Jurister, ikke ministeren, godkender kommuners ønske om konfirmationsforberedelse i skoletiden

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at Undervisningsministeriet har strakt sig langt for at gøre det så enkelt som muligt for skolerne at lægge konfirmationsforberedelsen i skoletiden

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). -
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). - Foto: Claus Bech/Scanpix

Hvorfor har du ønsket at sætte forsøgsordningen i gang?

Det har været tydeligt, at der har været en række kommuner, som har haft svært ved at få skemaerne til at passe og samtidig få konfirmationsforberedelsen placeret på en måde, så det også hænger sammen både for de unge mennesker, som gerne vil konfirmeres, og så det passer med kirkernes planlægning af deres øvrige opgaver i lokalsamfundet.

Derfor har jeg givet mulighed for, at det, som indtil nu helt lavpraktisk har været muligt med hensyn til konfirmationsforberedelsens placering, også vil være det fremover.

Hele 74 ud af 98 kommuner har ønsket at deltage i forsøgsordningen. Hvad siger det dig?

Det sender et klart signal om, at rigtig mange skoler og kommuner har haft behov for og interesse i at deltage i forsøgsordningen, fordi der var mange steder i landet, man havde praktiske problemer med at få skolens og kirkens planlægning til at hænge sammen. At der er 74 kommuner, der har søgt, understreger med al tydelighed, at der er problemer. Jeg håber, at der er andre i forligskredsen omkring skolereformen, som kan se, at en del kommuner mener, at der er for lidt fleksibilitet på området.

Der er kun 12 kommuner som umiddelbart har fået en godkendelse. Hvorfor skal det være så besværligt?

Det er ikke tale om en politisk beslutning om, hvem der kan deltage i et forsøg. Jurister og medarbejdere i ministeriet foretager en vurdering af, om man lever op til de krav, der er. I rammeforsøg i folkeskolen skal der være en pædagogisk begrundelse, og det er der en række kommuner, som ikke har tilkendegivet.

Derfor har de nu fået en ekstra runde, så de forhåbentlig kan blive godkendt. Der har været forskellige grunde til, at nogle kommuner ikke er blevet godkendt, for eksempel har nogle direkte skrevet, at de ønskede en forkyndende undervisning, og det kan man ikke godkende i ministeriet, for det er imod folkeskoleloven. Men nu har ministeriet taget initiativ til, at der er en ekstra vejledning for de kommuner, der har behov for det.

Modarbejder det ikke dine intentioner med forsøgsordningen, at det tilsyneladende er så besværligt at blive forsøgsgodkendt?

Nu tror jeg, man skal passe på med at sige, at det er besværligt. Kommunerne har skullet indsende en A4-side, og der står meget klart i vejledningen, at der skal ligge en pædagogisk begrundelse for, at man ønsker at deltage i forsøget. Det skal man ifølge folkeskoleloven, og det er der nogle kommuner, som ikke har levet op til.

Er der uenighed internt i dit ministerium om, hvorvidt der skal gives tilladelse til konfirmationsforberedelse i skoletiden?

Nej, det er der ikke. Et rammeforsøg er ministerens mulighed for at gøre noget, og det ændrer jo ikke på, at kommunerne skal leve op til loven. Og det vurderer juristerne, ikke ministeren. Der har så været et behov fra nogle kommuner for at indhente supplerende oplysninger. Vi har lavet det så ubureaukratisk som muligt at deltage og komme i gang.

Vil det ikke være ærgerligt, at nogle kommuner ikke kommer til at deltage i forsøget, fordi de synes, det er for besværligt?

Det synes jeg. For det er positivt, at så mange vil være med, og det viser, at behovet er der. Det er derfor, at jeg som minister, i stedet for bare at afvise kommunerne, har bestemt, at der skal være to ekstra ansøgningsrunder og en ekstra vejledning. Altsammen for at imødekomme, at så mange som muligt, der har en interesse i at deltage, får mulighed for det.