Prøv avisen

Kan reklamebureauer peppe valg til menighedsråd op?

Kirkeministeriet har besluttet at købe en reklamekampagne, som skal få danskere til at involvere sig i det kommende menighedsrådsvalg. Arkivfoto fra sidste menighedsrådsvalg i Jelstrup, Rubjerg og Lyngby sogne i Vendsyssel. Foto: Henning Bagger

Det er svært for landets menighedsråd at skaffe nye medlemmer. Derfor skal 21 bureauer inden for reklame, design og kommunikation nu byde ind på, hvordan man gør danskerne opmærksomme på næste menighedsrådsvalg

Menighedsrådsvalget i folkekirken har udviklet sig til en gyser. Valg for valg er det blevet mere usikkert, om det lykkes at skaffe de nødvendige kandidater til at besætte alle pladser. Nu har Kirkeministeriet besluttet at købe en reklamekampagne med nationalt fokus, som har det mål at få flere danskere til at involvere sig i valget.

Kampagnen skal henvende sig til alle, der måtte have interesse i valget, ved at møde frem for at deltage i debatten i det lokale sogn eller ved at deltage i opstilling af kandidaterne til menighedsrådet. Kirkeministeriet oplyser, at 21 reklame-, design-, kommunikationsbureauer har givet et bud på opgaven, som har et budget på 950.000 kroner inklusive moms.

Kirkekonsulent Poul Langagergaard arbejder med ledelse, visioner og mål i landets menighedsråd og er selv menighedsrådsmedlem. Han tror ikke, at man rekrutterer flere medlemmer ved at male med den brede pensel.

”Jeg er bange for, at kampagnen, som den er tænkt, bliver et slag i luften. Man får ikke danskerne til at stille op til et menighedsråd ved at blæse en kampagne ud over hele landet. Det vigtige er, at man lokalt har skabt en aktiv og synlig menighed omkring sognekirken, som kan tage over fra de kandidater, som går ud ved valget. Når man så går ud lokalt og spørger specifikt og personligt efter mulige kandidater til en eventuel ny formand, en ny kasserer eller et nyt medlem af kirkens aktivitetsudvalg, så giver det pote. Så viser det sig, at der er personer i lokalsamfundet, som kan spejle sig i de konkrete opgaver, der ligger i et menighedsråd, men som en landsdækkende kampagne ikke kan skabe interesse for,” siger Poul Langagergaard.

Omvendt forsvares den nye kampagne af Inge Kjær Andersen, der som medlem af Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse og ordfører på valgområdet skal være med til at afgøre, hvem der skal producere kampagnen.

”Jeg tror, det er vigtigt, at man kombinerer det landsdækkende og lokale niveau. For eksempel i bysogne er folk ikke nødvendigvis bevidste om, hvilket sogn de tilhører, og der kan en fælles, landsdækkende kampagne, som fokuserer på valget, bruges som springbræt lokalt.”

Tal fra Kirkeministeriet taler deres tydelige sprog. Ved menighedsrådsvalget i 2008 var der 52 sogne, som ikke havde fuldtallige menighedsråd, og ved det seneste valg i 2012 var tallet steget til 86.

Men ministeriets kampagnemateriale peger også på, at selvom et menighedsråd kan være fuldtalligt lige efter valget, kan der ske en langsom afvandring af medlemmer. De berørte menighedsråd må derfor søge om dispensation i løbet af deres funktionsperiode, fordi der ikke er et tilstrækkeligt antal stedfortrædere. Derfor retter kampagnen sig også imod at skaffe stedfortrædere nok.

Formand for menighedsrådet i Aalborg Domkirke Jette Engelbreth Holm har ikke den store fidus til landsdækkende kampagner.

”Vi kan se det med sundhedskampagner, som har det med at slå fejl. Når det gælder menighedsrådsvalget, tror jeg hellere, man skal ned på kommunalt niveau for at lave en kampagne i folkekirkens provstier, men gerne med professionelle reklame- eller kommunikationsfolk ind over. Vi ved jo, at menighedsrådsmedlemmer gerne rekrutteres gennem mund til øre-metoden ved, at præster eller andre kender nogle mennesker, som kunne være interesserede, eller som har en kompetence fra for eksempel deres arbejdsliv, som det kunne være spændende at udfolde i et menighedsråd,” siger Jette Engelbreth Holm.