Prøv avisen

Kærlighed på tværs af tro

Traditionelt bliver et ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en ikke-muslimsk mand ikke anerkendt af muslimske domstole, skriver forfatteren Aminah Tønnsen i denne uges uddrag fra religionsdebatten

Panelet på www.religion.dk

Der er knyttet 38 eksperter til svarpanelet på www.religion.dk, hvor alle kan stille spørgsmål og deltage i religionsdialogen. Vi bringer her et udpluk af den forgangne uges debat, hvor følgende fra panelet har svaret på spørgsmål:

www.religion.dk

Når to mødes på tværs af tro

Spørgsmål: Min kæreste og jeg har aftalt, at vi kun bliver borgerligt viet, idet vi kommer fra to forskellige religioner. Han er en god kristen mand, og jeg er en ikke-praktiserende muslim.

Vi har lige drøftet også at få lavet en islamisk vieselsattest. Min kæreste mener, at hvis vi ønsker at lave sådan en attest, så vil det være ensbetydende med, at han konverterer. Er dette korrekt? Jeg ønsker at få lavet en islamisk vielsesattest for min skyld, idet jeg føler, at det er det mindste, jeg kan gøre rigtig for min tro. Det har ingen betydning for os, men kun for mig. Er det meget at kræve af min kæreste? Hvad betyder det rent tromæssigt, at vi bliver viet islamisk?

På forhånd tak

Mariam

Forfatter Aminah Tønnsen svarer: Traditionelt bliver et ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en ikke-muslimsk mand ikke anerkendt af muslimske domstole.

Gifter I jer alligevel (f.eks. borgerligt på et dansk rådhus), må I være forberedt på, at jeres ægteskab - hvis I af en eller anden årsag skulle komme i berøring med myndighederne i et muslimsk land - i værste fald ikke vil blive anerkendt, og at jeres børn vil blive betragtet som ikke-ægtefødte. Det lyder barsk, men sådan er vilkårene nu engang.

Du siger på den ene side, at du ikke er en praktiserende muslim, og at du er klar over, at en muslimsk kvinde ikke kan gifte sig med en ikke-muslimsk mand. På den anden side vil du gerne have en islamisk vielsesattest, fordi du føler, det er det mindste, du kan gøre for din tro.

For mig ser det ud, som om du ikke er helt afklaret med dig selv, og at du ikke har gennemtænkt din situation og konsekvenserne af dit valg til bunds. Det er op til dig selv og din samvittighed, om du vil følge de traditionelle ægteskabsregler eller ej, men man kan ikke både blæse og have mel i munden!

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen

Identitet på tværs af kulturer

Spørgsmål: Jeg har været bosat i Israel i omkring tre år. Er sammen med en jødisk mand; er selv opvokset i en kristen familie i Danmark. Vi har længe talt sammen om bryllup, men dette strander altid ved spørgsmålet om børn og deres identitet, i og med at børn ifølge den jødiske tradition overtager moderens religion.

Nu, da det kommer tæt på, er der naturligvis tusindvis af spørgsmål, der melder sig.

I og med at jeg har levet i Israel i tre år og har holdt et jødisk hus med kosherkøkken, sabbatskikke etc., har jeg et ret godt indblik i, hvad den jødiske hverdag indeholder og indebærer. Jeg kender de jødiske helligdage, har læst hebræisk kita alef og bet på ulpan, og taler efter sigende godt hebræisk.

Vil en konverteringsproces kunne afkortes, i og med at jeg kender til regler og traditioner? Hvordan tager man fat på konverteringen? Hvor lang tid tager den?

Jeg mener at vide, at man ved neddyppelsen i det rituelle bad får et jødisk navn - hvad da med det danske, kan man da ikke længere bruge det? Hvem navngiver én?

Kærligst og shalom fra anonym

Overrabbiner Bent Lexner svarer: En meget god regel i forbindelse med rabbineres afgørelser er, at disse altid foregår i forhold til en konkret sag.

Derfor kan jeg kun foreslå dig at tage en direkte kontakt med mig, så vi kan mødes og dine spørgsmål, der angår din konkrete sag, kan blive besvaret.

M.h.t. navnet dette: Det er almindeligt at beholde sit eget navn, efter at personen selv har valgt det jødiske navn, som man benytter i rituelle sammenhænge.

Hilsen

Bent Lexner