Der er allerede faldet mange kritiske ord om det lovforslag, som er på vej om tvangsoversættelser i nogle trossamfund. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at trossamfund skal oversætte deres prædikener på fremmedsprog til dansk, ligesom prædikenerne skal gøres tilgængelige efter gudstjenesten.
Men nu peger eksperter på, at forslaget også bryder med flere juridiske aftaler, som Danmark har forpligtet sig til at overholde:
”Det er bestemt et brud på vores internationale forpligtelser, mest af alt menneskerettighedskonventionens artikel 14 om forbud mod diskriminering,” siger Anne Lise Kjær, lektor fra det juridiske fakultet på Københavns Universitet, som blandt andet har forsket i sproglige menneskerettigheder.
”Det ville være en forskelsbehandling på grund af sprog og dermed i strid med forbuddet mod diskriminering, fordi loven ville kræve en særlig handling af de trossamfund, der ikke benytter sig af dansk, mens de dansktalende trossamfund ikke bliver pålagt at indsende dokumentation om deres prædikener eller forkyndelser,” siger hun.
Sten Schaumburg-Müller, professor, juridisk institut på Syddansk Universitet, mener også, at loven ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:
”Jeg vil også pege på artikel 10, der sikrer frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed. Man kunne også argumentere for, at en sådan lov ville bryde med artikel 9 om religionsfrihed, da især mindre trossamfund ville blive udfordret af at skulle bruge tid og økonomi på at oversætte prædikener og indlevere dem,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Lovforslaget vil blandt andet ramme trossamfund blandt det tyske mindretal, som Danmark har en særlig forpligtelse overfor, vurderer juristen Sten Harck, der har en ph.d.-grad i nationale mindretals rettigheder.
”En sådan lov vil bryde med flere internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig i forhold til det tyske mindretal. Det er Europarådets rammekonvention og sprogpagt og København-Bonn-erklæringerne, der er de gensidige erklæringer, som Danmark og Tyskland har indgået. Disse konventioner sikrer blandt andet, at det tyske mindretal frit kan benytte det sprog, de ønsker, i skrift og tale,” siger Sten Harck, der kender til mindretalskulturen, da han er vokset op i en dansksindet familie i Tyskland.
Der er forskel på, hvem der forvalter de nævnte love. Brud på rammekonventionen og sprogpagten behandles af Europarådet, mens brud på København-Bonn-erklæringerne fra 1955 overvåges af Danmark og Tyskland selv.
”Embedsmændene i Justistsministeret eller Kirkeministeriet burde have advaret deres politikere og sagt, at loven ville bryde med de internationale konventioner. Det er jo ikke fordi, de ikke kender lovene.”
Anne Lise Kjær mener også, at ministeriernes jurister må være bevidste om de potentielle konventionsbrud:
”Man har formentlig tænkt, at der vil gå lang tid, fra loven bliver indført, til den bliver udfordret af det internationale samfund. For ville en retssag omkring loven først skulle gennem det danske retssystem, før den endte ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Det er åbenbart en risiko, man gerne vil løbe.”
Hensigten med regeringens lovforslag er at undgå, at yderligtgående imamer og andre religiøse prædikanter gemmer sig bag et fremmed sprog. Selvom forslaget endnu ikke er blevet formuleret eller fremsat, har det høstet kritik og bekymring fra flere sider. Blandt andet fra den katolske kirke, hvis menigheder i Danmark har prædikener på omkring 10 forskellige sprog.
”Jeg synes godt, at man kan kritisere, at et ansvarsbærende parti kommer med valgløfter og bebuder lovforslag, som er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For jeg har svært ved at se, hvordan man skulle skrue et sådant lovforslag sammen uden at komme i strid med menneskerettighederne,” siger professor Sten Schaumburg-Müller.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen (S). Socialdemokratiets kirkeordfører Julie Skovsby, som ellers tidligere har kommenteret lovforslaget, ønsker ikke at give en kommentar, da hun henviser til partiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund. Han har imidlertid ikke svaret på Kristeligt Dagblads henvendelser. Forslaget ventes fremsat til februar.