Kaffe på kanden og teologi på hylderne

Folkekirkens Bogcenter i Holstebro begyndte som »en skør idé«. I dag har den lille kælderforretning kunder fra hele landet, og salget af de brugte bøger går til det kirkelige arbejde

- Prøv at se så smuk en bog, siger Karl Emil Sørensen og tager et sort helbind med guldkors på forsiden ned fra hylden.

Varsomt og kærligt, som kun en ægte bogelsker kan gøre det, lukker han op og viser frem - og biskop J. P. Mynsters gudelige opbyggelige ord fra forgangne tider får lige netop mulighed for at snappe efter vejret, inden andagtsbogen atter klappes i og bringes på plads mellem alle de andre gamle teologiske ærværdigheder.

De står her på rad og række i det »allerhelligste«, som det spøgefuldt kaldes, det lille allerbagerste snævre baglokale i Folkekirkens Bogcenter. Her står de bind mod bind og venter tålmodigt på den rette køber.

For, som Karl Emil Sørensen, pensioneret overlærer og sognemedhjælper, understreger, så går øvelsen i bogcentret ikke først og fremmest ud på at tjene penge.

- Hovedanliggendet er, at bøgerne kommer ud til folk, der skønner på dem. Det er det væsentligste, at de bliver læst og brugt.

Kristent mødested

Folkekirkens Bogcenter i Holstebro har eksisteret siden november 1987. Kælderforretningen, hvor der tidligere har været såvel slikbutik som socialistisk boghandel, ligger i en sidegade til gågaden. Den begyndte som Karl Emil Sørensens »skøre idé«, efter et besøg i England, hvor mange kirker har deres egen bogshop.

- Herhjemme derimod havde vi overladt dette initiativ til frikirkerne, og skulle vi finde os i det i folkekirken, spurgte jeg? Men det var i begyndelsen ikke til at få nogen til at tro på ideen.

Folkekirkens Bogcenter er fortsat den eneste af sin egen folkekirkelige slags, drevet udelukkede ved frivillig arbejdskraft. Omkring 40 pensionister og efterlønnere skiftes om vagterne.

Fra starten har forretningen delt sig i to afdelinger: en boghandel med nye kristne bøger og musik og et antikvariat.

Boghandelen omsætter for omkring 350.000 kroner om året. Blandt de store kunder er egnens kirker, som lægger deres indkøb af konfirmandmateriale, børnebibler og dåbs- og brudebibler i Folkekirkens Bogcenter, fortæller Nete Sørensen og Karen Margrethe Brinth. Sidstnævnte er næstformand i den selvejende institution som driver bogcentret, der også er tænkt som et kristent mødested. Som det højtideligt udtrykkes i formålsparagraffen: »Et sted, hvor mennesker, meninger og kristentro mødes og trives«.

En butik med teologi på hylderne og kaffe på kanden, og en gratis kop til kunderne, mens de orienterer sig i nyudgivelserne eller roder rundt i de gamle bøger, der i øvrigt er opstillet i forbilledlig orden, sammenlignet med, hvad man ellers kan komme ud for i antikvariater.

Diskussion om mission

I opstartsperioden var der lidt diskussion om, hvordan foretagendet skulle køres. Nogle af de implicerede gik ind for en direkte missionerende linje, suppleret med gademission og uddeling af traktater efter frikirkeligt forbillede.

De blev nedstemt, fordi flertallet lagde vægt på, at centret skal være så åbent over for alt folkekirkeligt arbejde som muligt, og en pågående mission ville straks sætte skel.

Målet derimod var det stik modsatte, nemlig at samle på tværs af folkekirkens arbejdsgrene og grupperinger, så derfor lader man nu bøgerne føre ordet. Hvilket ikke betyder, at man ikke samtidig også er parat til en snak om liv og tro over kaffekopperne, hvis der lægges op til det. Måske med udgangspunkt i skønlitteraturen eller de teologiske værker.

5000 bind

Trods den forbilledlige orden har ingen totalt overblik over, hvor mange bind, antikvariatet rummer, men det sniger sig op omkring de 5000, anslår Karl Emil Sørensen og Karen Margrethe Brinth.

Man behøver ikke være sammen med Karl Emil Sørensen i mange minutter for at opdage, at ikke mindst antikvariatet er hans hjertebarn. Det er også ham, der sorterer og prissætter - og henviser outsidere, som ikke formodes at kunne sælges, til en gratis rodekasse henne i hjørnet.

Ellers står de på reoler hele vejen rundt langs væggene, og her kan findes det meste af det hele: romaner i alle vægtklasser, biografier, historiske værker, digte og faglitteratur i en bred mangfoldighed, der strækker sig fra bøger om engelske krigsskibe til noder til Johs. Brahms' lieder og pædgogiske værker om den dygtige husmoders rette husførelse i en moderne husholdning anno dengang.

Undgik lossepladsen

Inde i det »allerhelligste« finder man de gamle åndelige sværvægtere. Andagtsbøger, prædikener og teologisk faglitteratur. De ældste i sorte alvorlige bind, som signalerer den pastorale forfatters åndelige vægtfylde. Her er bibler, udtjente salmebøger og kirkeligt undervisningsmateriale.

Bøger med gedigne og eftertænksomme titler som »Guds godhed og strenghed«, »Kirken i går og i dag«, »Ærefrygt for livet«, »Tilværelsens sammenhæng« og »Menneskelivets mening«. Mange af dem hidrører fra pensionerede og afdøde præsters og provsters bogsamlinger, og er havnet i antikvariatet, når de som emeritus skulle fraflytte en rummelig præstegård, eller arvingerne har ryddet op efter dem.

Karl Emil Sørensen refererer en bemærkning, som faldt under afhentning af en righoldig bogsamling, der rummede adskillige værdifulde værker: »Tak fordi I ville hente alt det gamle bras. Var I ikke kommet, havde vi kørt det hele på lossepladsen!«

- Man kan næsten ikke tro sine egne ører, når man hører sådan noget, tilføjer han med en let gysen.

Det gælder alle antikvariatets bøger, at de er skænkede. De er gaver til det folkekirkelige arbejde. Bogcentret har nemlig det princip, at man ikke betaler for brugte bøger. Til gengæld sendes pengene, der kommer ind ved salget af de gamle bøger, videre til en bred vifte af kirkeligt arbejde, og understøtter derved såvel ungdomskorps og børneklubber som ældrearbejde, søndagsskoler og ydre mission. Sidste år blev det på denne konto til i alt 56.000 kroner, hvilket var en stigning på ikke mindre end 20.000 i forhold til året før.

På internettet

Mens boghandelens kundekreds er mere lokal, får antikvariatet henvendelser fra folk fra hele landet, som er på jagt efter gamle og specielle udgivelser. Kommunikationen er nu blevet lettere, efter at bogcentret er kommet på internettet med sin egen hjemmeside - www.bogcenter.dk - og e-mail-adresse.

Kundekredsen er bred, og af alle slags. Det kan være forfatteren på jagt efter gulnede udgaver af Indre Missions Tidende, som han skal bruge som baggrund for sin nye bog, eller Det Teologiske Fakultet i Århus, der skal have suppleret biblioteket op. Eller gamle fru Jensen, som lige mangler nummer 31 af Leonard Strømbergs populære romaner, der for et halvt århundrede siden udkom på »De unges Forlag«.

Blandt kunderne er folk, der samler bøger om særlige emner, eller førsteudgaver af for eksempel Henrik Pontoppidan eller Johannes V. Jensen. Bogcentret har et helt ringbind fyldt op med bestillingssedler på bestemte titler, som har interesse, hvis de dukker op.

Og det gør de sikkert før eller siden, for selv om man ikke køber, ankommer bøgerne i en lind strøm i plastikposter og papkasser, så der konstant er pladsproblemer i de trange kælderlokaler. Små som store bogsamlinger. Blandt de sidstnævte samlingerne fra to nedlagte højskoler.

Udgav Geil

Udbuddet af de teologiske værker i antikvariatet spreder sig fra midten af 1800-tallet og op til vore tider. I øjeblikket ligger man dog også inde med en oversat forklaring på Jobs og Salmernes Bog i slidt læderbind fra 1741.

Karen Margrethe Brinth, der har været næstformand i to år og tidligere har arbejdet på kontor i Det Danske Missionsselskab, står for udarbejdelsen af det katalog, der udsendes til bogcentrets 500 kunder og støttemedlemmer et par gange om året. Med samme interval udgives »FBC-nyt« med nyt fra bestyrelsen og anmeldelser af de nye bøger.

Boghandelens sortiment af nye kristne bøger, cd'er og videoer er teologisk koncentreret omkring den folkekirkelige midterlinje, »selv om vi ikke helt kan undgå blodige Golgatha-bøger«, som Karl Emil Sørensen tilføjer med et smil. Han erkender, at det ind imellem kan være vanskeligt at definere, hvad man forstår ved en kristen bog.

- En bog kan jo udmærket rumme kristne sandheder og -livsholdninger, uden at nævne Guds navn. Modsat kan en såkaldt »kristen bog« køre rundt i Gud og Jesus og Himmel og Helvede, uden at den bliver mere kristen af det.

I øvrigt har bogcentret selv ved en enkelt lejlighed kastet sig ud i forlæggerbranchen. Det var i 1996, da man udgav »Glædens dage - dagenes glæde« med artikler af afdøde biskop Georg S. Geil, Viborg.

- Vi var naturligvis spændte på, om økonomien kunne nå sammen, men havde ikke behøvet at være urolige. Bogen blev revet væk, og måtte hurtigt trykkes i et nyt oplag. I dag er den forlængst udsolgt.

Da Folkekirkens Bogcenter udelukkende opfatter sig som en special-boghandel, lever man i fredelig samdrægtighed med byens øvrige boghandlere. Bogcentret har lige fra begyndelsen haft tilknyttet en faguddannet boghandler, som var skiftet til andet erhverv. Det var i sin tid betingelsen for at blive godkendt af Danmarks Forlæggerforening.

Bogmuseum

Karl Emil Sørensen har et foredrag, som han kalder, »Hvad jeg fandt i gamle bøger«, og det skal tages helt bogstaveligt. Et kulturhistorisk udvalg af forglemte julehilsener, forlængst udtrukne lodsedler, dosmersedler og mejeriafregninger er gennem årene drysset ud af de bøger der er kommet ind, og ligger samlet i en skuffe i det »allerhelligste«.

Her finder man desuden de bibliofile specialiteter og rariteter, som er stillet til side på en hylde, og ikke umiddelbart må sælges.

I denne afdeling samles også bøger af indremissionæren Anders Stubkjær, som arbejdede i Holstebro. Ved siden af ligger en stak forskellige udgaver af Olfert Richards berømte eller berygtede »Ungdomsliv«, der med et samlet oplag på 123.000 eksemplarer kom til at sætte præg på mange unge kristnes moralopfattelse.

I afdelingen finder man desuden »Luthers Skatkiste«, som en bogbinder i senere tider har forsynet med et moderne bogbind og - formentlig ud fra sin bedste overbevisning - skrevet »Bibelen« på ryggen af den.

- Eller se denne her. Karl Emil Sørensen viser en lille, men tommetyk, andagtsbog fra 1837, hvis titelblad angiver, at heri kan læses »Nogle få udvalgte og med blod besprængte blomster opsamlet under Jesu Kors«.

Denne pietistiske opbyggelighed, som er grundig slidt, lægges varsomt tilbage på hylden. Karl Emil Sørensen har en drøm om, at den og de andre gudelige og bibliofile specialiteter, som ind imellem dukker op, engang kan havne på det bogmuseum, han så gerne vil være med til at etablere i Holstebro.

Om det bliver til noget, vil vise sig. Indtil videre er det kun endnu »en skør idé«. Ligesom Folkekirkens Bogcenter engang var det.

Fakta

Folkekirkens Bogcenter

Folkekirkens Bogcenter i Holstebro er en selvejende institution, hvis »formål er at udbrede kendskab til og forhandle kristen litteratur, musik og diverse hjælpemidler til kirkelig undervisning, studiekredse, kirkens børne- og ungdomsarbejde m.v., samt at være et sted, hvor mennesker, meninger og kristentro mødes«.

»Af et evt. overskud kan der ydes økonomisk støtte til frivilligt, folkekirkeligt arbejde«.

Bogcentret åbnede den 19. november 1987 i kælderlokaler, som frivillige havde sat i stand. Den indsamlede startkapital var på 63.000 kroner. Der er omkring 40 frivillige medarbejdere, der alle arbejder uden løn eller honorar.