Menighedsråd forsvarer sig mod kritik

I den seneste tid har der været intens debat om menighedsrådenes manglende kompetence, påpeger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd på foreningens årsmøde i weekenden. Han kan godt forstå, hvis nogen mister lysten til arbejdet

"Den kommende lederuddannelse for menighedsrådsmedlemmer vil være et godt løft til kompetencerne. Og vi skal også have modet til at organisere os på nye måder, som giver mening i vores lokale sammenhæng,” siger Søren Abildgaard.
"Den kommende lederuddannelse for menighedsrådsmedlemmer vil være et godt løft til kompetencerne. Og vi skal også have modet til at organisere os på nye måder, som giver mening i vores lokale sammenhæng,” siger Søren Abildgaard. Foto: Erik Refner.

Kamp og strid må der til, konstaterede formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, i sin beretning på foreningens årsmøde i denne weekend i Nyborg med næsten 600.

”Der har i den seneste tid været en intens debat om menighedsrådenes manglende kompetence og professionalisme. Vi kan ikke finde ud af styre hverken den lokale kirkes økonomi eller dens ansatte, lyder det. Løsrevne eksempler bliver brugt til at skabe et fortegnet billede af virkeligheden i folkekirken. Ofte bliver de brugt af personer, som er mere interesserede i at fremme deres egne mærkesager end i at give et dækkende billede. Skulle der her i salen sidde et enkelt frustreret menighedsrådsmedlem eller to, som efterhånden har mistet lysten til at arbejde for den lokale menigheds bedste, kan man ikke fortænke jer i det,” sagde Søren Abildgaard.

Han opregnede herefter en længere liste med menighedsrådenes arbejdsopgaver, som efter hans mening fortjener anerkendelse. Men spurgte også: Kan vi blive bedre til at styre økonomien og lede personalet?

”Ja, selvfølgelig kan vi det, fejlbarlige og ufuldkomne som vi er. Vi skal fortsat tage ansvaret alvorligt. Derfor skal så mange som muligt tage imod tilbuddene om at uddanne sig til at blive bedre til at varetage opgaverne. Den kommende lederuddannelse for menighedsrådsmedlemmer vil være et godt løft til kompetencerne. Og vi skal også have modet til at organisere os på nye måder, som giver mening i vores lokale sammenhæng.”

”Når vi lokalt træffer ufornuftige beslutninger, har det betydning for, hvordan alle menighedsråd, ja for hvordan folkekirken som sådan, opfattes blandt medlemmerne og i offentligheden. Vi skal altid bestræbe os på at træffe beslutninger, der kan begrundes og forsvares offentligt. Vi skylder vore menigheder at være værdige repræsentanter,” sagde Søren Abildgaard.

Han gjorde sig også til fortaler for en ny valgform i forbindelse med menighedsrådsvalgene.

”Her er vi nødt til at udvise mod til at handle på nye måder. Den nuværende valgform har udspillet sin rolle. Vi har en lovgivning, som opleves som irrelevant for de 95 procent af menighedsrådene, der efterhånden har aftalevalg,” sagde han.

Et emne som hele folkekirken kommer til at forholde sig til i de kommende år, er præstemangel, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har dokumenteret.

”Præstemangel ser ud til at blive de kommende års store udfordring. Der er behov for at overveje mulighederne for at øge rekrutteringen og fastholde præster i embederne. Det kræver blandt andet, at vi medvirker til at skabe attraktive stillinger og bæredygtige embeder i alle dele af landet. Menighedsrådene har også her en væsentlig opgave i at skabe grundlag for at kalde den præst, der passer til både nuværende og fremtidige behov i sognet,” sagde Søren Abildgaard.

I de senere år har der været arbejdet intenst i foreningen på at skabe grundlaget for at udvikle sig fra en interesseorganisation til en arbejdsgiverorganisation.

”Menighedsrådene er arbejdsgivere for kirkefunktionærer og bør have bedre muligheder for at udøve arbejdsgiveransvaret gennem en fælles organisation. Landsforeningens ønske om at blive anerkendt som menighedsrådenes arbejdsgiverorganisation vil ikke føre til en adskillelse mellem stat og kirke, som jeg hører nogle argumentere. Dertil har det trods alt for begrænset betydning at indføre den danske model, som kendes fra alle andre dele af arbejdsmarkedet, også på folkekirkens område,” sagde Søren Abildgaard.