Jøder venter fortsat på Messias

Overrabbiner Bent Lexner stiller sig i denne uges uddrag af debatten på www.religion.dk uforstående over for, hvordan jøder kan opfatte Kristus som Messias

Efterladtes ønsker ved en begravelse

Spørgsmål: Har en præst lov til at sige, at sange fra højskolesangbogen ikke må synges inde i kirken, selvom det var den afdødes ønske?

Gerd Røll Larsen

Sognepræst Flemming Pless svarer:

Kære Gerd. Ja, det må præsten godt, fordi det, vi skal forholde os til i kirken, først og fremmest er den autoriserede salmebog.

Præsten kan heller ikke bede organisten om at spille andet end det, der står i salmebogen.

Men om det er smart at afvise, det må komme an på hver enkelt sag. Ofte går præster og organister i store sko og bruger gerne sange fra højskolesangbogen.

Håber det besvarer dit spørgsmål?

De bedste hilsner

Flemming Pless

Messianske jøder

Spørgsmål: Kære Bent Lexner. I Israel, men i særdeleshed USA, er der jøder, som kalder sig messianske jøder, f.eks. bevægelsen Jews for Jesus. (se f.eks. http://www.jewsforjesus.org/ og http://www.yeshua.co.il/) Det er jøder, der ønsker at fastholde deres jødiske kultur og identitet, men som tror, at Jesus er den i Det Gamle Testamente lovede Messias.

Hvordan forholder du dig som rabbiner til dem? Kan de stadigvæk regnes for jøder, hvad de selv ønsker, eller betragter du dem som frafaldne jøder?

Med venlig hilsen

Robert S. Andersen

frimenighedspræst

Overrabbiner Bent Lexner svarer: Kære Robert Andersen.

Jeg har vist besvaret dette spørgsmål før. Efter rabbinsk lov er den, der er født af en jøde, jøde - uanset vedkommendes verdensopfattelse.

Derfor betragter jeg disse mennesker som jøder, men er ikke i stand til at forstå, hvorledes man kan kombinere to så væsentlige elementer.

Jøder venter fortsat på Messias og har ikke i Jesus set opfyldelsen af de profetiske visioner.

Mange hilsener

Bent Lexner

Opstandelse - eller udvandring til Østen?

Spørgsmål:1. Hvornår blev dogmet om Jesu opstandelse fra de døde endeligt vedtaget?

2. Der er udkommet nogle bøger om, at Jesus i nogle år har opholdt sig i og virket i Indien, Tibet og Nepal, dels inden sit 30. år, dels efter at han - hvad der hævdes - ikke stod op fra de døde, men overlevede pinslerne på korset og forlod sit land i stilhed. Findes der i kristen sammenhæng nogle forskere, der seriøst arbejder med disse påstande?

Venlig hilsen

Marit

Sognepræst Flemming Pless svarer:

Kære Marit. Dogmet om Jesu opstandelse hænger som sådan sammen med hele læren om Jesu natur eller rettere to naturer. Formidlingen af det går tilbage til de tidligste bibelske skrifter, altså helt tilbage til ca. år 50.

Den endelige udformning får det ved synoden i Kalchedon i 451, der så på sæt og vis er en forlængelse af de synoder, der var gennem 300-tallet.

Hvad angår det næste spørgsmål; det om Jesus i Nepal, Indien og Tibet har jeg godt nok hørt om det, men kan ikke lige huske så meget mere. Det er tydeligvis en tradition, der skiller sig helt fra den gængse kristne. Måske lidt som de vandrehistorier, der findes om Elvis, der heller ikke er død, men lever et skjult liv.

Jeg gik lige på nettet og Googles og søgte oplysninger, men kunne ikke umiddelbart finde andet end nogle hollandske links.

De bedste hilsner

Flemming Pless

Teosof Søren Hauge svarer på samme spørgsmål:

Kære Marit. Inden for teosofien er der flere informationer om Jesu liv, som afviger fra den gængse teologiske forskning. Heriblandt:

1) hentydninger til, at han levede 100 år før vores tidsregning (se for eksempel værket »Did Jesus live 100 B.C.?« af G.R.S. Mead, ISBN 1-56459-130-1)

2) at han ikke blev korsfæstet (se: »Clairvoyant Investigations of Christian Origins and Ceremonial« af Geoffrey Hodson, ISBN: 0-918980-01-1)

3) at han var i Indien i sin ungdom (Se: »Den kristne trosbekendelse« af C.W. Leadbeater)

4) at Jesus var i lære hos essæerne og flere andre oplysninger.

Oplysningerne om »Issa« (= Jesus) i relation til områderne Nepal og Tibet i forbindelse med bogen med samme titel er mig bekendt ikke af teosofisk oprindelse, men kan selvfølgelig godt stamme fra den kendsgerning, at forskeren har været teosofisk inspireret og derfor har haft øje for andre vidnesbyrd end traditionelle forskere. De afvigende oplysninger spiller dog ikke den rolle i teosofien, som man kunne tro ud fra deres »eksotiske« karakter. Uanset de historiske kendsgerningers karakter, som for alle parter er genstand for tolkninger, så er Jesu mission ud fra en teosofisk betragtning stadig den helt grundlæggende: at formidle næstekærlighedsbudskabet.

Desuden spiller korsfæstelsessymbolikken og Påskebegivenhederne under alle omstændigheder en stor rolle i teosofisk perspektiv. Her tilføjer teosofien så, at Jesu undervisning havde et eksoterisk (ydre) og esoterisk (indre) aspekt, men det er jo en helt anden historie.

Hjertelig hilsen Søren Hauge

kirke@kristeligt-dagblad.dk