En ny lov om Ruslands kulturarv deler vandene og vækker store protester. Loven er for tiden til behandling i et af det russiske parlaments to kamre, Dumaen, men allerede i januar fik den ortodokse kirke tilbageleveret Nyjomfruklostret i Moskva som en julegave fra premierminister Putin til patriark Kirill.
Nyjomfruklostret er et godt eksempel på problematikken. Klostret var i sin tid hjemsted for adelens døtre, men et par år efter Den Russiske Revolution i 1917 blev klostret lukket og ombygget. Siden 1934 har det fungeret som en filial af Det Historiske Museum i Moskva, hvor det blandt andet er hjemsted for en af Ruslands største samlinger af kirkekunst.
Efter Sovjetunionens sammenbrud har der regelmæssigt været rejst krav fra Moskvapatriarkatets side om at få råderet over sit kirkegods.
Med den nye lov er der tale om en egentlig tilbagelevering af både bygninger, jord og kulturarvsgenstande. I løbet af 2010 skal museumsdelen således flytte ud fra klostret.
Loven har vakt stor protest i Rusland. Mere end 150 museumsfolk fra Ruslands førende museer har i sidste uge skrevet under på et brev til præsident Medvedev, hvor de protesterer mod udleveringen - der findes ikke én ortodoks kirke, som er indrettet til at sikre bevarelsen af middelalder-ikoner, lyder det.
Ikoner er sarte over for fugt, træk og sod fra de vokslys, som altid stilles under dem i kirkerne. I åbne kirker kan ikonerne ikke beskyttes mod brand eller tyveri. I museums- eksperternes øjne er tilbageleveringen af kirkegodset dermed en trussel mod Ruslands kulturarv.
For hvor de vigtigste ikoner i dag er tilgængelige på de nationale museer, er der ikke den samme garanti for, at alle – uanset religiøst tilhørsforhold – vil få adgang til dem i kirkerne.
I Moskvapatriarkatet er man af en anden mening. Lederen af patriarkatets afdeling for forholdet mellem kirke og samfund, Vsevolod Chaplin, siger:
– Det er jo ikke normalt, at genstande, som er skabt til bøn og gudstjenester, ligger ubrugt på museumshylderne. Han påpeger, at de genstande, som kirken overdrages, forbliver under museumslovgivningen. Kirken er derfor forpligtiget til at passe på dem.
Problematikken er kendt fra museumsverdenen kloden over. Skal Parthenonfrisen tilbageleveres til Grækenland som en del af landets kulturarv, eller har British Museum både bedre faciliteter til såvel at beskytte som at udstille frisen? Skal Glyptoteket tilbagelevere de antikke genstande til den italienske stat, eller er de en del af verdens kulturarv, som det også skal være muligt at se i København?
I Rusland har debatten fået en ekstra krølle. Under statsateismen i Sovjetunionen blev store dele af den religiøse kulturarv ødelagt. Ufattelige mængder af ikoner blev brændt, alterguld omsmeltet, og tusindvis af kirker blev ødelagt eller omdannet til verdslige formål. På statens ordre.
I dag kan det derfor virke, som om staten går bodsgang. En fuldstændig tilbagelevering af ejendomme vil således ikke blot give kirken ejendomsret til kulturarv. Samtidig vil kirken blive en af de allerstørste ikke-statslige ejendomsbesiddere i Rusland. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det i virkeligheden ikke var bolsjevikkerne, der fratog kirken dens jordbesiddelser. Det skete allerede i 1764 under Katarina den Store, hvor alt kirkegods blev nationaliseret.
Med vedtagelse af den nye lov vil kirkens magt forankres i et stærkt økonomisk fundament med vide perspektiver.
Kristeligt Dagblad bringer hver uge på denne plads en analyse af nye tiltag eller tendenser i internationalt kirkeliv. Annika Hvithamar er lektor ved Syddansk Universitet og ph.d. på en afhandling om den russisk-ortodokse kirke.