I foråret 2016 kontaktede et norsk par den danske kvindemoské Mariam Moskéen. De ville gerne vies af en imam, men kunne ikke finde nogen til at gøre det. For hun var muslim og han kristen. Og da han ikke ønskede at konvertere, ville ingen velsigne deres ægteskab. De var nået op på 96 afslag, før de henvendte sig til den danske imam Sherin Khankan.
”Problemet var, at hun som muslim ikke kunne bo og leve med ham uden en muslimsk velsignelse. Det ville familien ikke acceptere,” siger Sherin Khankan.
Efter nogle drøftelser valgte Mariam Moskéen at foretage vielsen, som – fordi der endnu ikke var fundet moskélokaler – kom til at foregå i Sherin Khankans hjem i Dragør ved København.
Selvom det kan lyde harmløst at velsigne et forelsket par, blev vielsen af det norske par begyndelsen på en praksis i kvindemoskéen, som både førte til intern debat og mødte kritik udefra. Hun har fået flere beskeder på sociale medier om, at hun skulle være opmærksom på Guds straf og Allahs vrede.
Ingen af de klassiske islamiske retsskoler anerkender interreligiøse vielser for muslimske kvinder, og mange moskéer er derfor imod. Sherin Khankan kender til imamer i udlandet, der foretager de tværreligiøse vielser, men ikke alle taler højt om det. Af samme grund valgte Mariam Moskéen i starten at gå stille med deres tilbud om vielser. Men den kurs er nu ændret, og ved moskéens fredagsbøn i dag vil Sherin Khankan blandt andet prædike på engelsk om retten til netop interreligiøse vielser.
”Vi har været igennem nogle svære perioder i moskéen, hvor folk er gået af forskellige årsager, og det har gjort, at vi er blevet mere sikre og skarpe på, hvad vi skal stå for. Derfor vælger vi nu, at gøre vores interreligiøse vielser helt officielle, og vi vil prøve både herhjemme og i udlandet at udfordre, at muslimske kvinder i dag ikke kan få velsignet deres ægteskab med en ikke-muslimsk mand,” siger hun og tilføjer, at interreligiøse vielser nu også er skrevet tydeligt ind i moskéens manifest.
Ikke alle i moskéen har fundet teologisk belæg for praksissen, og den anden kvindelige imam, Saliha Marie Fetteh, forlod moskéen sidste sommer.
Når Sherin Khankan holdt fast ved vielserne, skyldes det, at hun finder teologisk belæg for praksissen, og at kvinders ret til at blive gift med ikke-muslimske mænd ifølge hende er et af de mest akutte behov, den muslimske ungdom står over for i dag.
”Kærlighed på tværs af religion er et uundgåeligt faktum i europæiske samfund. Jeg har selv to små piger, og hvad er sandsynligheden for, at de forelsker sig i ikke-muslimer? Den er kæmpestor. Nogle vil måske sige, at det ikke vil ske for deres døtre, da de er opdraget islamisk. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Den er, at hjertet vælger. Og hvis vi ikke kan finde en islamisk løsning på denne problemstilling, mener jeg ikke, vi er værdige til at være spirituelle ledere,” siger hun og tilføjer, at det at nægte fremtidens ungdom retten til at vælge deres livspartner svarer til at udøve social kontrol.
Ifølge Koranen må muslimske mænd gerne gifte sig med kvinder af ”bogens folk”, altså jøder og kristne. Det koranvers bruges ifølge Sherin Khankan til at legitimere, at kvinder ikke må.
”Der står ikke specifikt i Koranen, at en kvinde må gifte sig med en ikke-muslimsk mand, men heller ikke, at hun ikke må. Der står til gengæld, at både mænd og kvinder skal finde ’Guds hengivne partnere’. Og hvis man tror på, at Koranen støtter kønsligestilling, så er det, der er muligt for manden, også muligt for kvinden,” siger hun og tilføjer, at der findes hadither – fortællinger om profeten Muhammeds liv – hvor profeten også velsigner en nykonverteret kvindes fortsatte ægteskab med en ikke-muslim.
”Jeg oplever, at flere muslimske teologer begynder at læse Koranen på denne måde. I Tunesien ændrede man for eksempel sidste år loven, så muslimske kvinder kan blive gift med jøder og kristne. Det er et rigtig vigtigt skridt, at et muslimsk land går forrest.”
Siden 2016 har Mariam Moskeen foretaget 21 vielser, hvoraf halvdelen var interreligiøse, og 10 både danske og udenlandske par er på venteliste. I sine forsamtaler med parrene har Sherin Khankan især fokus på, at de er har kendt hinanden længe, at deres familier accepterer vielsen, og at der er en dyb og gensidig respekt mellem dem. Det er ikke afgørende for hende, om manden er af ”bogens folk”, men hun har indtil nu viet kristne og en enkelt agnostiker.
Den kvindelige imam forventer, at det bliver en lang og sej vej, hvis der skal skabes enighed om kvinders ret til interreligiøse vielser.
”For vi har normaliseret en praksis gennem så mange år, hvor en ikke-muslimsk mand skal konvertere, hvis han vil giftes med en muslimsk kvinde. Det er blevet en struktur, der er svær at ændre. Men jo flere, der bliver viet, jo mere legitimt bliver det.”
Et andet kontroversielt punkt er, at I har valgt ikke at have fredagsbøn for begge køn for ikke at brænde broer til andre muslimer. Vil I også ændre det fremover?
”Vi har haft samtaler om det. Og for nogle fredage siden endte vi spontant med at have en blandet fredagsbøn, hvor jeg kaldte til bøn og holdt khutbaen (prædikenen, red.), og en muslimsk bror ledte bønnen. Det var første gang, det er sket, og det var rigtig fint. Vi har drøftet, om vi kunne have en blandet fredagsbøn hver anden uge, hvor en mand leder bønnen, men ikke taget emnet op på et møde endnu.”
Er det ikke optimistisk at tro, at I kan ændre noget, når I er så lille en aktør?
”Nogle gange er det de små, der skaber forandring. Det har vi jo allerede gjort. Når folk siger, at vi ikke har betydning, plejer jeg at sige, at der er masser af folk, der støtter os derude. Storimamen i den tredjestørste moské i verden støtter os og har besøgt og velsignet vores moské, hvilket viser, at der er folk derude, der deler vores tankesæt. Så selvom vi er en lille fisk, er vi ikke alene.”