlag, hvilket der netop skal være mulighed for i Danmark.”
For politisk konsulent i Kristelig Fagbevægelse og medlem af Det Etiske Råd Christian Borrisholt Steen er det som udgangspunkt hverken juridisk eller etisk i orden at fyre en lærer alene med henvisning til vedkommendes religiøse anskuelser. Men i tilfælde, hvor en lærers religiøse praksis konflikter med muligheden for en fornuftig afvikling af aktiviteter på skolen, er det forståeligt, at en skole – ovenikøbet en med få lærerressourcer – kan se sig nødsaget til at afskedige en medarbejder, siger han.
”Sociale arrangementer er jo en vigtig del af en friskoles daglige liv, og derfor er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hvis skolens medarbejdere ikke fuldt og helt kan tage del i denne del af livet på friskolen.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skoleleder Kirsten Ringgaard.