Prøv avisen

Kæmpeunderskud i den katolske kirke

Statuen St. Ansgarius foran den katolske domkirke i København, Sankt Ansgars Kirke. Foto: Morten Germund Denmark

MED AFSTEMNING 8 ud af 10 katolikker betaler ikke skat til den katolske kirke. Det katolske bispedømme kæmper nu med underskud og risiko for kirkelukninger og afskedigelse af præster

 
 
De danske katolikker skal til lommerne, hvis de ikke på sigt vil risikere kirkelukninger, at præsten mister bilen, eller at der ikke længere tændes for varmen i kirken.

Med så grelle eksempler ridser den katolske biskop Czeslaw Kozon scenariet op for fremtiden, hvis ikke flere katolikker tilmelder sig den kirkeskatteordning, der er i bispedømmet. Det vil sige to procent af indkomsten, som biskoppen anbefaler, og som er fradragsberettiget for den enkelte katolik.

LÆS OGSÅ: Den katolske kirke har tørre lommesmerter

8,8 millioner kroner blev underskuddet i 2010. Selvom der er tale om et stort underskud, følger regnskabet det budget, der er blevet lagt for Ansgarstiftelsen frem til 2015. Underskuddet var næsten lige så stort i 2009. Det skyldes blandt andet ekstraordinære udgifter til ejendomsvedligeholdelse, og at ekstraordinære indtægter som arv og gaver næsten udeblev sidste år.

Ifølge en helt ny sogneundersøgelse i bispedømmet er der kun 18 procent af de 39.000 katolikker i Danmark, der har tilmeldt sig skatteordningen.

Den eneste vej frem er at melde sig til kirkeskatteordningen. Det er en uholdbar situation i længden, men hvis alle betalte, kunne vi være økonomisk selvstændige, siger Czeslaw Kozon.

Hvis man fordeler underskuddet pr. katolik i Danmark, skulle alle bidrage med 230 kroner årligt.

Den katolske kirke i Danmark har i mange år fået et økonomisk tilskud fra de tyske katolikker, men dette beløb er i de senere år blevet reduceret efter den tyske genforening, fordi flere penge nu går til de katolske menigheder i det tidligere Østtyskland.

Men det handler jo også om en vis stolthed. I et land som Danmark burde vi kunne klare os selv, siger biskoppen.

Et andet sted at skære kunne være i antallet af præster. Den katolske kirke har en præst pr. 795 medlemmer, mens folkekirkens præsters gennemsnit er knap 2400. Men det afviser biskoppen.

Der er allerede skåret ned, så ikke alle kirker i dag har fastboende præst. Men at lukke kirker i provinsen vil virke demotiverende og få folk til at blive væk, mener Kozon.

I den katolske menighed i Aarhus mener sognepræst Herbert Krawczyk, at der bør en kampagne til. Det er en af de kirker, som sammen med den katolske kirke i Herlev betaler mindst til skatteordningen.

Jeg har forsøgt, og jeg har gjort en del for at få menigheden til at betale mere. Men jeg ved ikke, hvorfor det er så svært, siger han. Den katolske kirke i Danmark er en meget stor indvandringskirke, i Aarhus-menigheden samles 90 nationaliteter. Og flere kilder mener, at en af forklaringerne kan være, at de mange udlændinge i midten af 1990erne var det 50 procent ikke forstår skattesystemet.Herbert Krawczyk får penge til kirkens drift via Skt. Knuds Stiftelsen, som er en jesuittisk fond.

Så jeg har faktisk tænkt på at bede stiftelsen om en form for bloktilskud, og så skal vi selv administrere pengene, og når de er brugt, så er der bare ikke flere det år. Det kunne måske gavne tilmeldingen til skattesystemet, mener han.

Den katolske kirke kan ifølge egne regler ikke ekskludere medlemmer af kirken, hvis de ikke bidrager til skatteordningen.

Katolikkerne i Danmark fik for et par år siden politisk opbakning til at få opkrævet skat via skattevæsenet på samme måde som folkekirken. Men daværende skatteminister Kristian Jensen (V) endte med et nej efter opfordring fra Dansk Folkeparti.

Den ordning ville løse de fleste økonomiske problemer, men ikke alle, siger biskop Czeslaw Kozon.

benteclausen@k.dk