Prøv avisen
Corona-kirke

Den digitale kirke voksede hurtigt frem under coronakrisen, men kunne ikke rumme alle

”De ældre kirkegængere har haft det blandet. Når kirken laver digitale tiltag, så er de den målgruppe, der har sværest ved at tage dem til sig. De er ikke vokset op med digital teknologi, så de har i høj grad brug for det fysiske fællesskab,” siger generalsekretær i KLF Kirke og Medier. Arkivfoto. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Da kirkerne lukkede ned i marts, gik mange spontant online, så kirkegængeren stadig kunne komme i kirke – via en skærm hjemmefra. Et nyt forskningsprojekt fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har undersøgt effekten af digitaliseringen af kirken i en corona-tid

Landets kirkesamfund måtte tænke hurtigt, da corona lukkede kirkedørene. Her greb mange idéen om at digitalisere kirken. Kreativeten sprudlede, når de fik online-gudstjenester, digitale prædikener og fællesbønner på benene, hvilket bevarede en forbindelse mellem kirken og nogle af dens medlemmer.

Mikael Arendt Laursen er generalsekretær i KLF, Kirke & Medier og ser positivt på de digitale tiltag.

”Kirken var fysisk lukket, så man måtte tænke alternativt. Hvordan kunne man formidle det, man får om søndagen, på en ny måde? Jeg synes, det er glædeligt med digitale tiltag, da det vidner om en kirke i liv. Der er noget derude, der skal formidles,” forklarer han.

Når man spejder ud over kirkebænkene i mange mindre landsbykirker en normal søndag, kender man ofte den menighed, der har fundet sig til rette, og en del steder er gennemsnitsalderen højere end danskernes generelt. I de større kirker, som ofte er i byerne, er menigheden ofte bredere fordelt på alder.

Men for alle de kirker, der er blevet digitaliseret, gælder det, at målgrupperne ikke har været lige lette at favne, mener Mikael Arendt Laursen.

”De ældre kirkegængere har haft det blandet. Når kirken tager digitale tiltag, så er de den målgruppe, der har sværest ved at tage dem til sig. De er ikke vokset op med digital teknologi, så de har i høj grad brug for det fysiske fællesskab,” siger han.

Kirken må være parat til en krise som den nuværende. Den skal favne alle typer kirkegængere med sine digitale tilbud, mener Niels Jørgen Langkilde, der sidder i KLF, Kirke & Medier på Fyn.

”Kirkesamfundene har ikke et ordentligt medieberedskab og en ordentlig mediestrategi. Vi skal have uddannet en række folk i kirken til atforetage en gedigen digitalisering af kirken. Det kan gøres på mange måder, men der er noget teknik, der skal læres og mestres,” siger Niels Jørgen Langkilde.

Dog mener Mikael Arendt Laursen ikke, at de digitale tiltag kan erstatte den fysiske kirke fuldstændigt.

”De digitale muligheder vil altid være en nødløsning. Vi har brug for at se hinanden som mennesker, vi kan ikke leve bag skærme. Specielt den ældre generation. Det vil kun være et supplement til gudstjenesten,” mener han.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard er enig med Mikael Arendt Laursen i, at det digitale kirkeliv ikke kan erstatte den fysiske højmesse.

”Digitale gudstjenester har ikke kunnet erstatte det fysiske samvær i kirken. Det kan være en forklaring på, at de digitale tiltag ikke er fortsat som parallelle initiativer, nu hvor kirkerne har åbnet mere op. Det kan være, at den digitale gudstjeneste kommer til at være et supplement til den almindelige gudstjeneste, men den kan ikke erstatte den. Den fysiske gudstjeneste er for stærk,” mener Søren Abildgaard.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har ved hjælp af et team i Videnscenteret analyseret udvalgte provstiers online-tilstedeværelse under coronakrisen. I tirsdags drøftede teamet blandt andet målgruppen for digitale initiativer. Projektmedarbejder i FUV Tina Langholm Larsen er betænkelig for den ældre bruger i en digitaliseret kirke.

”Vores data tyder på, at kirkerne er bekymrede for, om den ældre gruppe er online. Flere kirker har formodet, at de ikke var det, og har i stedet taget nogle analoge tiltag – for eksempel ved at tage ud og synge på plejehjem. Det kan vi se flere steder i landet. Det, vi kan se, er, at der er nogle ældre i kommentarsporene på Facebook efter en online-gudstjeneste, men at kirkerne er bevidste om, at de er en svær gruppe at nå ud til. Derfor har man taget nogle andre tiltag, som ikke er digitale,” siger Tina Langholm Larsen.

En af dem, der var til stede under drøftelsen af provstiernes online-aktiviteter, var Birgitte Graakjær Hjort, der er leder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Hun bekræfter, at den digitale kirke ikke kan erstatte den fysiske.

”Vi kan i undersøgelsen se, at den digitale kirke træder markant frem under nedlukningen, men den er en undtagelsestilstand. Det er en midlertidig kirke. Vi kan se, at lige så hurtigt som der indledes online-aktiviteter, lige så hurtigt lukker de ned, når den fysiske kirke genåbner. Det går næsten i sig selv igen,” siger Birgitte Graakjær Hjort.

Den digitale kirke fordufter mange steder, efterhånden som kirkerne er begyndt at åbne igen.

”Det tyder på, at de digitale tiltag er ved at blive faset ud. For mig viser det noget om, at der er en styrke og behov for det fysiske samvær,” siger Søren Abildgaard.

”De digitale muligheder vil altid være en nødløsning. Vi har brug for at se hinanden som mennesker, vi kan ikke leve bag skærme.

Mikael Arendt Laursen generalsekretær i KLF, Kirke & Medier