Prøv avisen

Kan folkekirken lave en øl?

En ny ateistisk øl er snart at finde i danske specialbutikker og barer. Øllen ”Gudeløs” skal ifølge næstformand i Ateistisk Selskab, Jonathan Szpirt, få ikke-troende til at melde sig ud af folkekirken. – Foto: Mette Frandsen.

Ateisternes nye øl Gudeløs, der skal få ikke-troende til at melde sig ud af folkekirken, er et smart træk, som folkekirken burde lære af, mener eksperter og kirkefolk

Kristne kan godt finde ud af at brygge øl. I hvert fald har der i mange år været tradition for, at munke har brygget øl i gamle klostre, Den tradition er blevet så populær, at de såkaldte trapist-øl, som brygges af munke på fem klostre i Belgien og et i Holland, kan findes på en række barer og butikker verden over. Endda så populær, at munke på det belgiske klosterbryggeri Sint Sixtus er blevet nødt til at stoppe det traditionsrige salg af trappist-øl fra klosteret, der trækker folk til fra hele verden. Også i Danmark har øllen vundet indpas i religiøse kredse og trossamfund. Esrum Kloster har lavet sin egen klosterøl, og et bryggeri og en øl er opkaldt efter de gamle nordiske guder Odin og Thor.

Nu har Ateistisk Selskab i samarbejde med Bryggeriet Djævlebryg også brygget en øl, der snart kan købes i barer og butikker. Den nye øl Gudeløs skal inspirere medlemmer af folkekirken til at melde sig ud, hvis ikke de tror på Gud. Der er allerede brygget 2000 liter fordelt på 2000 flasker og på tøndevis fustageøl. Og næste brygning er på vej, så øllen kan nå hele vejen rundt i flere danske barer og buikker. Egentlig var den tænkt som en øl til Ateistisk Selskabs medlemmer, men ideen har udviklet sig til også at fagne det kommercielle marked.

Det er et smart træk, mener præst i Osted Torsten Dam-Jensen, der har været regionsformand i Danske Ølentusiaster.

Men man skal nok ikke blande gudløshed og øl sammen. Det hænger ikke sammen. For Gud har skabt alt, også øllen, til glæde for os mennesker, siger Torsten Dam-Jensen.

Han erkender dog, at det er en sjov og god idé. En idé, som også folkekirken bør tage på sig.

Det skulle være en ølglad biskop eller præst, der tog initiativ til det. Det vil jeg gerne være med til, siger han.

Også biskop i Viborg Stift Karsten Nissen peger på, at folkekirken bør gøre noget for at nå mennesker og få dem til at diskutere tro og kristendom. Han kunne også godt forestille sig en folkekirke-øl.

Men vi har en modvilje mod at gøre kirkens budskab til noget, der kan rummes i en smart sætning. Desuden er jeg skeptisk over, om ateisternes øl overhovedet vil give udmeldelser. For i dag kan alle jo nemt gøre det ved bare at klikke sig ind på nettet. Jeg tror, man overvurderer den gruppe, for hvis man ville spare de penge, havde de nok meldt sig ud, siger han.

Men det tror Dorthe Refslund Christensen ikke. Som lektor i begivenhedskultur og oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet analyserer hun religionen i hverdagslivet, og ifølge hende kan ateistøllen sagtens sætte skub i den gruppe af medlemmer, som overvejer at melde sig ud af kirken.

Danmark er et af de lande med højest medlemstal af kirken. Men der er en tendens til, at flere gerne vil meldes ud. Når man får et girokort stukket i hånden, så gør man måske noget ved det. Så øllen kunne sagtens sætte skub i udmeldelserne, siger Dorthe Refslund Christensen.

Cand. phil. i religionsvidenskab Christine Lind Ditlevsen fra Instituttet for Fremtidsforskning peger på, at folkekirken bør tage et lignende træk for at komme mere i vælten.

Men det ville nok være at gå til yderlighederne at lave en øl. Det er farligt, for man risikerer hurtigt at blive stemplet som useriøs eller som en af de grupper, der er ude at værge medlemmer. Omvendt skal kirken ind i vores dagligdag, hvis den skal batte noget. Så den må finde på noget, der er ligeså naturligt som at gå ud og drikke en øl, der hedder Gudeløs, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk