Katakomber plejer at være noget forhistorisk. Noget der kan opleves i ildelugtende snævre lysfattige gange og huler, ikke sjældent steder fulde af gamle skeletter og kranier.
Sådan ser moderne katakomber ikke ud. I Jerusalem har man lige indviet verdens største moderne underjordiske begravelsesby med plads til 23.000 gravsteder.
Der er tale om et bygningsværk gravet ud dybt inde i det bjerg, der i forvejen huser byens største begravelsesplads Givat Shaul, også kendt under navnet Har Hamenuchot, der er hebraisk for den sidste hviles bjerg. Over jordoverfladen er der ikke mere plads at finde til at begrave byens døde. For ifølge jødisk tradition sløjfer man aldrig grave. Og det giver et voldsomt pladsproblem i et land med begrænsede frie arealer og en hastig befolkningstilvækst.
Det er allerede mange år siden, at Chevra Kadisha Kehilat Yerushalayim, det jødiske begravelsesselskab med ansvar for byens gravpladser, måtte opgive at finde så meget som en millimeter mere til at begrave Jerusalems døde i den stenede jord og gav sig til at bygge begravelseshøjhuse. Op til syv etager høje med lange gange og elevator til dem, der sidenhen gerne vil besøge deres døde, som bliver lukket inde i små nicher bag sten på væggen i disse tavse huse.
For omkring fire år siden blev man klar over, at der måtte tages anderledes drastiske skridt for at kunne blive ved med at begrave i Jerusalem, en by med over en halv million jødiske indbyggere og tusindvis af dødsfald om året.
”Begravelsespladserne vil vokse og vokse på de levendes bekostning. Om få hundrede år vil der ikke være plads til at bo her, og derfor begyndte vi at spekulere på, hvordan vi kunne reducere den plads, der skal bruges til begravelser,” siger rabbiner Hananya Shahor, der er direktør for Chevra Kadisha Kehilat Yerushalayim til det jødiske telegrambureau Jewish Telegraphic Agency.
Et tunnelbygningsfirma har sammen med begravelsesselskabet udført arbejdet i det, der allerede er blevet kaldt verdens første højteknologiske underjordiske begravelsesplads. Der er tale om en kæmpelabyrint af tunneler og gange dybt inde i bjerget. 1,6 kilometer tunneler er der i alt. Nogle af gangene ligger 50 meter under jorden. Et enormt airconditionanlæg sørger for, at der altid er god luft. Æstetikken er i orden. Vægge og gulve er belagt med den lokale lyse Jerusalemsten, og belysningen skal sikre, at stedet ikke er uhyggeligt. En kæmpe kugleformet orangefarvet alabast lysekrone er special designet til stedet af en tysk lyskunstner, Yvelle Gabriel.
Elevatorer vil tage de besøgende ned i de oplyste hal-agtige gange. Det er meningen, at man vil blive transporteret rundt i tunnelerne med små golfbiler, og man vil skulle kunne finde den grav, man leder efter, ved hjælp af en app, der er i kontakt med stedets computersystem.
Begravelsestunnelerne er blevet gravet oppefra og ned ved hjælp at særlige gravemaskiner, der også har gravet de mange tusinde menneskestore nicher ud. Der er markeret grave i de mange tusinde nicher, der er bygget række efter række på væggene. På steder, hvor bjerget ikke var stærkt nok til at tåle, at der blev hugget nicher, er begravelsesnicherne bygget op af kunstmaterialet polystyren. I alle kunststof-begravelsesnicher er der boret huller ud til selve stenen, så den døde i overensstemmelse med de jødiske begravelsesforskrifter kan være i direkte kontakt med bjerget. Der åbnes i første fases for 8000 nye underjordiske gravsteder. Projektet har foreløbig kostet over en halv milliard kroner.