Kristian Ditlev Jensen: Kald er en smuk metafor for at høre hjemme et sted

Det er naturligt for forfatteren Kristian Ditlev Jensen at betegne sin beslutning om at blive præst som et kald. Han er for nylig blevet ansat som sognepræst i et landsbysogn i Sønderjylland

Forfatter Kristian Ditlev Jensen indsættes som præst i Holbøl i Sønderjylland den 17. december 2017.
Forfatter Kristian Ditlev Jensen indsættes som præst i Holbøl i Sønderjylland den 17. december 2017. Foto: Tobias Nicolai/ritzau.

Forfatter Kristian Ditlev Jensen holdt for seks år siden en forfatterprædiken i en københavnsk kirke med det formål at give menigheden en ”ateistisk lærestreg”, for han var dengang ikke-troende. Den plan skulle vise sig at give bagslag.

For under hans egen prædiken kom evangelieteksten til at stå lyslevende for forfatteren. Det fik ham til kort efter at begynde at læse teologi, og i dag er han for nylig blevet ansat som sognepræst i landsbysognet Holbøl nær Kruså.

”De har manglet en præst i lang tid, fordi folk fra Aarhus og København opfatter det som et umuligt sted at bo tilsyneladende. Jeg bor i Sønderjylland i forvejen, og så har alt bare klappet og været nemt fra første samtale med menighedsrådet,” siger han.

Han bliver ordineret i Haderslev Domkirke den 28. november og indsat i Holbøl Kirke den 17. december. Indtil da er han endnu på Pastoralseminariet efter at have færdiggjort den teologiske paragraf 2-særuddannelse for en måneds tid siden.

Det er for Kristian Ditlev Jensen helt naturligt at betegne beslutningen som et kald.

”De føler, at jeg er den rigtigt til jobbet, og jeg føler, at jobbet er det rigtige for mig. Jeg synes, at kald er en smuk metafor for at høre hjemme et sted. Og på den måde vil jeg bestemt sige, at jeg har hørt et kald om at komme til Holbøl,” siger han.

Det var en prædiken, der fik forfatteren på sporet af teologi og præstegerningen.

Men der er mange flere præsteopgaver ud over prædikenen, som han glæder sig til at få. For eksempel er han glad for, at præster forventes at bruge arbejdstid på at fordybe sig i teologi, kunst og kultur.

”Der er ikke mange andre stillinger, hvor man bliver betalt for at høre Bach og læse romaner,” siger han.

Og i lang tid har han været optaget af sjælesorg.

”Jeg har haft voldsomme oplevelser i mit liv, og derfor kan jeg godt se, hvorfor nogle kunne have brug for at tale med en præst. Sjælesorg er en meget interessant disciplin, fordi man er sammen med et menneske i sorg eller krise, men uden det formål at man nødvendigvis skal hele mennesket.”

På grund af interessen for sjælesorg overvejede han længe, om han skulle være fængselspræst. Han endte dog med at foretrække en stilling som sognepræst af flere grunde.

Han vil gerne være præst i et lokalområde, og der er flere forskelligartede opgaver som sognepræst. Også nogle han er mere nervøs for end andre.

”Alle på Pastoralseminariet lader til at have det fint med at skulle tale med livstidsfanger og pårørende til selvmordere. De færreste er derimod trygge ved at skulle undervise konfirmander, og det er jeg heller ikke. Men jeg tror, at det kan blive sjovt.”