Hvilken rolle skal kristendommen spille, når det gælder økonomiske og sociale spørgsmål? Skal den spille nogen overhovedet? Det var spørgsmålene, der var på bordet, da den tyske kardinal Reinhard Marx torsdag aften tog del i en paneldebat i København.
Der var presset næsten 100 stole ind i salen på Designmuseum Danmark, og med få undtagelser var de alle fyldt ud, også med tilhørere fra Spanien og USA. Det kom ikke som den store overraskelse, da Reinhard Marx er en af den katolske kirkes mest prominente figurer.
Ved sin side havde kardinalen forfatter og debattør Christopher Arzrouni, sognepræst i Marmorkirken i København, Mikkel Wold, og økonom og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC Laura Horn.
Der var højt til loftet i salen, og som debatten skred frem, skulle det vise sig, at det også holdt stik i overført betydning, da hver af de fire paneldeltagere tog tur på talerstolen for at give deres bud på forholdet mellem kapitalisme, samfund og individ.
Reinhard Marx var første mand på podiet, og han brugte tiden på at fortælle om den katolske sociallæres grundpiller og argumentere for dens værdi som samfundskritisk værktøj.
”Vi må udtænke en tredje vej for kapitalismen, hvor markedets dynamik kommer alle til gode. Vi kan ikke måle fremskridt på vækst, det er derimod individets ukrænkelige frihed og udvikling, der må danne omdrejningspunktet for udvikling,” lød det indledningsvis fra den tyske kardinal.
Han rettede derefter blikket mod, hvad han beskrev som en nedadgående spiral, hvor nationalstater i stigende grad plejer egne interesser på bekostning af det overnationale samarbejde.
”Det er nødvendigt med en bevægelse, der rækker ud over nationale interesser. Den vestlige levevis er ikke bæredygtig, hvis vi ikke formår at favne de fattige og landene ignorerer presserende miljøspørgsmål.”
Den tyske kardinal, der beskrives som et konservativt medlem på venstrefløjen i den katolske kirke, har skrevet bogen "Das Kapital - A Plea for Man", som udkom i 2008. Bogen skal ikke forveksles med navnebroderen Karl Marx’ værk i fire dele, der første gang udkom i 1867. Eller måske alligevel lidt. Bogen er i hvert fald netop en kritisk granskning af kapitalismens rolle i nutidens samfund samt en diskussion af mulige alternativer.
Den lægger sig dermed i forlængelse af katolicismens sociallære, den højeste kirkelige myndigheds officielle menneskesyn og holdning til samfundsmæssige udfordringer. I år er det 125 år siden, Pave Leo XIII for første gang formulerede sociallæren.
Dengang forholdt den katolske kirke sig - kritisk - til industrialiseringens påvirkning af arbejderens arbejdsbetingelser, bolig- og lønforhold.
Siden da har efterfølgere formuleret den katolske kirkes officielle holdning til aktuelle problemer som økonomisk ulighed, globale spændinger og senest også miljøspørgsmål. Med Pave Frans’ tiltræden er denne udvikling taget til, og han har blandt andet leveret dundertaler mod kapitalismen og ulighed. Det hilste en anden af paneldeltagerne, Laura Horn, velkomment.
”Der er uenigheder mellem katolicismen og socialismen, særligt når det gælder deres respektive analyser af kapitalismen. Men de har det til fælles, at de forener folk på tværs af grænser. Derfor er det glædeligt, når man hører Pave Frans gå i rette med ulighed, for det indvarsler en ny tid, og det er i høj grad nødvendigt, at den katolske kirke engagerer sig på dette område,” lød det fra Laura Horn, der med et glimt i øjet havde præsenteret sig som panelets marxist.
Det var imidlertid slut med de pæne ord, da det blev Christopher Arzrounis tur. Og hvis nogle af tilhørerne var blevet lullet hen af konsensussøgen, så blev de vækket, da den liberale debattør og provokatør foldede sig ud. Han kaldte den katolske kirkes politiske indhold for ”enten dumt eller naivt”.
”Det er ikke så enkelt at definere gode gerninger. Egeninteresse kan føre til gode ting, mens vejen til helvede kan være brolagt med gode hensigter. Friere markeder og handel har været med til at hive millioner af fattige ud af fattigdom. Verden er både blevet mindre fattig og mere lige de seneste 25 år," lød det fra Arzrouni, der efterfølgende beskyldte den katolske kirke for at male et dystopisk portræt af verdens tilstand, som ifølge Arzrouni aldrig har set mere lys ud.
Det faldt den store, tyske kardinal så meget for brystet, at han kvitterede ved at hamre sin næve i bordet i vrede, og en kamp - ikke så meget på ord som på overdøven - fulgte, inden sognepræst Mikkel Wold gydede olie på vandene. Han roste den katolske sociallære for at kunne bidrage til samfundsdebatten. Også i højere grad end den danske folkekirke har haft tradition for.
”Den katolske sociallære formår at give et sæt mere veludviklede og specifikke principper, end den danske protestantisme har været i stand til. Derfor kan sociallæren give vigtig inspiration både teologisk og samfundsmæssigt,” lød det fra Mikkel Wold, der sidenhen opsummerede.
”Der er få forskelle i forhold til ligheder. Den økumeniske fremtid er lys.”