Kamp om kulturgenstande kommer også til Danmark

Heftig debat blandt tidligere europæiske kolonimagter om, hvorvidt man skal tilbagelevere kunstgenstande til deres oprindelseslande. Snart kan vi vente samme debat i Danmark, som lige nu står over for krav fra Norge og Tyrkiet

Aktuelt står Danmark over for to mulige sager om tilbagelevering af kulturelle artefakter. Fra norsk side har man udtrykt ønske om at få et 86 centimeter langt drikkehorn, kongshornet, tilbage.
Aktuelt står Danmark over for to mulige sager om tilbagelevering af kulturelle artefakter. Fra norsk side har man udtrykt ønske om at få et 86 centimeter langt drikkehorn, kongshornet, tilbage. Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet Danmark.

Der blæser nye vinde inden for museumsverdenen. Og de er i gang med at bære en række kulturskatte tilbage til deres oprindelseslande.

Inden for de næste fem år vil Frankrig tilbagelevere afrikanske kulturskatte til de lande, de stammer fra, har præsident Emmanuel Macron sagt. I Tyskland diskuterer man, om man bør gøre det samme med 75.000 kunstgenstande fra tidligere afrikanske kolonilande. Og som tidligere kolonimagt kan Danmark snart stå over for samme spørgsmål, vurderer Steffen Heiberg, historiker, forfatter og tidligere museumsinspektør på Frederiksborgmuseet.

”Man kan se en tendens til, at der er større vilje til at levere kulturskatte tilbage. Og det kommer Danmark også til at forholde sig til. Det er uundgåeligt,” siger Steffen Heiberg.

I valgkampen op til det nyligt overståede grønlandske valg var løsrivelsen fra Danmark en stor del af den politiske debat. Og selvom danske museer ikke står til at blive tømt, hvis tendensen fra Frankrig og Tyskland breder sig til nordiske breddegrader, kan netop Grønland komme til at spille en stor rolle i en lignende diskussion i Danmark.

”De fleste kulturgenstande, der befinder sig på danske museer, ligger uden for Danmarks kolonitid, men vi kan sagtens tænkes at komme i slagsmål med Grønland,” vurderer Steffen Heiberg.

På Bornholms Museum, hvor man har samlinger fra blandt andet Congo, Indonesien, Kina og Grønland, udtrykker museumsinspektør Jakob Seerup bekymring ved udviklingen, som han også ser vokse.

”Vi støder jo på debatten med jævne mellemrum. Det er en interessant debat, som selvfølgelig skal tages, for der er naturligvis stærke følelser i spil. Men jeg kan godt være nervøs for, om det skaber en uheldig udvikling,” lyder det fra Jakob Seerup, der ser historiske kulturskatte som en måde at holde landes fælles fortid i hævd.

”Vi retter ikke op på fortidens udåd ved at pakke kulturskattene ned og sende dem tilbage. Det er den kortsigtede løsning. Vi kan fortælle historien og holde erindringen i live ved at lade genstandene blive, hvor de er.”

Steffen Heiberg peger på, at beslutningerne om at lade kulturskatte blive eller ej, ikke længere primært træffes af fagfolk, men derimod af politikere. Samme tendens ser Jakob Seerup, og det kan have utilsigtede konsekvenser, advarer han.

”Frankrigs beslutning om at tilbagelevere genstandene lader til at have et element af populisme over sig. Det er den nemme løsning, og man kan godt ud fra en politisk dagsorden komme til at træffe beslutninger, der kan have skæbnesvangre følger,” siger Jakob Seerup.

Aktuelt står Danmark over for to mulige sager om tilbagelevering af kulturelle artefakter. Fra norsk side har man udtrykt ønske om at få et 86 centimeter langt drikkehorn, kongshornet, tilbage. Endnu er der dog ikke rejst et krav. Anderledes skarpt har tonerne lydt fra Tyrkiet. Her har man rejst krav om at få tilbageleveret 150.000 genstande fra en række vestlige museer, herunder Davids Samling i København. Ingen af anmodningerne er umiddelbart blevet mødt med velvilje fra Danmark. Endnu er sagerne ikke nået ind i partikontorerne. Men skulle det ske, kan de regne med forskellige grader af dansk velvillighed, hvis det står til kulturordfører i Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen.

”Jeg vil opfordre de nordiske lande til en regeringskonference, hvor man kan afsøge mulighederne for at bytte historiske genstande på tværs. Til tyrkerne vil jeg sige meget klart, at den dag, de har forladt Cypern og begynder at forholde sig til kurderne som et selvstændigt folk, så kan vi begynde at tale om tilbagelevering. Indtil da synes jeg, de skal holde deres mund lukket,” lyder det fra Alex Ahrendtsen.

Er det ikke problematisk, hvis det er et aktuelt politisk klima, der dikterer, hvordan historiske genstande skal behandles?

”Nej, for det er ikke til at sige noget principielt. Det er et spørgsmål om at vurdere de enkelte sager. Jeg synes altid, man skal forholde sig til de omstændigheder, der bliver spurgt under. Derfor er det lidt komisk, at Erdogan (Tyrkiets præsident, red.) sender sine lakajer til Europa med en række krav, når man ikke har styr på sin egen baghave.”