Frikirken Kristnastova står der. Den progressive jødiske menighed Shir Hatzafon er med. Jehovas Vidner kan man også se. Og det samme gælder for Asa- og Vanetrossamfundet Forn Sidr, Krishna-bevægelsen og det lille Baha'i-samfund.
Alle står de optegnede på Kirkeministeriets senest opdaterede liste over godkendte trossamfund i Danmark. Listen har udvidet sig betragteligt igennem de seneste ti år og tæller nu henved 110 trossamfund og menigheder i alt.
Den stadig længere liste vidner om et samfund, der bliver mere og mere religiøst mangfoldigt. Samtidig illustrerer listen, at staten gennem Kirkeministeriet, som administrerer den, stadig forsøger at holde en fast hånd i hanke med, hvem der kan gøre hvad på det religiøse felt.
Ud over prestige giver optagelsen på listen nemlig en række konkrete og kontante fordele for de enkelte trossamfund. De får ret til at foretage vielser med offentlig gyldighed. De får flere skattefordele og fradragsmuligheder. Og så er det kun godkendte trossamfund, som kan ansøge om tilladelse til at anlægge egen begravelsesplads.
Til gengæld skal de godkendte trossamfund stå til ansvar over for myndighederne med gennemskuelige vedtægter, tilgængelige helligtekster og ritualer samt regler for optagelse af medlemmer.
For den omstridte religiøse bevægelse Scientology har det igennem mange år været et stort ønske at komme med på listen og at få det officielle Danmarks godkendelse. Den første præst i Scientology, som i 1973 ansøgte om ret til at foretage vielser, fik imidlertid afslag. Ti år senere fik endnu en ansøgning afslag. Og senest har Scientology for et par år siden selv fået stillet deres ansøgning om godkendelse som trossamfund i bero, da der var usikkerhed om, hvorvidt de ville få godkendelsen.
Den officielle kirkeministerielle godkendelse som trossamfund er dog ikke den eneste vej til religiøs blåstempling i Danmark. Ud over folkekirken og de trossamfund, der er godkendt af Kirkeministeriet, findes der nemlig også en række religiøse samfund og grupper, som er godkendt af skattemyndighederne. Denne sidste gruppe tæller en bred vifte af religiøse og kirkelige organisationer, som efter ansøgning til myndighederne kan få lov til at modtage arv og gaver af en vis størrelse, uden at giveren skal betale skat.
Ud over disse kontante økonomiske fordele giver denne sidste godkendelse også en del prestige i stil med den, Folkekirkens Nødhjælp for eksempel har. Skattegodkendelsen vidner om en offentlig tillid til, at modtagne midler vil blive behandlet forsvarligt og korrekt. Samtidig kan godkendelsen bruges i forbindelse med markedsføring ved for eksempel indsamlinger eller andre kampagner.
For at komme nærmere den offentlige anerkendelse, som Scientology i årtier har arbejdet så hårdt på at nå, har bevægelsen i de senere år bevidst rettet et øget fokus på humanitært arbejde. Derfor er det også en sejr for bevægelsen, at SKAT for nylig har givet en forening af scientologer ved navn "Unge for Menneskerettigheder" denne godkendelse. Ikke alene får foreningen, der så dagens lys i foråret 2006, økonomiske fordele, den får også et anerkendende nik fra det samfund, der ellers tidligere har været afvisende. Det vurderer Peter B. Andersen, lektor med speciale i Scientology ved Københavns Universitet.
– Når jeg taler med scientologer, så oplever de et pres, både fra mennesker i al almindelighed, fra pressen, og i en eller anden grad føler de også stadig et pres fra det offentlige. Derfor oplever de også godkendelsen som en lille blåstempling, og det tror jeg, de er glade for.
For René Dybdahl Pedersen, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet med speciale i nye religioner, er det også oplagt, at Scientology vil betragte skattegodkendelsen af denne humanitære gren af deres arbejde som en anerkendelse.
– Scientology vælger at se dette som en succes, siger han og uddyber:
– Det er meget kendetegnende for Scientology, at bevægelsen har bevæget sig fra at være meget hierarkisk styret og organiseret til nu at tænke i andre retninger. Deres budskaber handler ikke længere om at være personligt clear (renset eller ren, red.). De sælger sig nu i stedet på andre aktiviteter og på, hvordan deres religion konkret bliver praktiseret i hverdagen gennem hjælpearbejde, religiøs dialog eller kampagner for menneskerettigheder. Det er alt sammen eksempler på, hvordan Scientology kan anvendes i praksis i dag.
René Dybdahl Pedersen er i øvrigt ikke i tvivl om, at kravene til de grupper, der kan opnå godkendelse som trossamfund herhjemme, er blevet mere elastiske gennem årene. Mest mærkbart, siden Kirkeministeriet i 1998 nedsatte et udvalg, der skal rådgive ministeriet i sager om trossamfund uden for folkekirken. Indtil da var det Københavns biskop, der rådgav ministeriet i disse sager, men nu er det altså et udvalg, som består af en religionshistoriker, en religionssociolog, en teolog og en jurist.
– Nogle grupper har haft nemmere ved at komme igennem efter 1998, fordi man herefter har set på dem gennem nogle andre briller, siger René Dybdahl Pedersen og fortsætter:
– Men når det kommer til Scientology og deres seneste ansøgning, så har de selv bedt om, at den skulle skrinlægges. Jeg tror ikke, at udvalget har været farvet af folks holdninger til bevægelsen, vurderer René Dybdahl Pedersen.
Og ifølge Anette Refstrup, dansk informationschef for Scientology, vil der da også gå en rum tid, før bevægelsen atter vil forsøge at få den store godkendelse som trossamfund.
– Ansøgningen om godkendelse som trossamfund har vi sat i bero. Det er ikke det vigtige for os lige nu, siger hun.
Et af de kontroversielle punkter for Scientology i forhold til ansøgningen om godkendelse som trossamfund er, at det kræver, at bevægelsen offentliggør en stor del af sine helligtekster og ritualer. Men de er og skal ifølge bevægelsens teologi være hemmelige, indtil man når den grad af udvikling, hvor man bliver i stand til at forstå og bruge dem rigtigt.
– Scientology er jo en esoterisk religion – man arbejder sig op i systemet. Man skal have nået det rette udviklingsniveau for at forstå den viden, som disse religiøse tekster har, ellers vil de skade mere end gavne, mener de, fortæller René Dybdahl Pedersen.
En række af helligteksterne koster også penge, og det kan være et problem at gøre noget frit tilgængeligt, som helst skal være både hemmeligt og indtægtsgivende.
– Scientology er en religion, som fungerer på moderne markedsvilkår. Det har mange noget imod, men sådan er det. De har tilpasset sig det moderne samfund, konstaterer René Dybdahl Pedersen.
Godkendelse af trossamfund
Godkendte trossamfund i Danmark har en række privilegier: De kan foretage gyldige vielser. De kan få tilladelse til at anlægge egen begravelsesplads. Desuden har de har en række skattefordele. For at blive godkendt som trossamfund skal flere krav være opfyldt. Det gælder blandt andet disse:
Trossamfundet skal have en "specifikt formuleret tro på menneskets afhængighed af en magt, som står over menneskene og naturlovene, og en tro, som giver retningslinjer for menneskets etik og moral".
Trossamfundets gudsdyrkelse skal foregå på basis af en nærmere udformet lære og ritualer, som kan dokumenteres ved skrifter eller forskrifter.
Trossamfundet skal have en "sådan organisatorisk struktur, at det kan danne et tilgængeligt grundlag for offentlig kontrol og godkendelse". Det betyder blandt andet, at der skal være gennemskuelighed omkring vedtægter, regler for medlemskab og valg af ansvarlige i forhold til myndighederne.
Kilde: Vejledende retningslinjer fra det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund, januar 2002.
Skattegodkendelse af religiøse samfund
Religiøse samfund kan blive godkendt til en række skattefordele efter ligningslovens bestemmelser for "Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund."
Foreninger, der søger om godkendelse, skal leve op til en række krav. Blandt andet skal foreningens formål være almennyttigt eller almenvelgørende.
Godkendelsen giver ret "til at modtage gaver mv. med fradragsret for giveren". Det er her en forudsætning, at gaven udgør mindst 500 kr. og højst 6.400 kr.
Godkendelsen giver desuden fritagelse for betaling af boafgift af arv til det religiøse samfund.
Kilde: Vejledning til Ligningsloven.