Det tegnede så lyst.
Landets to bibelnære teologiuddannelser oplevede en stigende tilstrømning af studerende og havde fået godkendelse til at drive bachelor uddannelser. Men tidligere på året kom den første indikation af, at fremtiden måske var mere dyster end lys. University of Wales, som certificerer uddannelserne hos Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet, oplyste, at de ikke længere vil stille licens til rådighed på dansk jord.
LÆS OGSÅ: Bibeltro uddannelser er truet af lukning
Det bekræfter universitetet i dag over for Kristeligt Dagblad: University of Wales godkender ikke flere studerende på de to små, danske teologiuddannelser.
Dermed tegner det til, at den kamp, som de to uddannelser endelig så ud til at have vundet for få år siden, nu alligevel er tabt. Dog uden at hverken Menighedsfakultetet eller Dansk Bibel-Institut ønsker at forholde sig til det offentligt. Fra begge institutioner lyder det, at man arbejder på langsigtede løsninger.
Historien om de to små teologiske uddannelser begynder i 1970erne, hvor de begge ser dagens lys. Uddannelserne er møntet på unge, som er tiltrukket af konservativ kristendom, hvor Bibelens ord er sandheden. Gud er skaberværket, og eksempelvis er homoseksualitet ikke foreneligt med Bibelens ord.
I løbet af årene kæmper uddannelsesinstitutionerne for at opnå retten til at udbyde certificerede bacheloruddannelser. Det lykkes for Menighedsfakultetet i 2005 to år inden uddannelsen kan fejre 40-års-jubilæum. To år efter følger Dansk Bibel-Institut trop, og rektor Børge Haahr Andersen udtaler:
Vi har brugt 35 år på at nå så langt, og vi har haft svært ved at bryde universiteternes monopol på den teologiske uddannelse.
Men dermed er lykken ikke gjort. Landets teologiske universitetsuddannelser i København og Aarhus sidder stadig med en tung guldklump: SU-støtten. De to nydannede bibelnære uddannelser kan ikke få del i Statens Uddannelsesstøtte som talrige frikirker heller ikke har haft held med og må derfor selv give stipendier i millionstørrelse til deres studerende.
I 2008 går Menighedsfakultetet til Ombudsmanden med sagen, men får intet ud af det. Fakultetet holder sammen med Dansk Bibel-Institut for strengt på Bibelens ord, lyder afslaget. Omkring et år inden har Ingolf Henoch Pedersen, daværende rektor for Menighedsfakultetet, sat ord på de frustrationer, fakultetet kæmper med:
Vi oplever fordomme ude i menighedsrådene, når de skal ansætte præster. De er tilbøjelige til at fravælge præster, der har taget dele af deres uddannelse hos os, fordi de tror, at vi bare er nogle nej-sigere.
Den hurdle ser nu ud til at være en bagatel i forhold til de lukningsskyer, der trækker ind over uddannelserne. Fra Menighedsfakultetet vil fakultetsleder Jørn Henrik Olsen ikke forholde sig til en manglende licens. Han påpeger i stedet, hvad han ser som et hul i den danske uddannelseslovgivning, der ikke lever op til den internationalt anerkendte ligestilling mellem private og offentlige uddannelser.
Har de private uddannelsesinstitutioner overhovedet nogen plads i Danmark? Hele vejen gennem skolesystemet har vi love for eksempelvis friskoler og højskoler, som ønsker at organisere sig som privatskoler. Certificeringen er vedtaget alle steder gennem systemet undtagen på allerøverste akademiske niveau. Det vil vi meget gerne gøre opmærksom på, siger han.
Menighedsfakultetet fik for nylig en positiv evaluering fra seks uafhængige britiske kontrollanter, og derfor stiller Jørn Henrik Olsen sig uforstående over for den manglende mulighed for at opnå en dansk licens.
Vi vil meget gerne have en dansk akkreditering. Vi går ikke rundt og tror, vi er store og fantastiske, men en evaluering fra seks eksperter må da betyde noget. Der er noget uværdigt i den danske situation, siger han og pointerer, at fakultetet arbejder med at kunne udbyde sin bacheloruddannelse på engelsk frem for på dansk og dermed forlænge samarbejdet med det walisiske universitet.
De bachelorer, som indtil nu er uddannet fra de to bibelnære uddannelser, skal for at opnå en teologisk kandidatgrad videre på universitetet og derfra videre på Pastoralseminariet for at blive præster. Fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet lægger studieleder Jesper Tang Nielsen ikke skjul på, hvad han mener om situationen.
Det er ingen hemmelighed, at vi aldrig har været specielt begejstrede for den uddannelse, som Dansk Bibel-Institut tilbyder. På markedsvilkår er de naturligvis en konkurrent, men også af faglige hensyn er vi ikke begejstrede. De opererer på et tyndt akademisk grundlag, hvor vi har en gennemført videnskabelig uddannelse. Både kirken og alle andre er bedst tjent med, at den teologiske uddannelse finder sted på universiteterne, siger han.
Alt peger i øjeblikket på, at Jesper Tang Nielsens ønske opfyldes. Men det ærgrer Henning Kjær Thomsen, rektor på Aarhus Pastoralseminarium.
Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Det ville være en skam med en lukning af de to uddannelser, for det er en gevinst for præstestanden med den bredde og baggrund, som uddannelserne tilbyder. Mangefacettering er en styrke, men det går nok sådan, at bredden kommer til at ligge på universiteterne.
gehlert@k.dkMenighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut
Menighedsfakultetet etableres i Aarhus i 1967. I 1972 påbegyndes den første undervisning, og samme år følger København trop med oprettelsen af Dansk Bibel-Institut.
Begge uddannelser er konservativt kristne med et konfessionelt kristendomssyn, hvor Bibelens ord er sandheden.
Menighedsfakultetet lægger sig i grove træk tæt op ad den indremissionske kristendom, mens Dansk Bibel-Institut bekender sig til Luthersk Mission.
I 2005 opnåR Menighedsfakultetet godkendelse til en fireårig bacheloruddannelse. To år efter gør Dansk Bibel-Institut dem kunsten efter.
Begge uddannelser certificeres af University of Wales. En certificering, der nu efter alt at dømme forsvinder.
Private gavebidrag skaber det økonomiske grundlag for begge uddannelsessteder.