Reportage: Kan vi stadig blive konfirmeret?

Coronasmitte er blevet en del af konfirmandundervisningen

Konfirmanderne fra Hørning skulle egentligt have været med deres skole på Naturhistorisk Museum i Aarhus for at dissekere døde rotter i dag. De skulle også have deltaget i en sogneindsamling. Men det er aflyst. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forårssolen står højt over Hørning lidt uden for Skanderborg. Flere forretninger på butikstorvet melder udsolgt af håndsprit og advarer om coronasmittefare. Men i Hørning Sognegård er stemningen frimodig. Glade konfirmander giver hinanden highfives på gangen. En del sidder tæt sammen i sofaerne med smartphones i hånden, mens andre spiller bordfodbold i fællesrummet. De unge har lige været til en times fælles salmesang i den hvidkalkede kirke, der blev bygget i slutningen af 1100-tallet.

Konfirmanderne fra Hørning skulle egentligt have været med deres skole på Naturhistorisk Museum i Aarhus for at dissekere døde rotter i dag. De skulle også have deltaget i en sogneindsamling.

Begge arrangementer blev aflyst på grund af smittefare. Nu sidder de i Hørning Sognegård og hører præstens oplæg med titlen ”Corona og Gud”.

”Hvordan vil I beskrive coronavirus?”, spørger konfirmandunderviser og stedlig sognepræst Lise Palstrøm ud i hesteskoen, der består af 17 teenagere.

”Det er noget, kineserne har opfundet.”

”Det er træls.”

”Det er ikke farligt for os,” lyder konfirmandernes svar nærmest i munden på hinanden.

Den 60-årige præst Lise Palstrøm smiler overbærende. Ifølge hende har konfirmanderne aldrig været mere opdaterede end i dag. Samtidig har de unge svært ved at fordybe sig, og de mange rygter på sociale medier bliver nogle gange opfattet som virkeligheden. Det er en af grundene til, at hun vælger at lave sit oplæg om coronavirus i dag. De tre veninder Isabella, Nadija og Sofie nikker genkendende til præstens overvejelser.

”Altså, folk siger og hører jo alt muligt. Der kan godt komme alle mulige forkerte oplysninger fra sociale medier. Det er godt nok, at vi snakker om det her til konfirmandundervisningen, så alle får det samme at vide,” siger en af de 14-årige piger.

Præstens stemme skærer igennem teenagernes snak, der blander sig med polyfoniske lyde fra telefoner.

”Sluk jeres smartphones, for nu skal vi tilbage i tiden”, råber Lise Palstrøm ud i lokalet.

Hun fortæller konfirmanderne om reformatoren Martin Luther, der i 1520 stillede det berømte spørgsmål, om man må flygte fra en dødelig pest? Hans svar var både ja og nej. For man er nødt at gøre det efter sin samvittighed. Hvis man ønsker at flygte, skal man gøre det. Så længe man ikke volder andre skade.

”Kender I udtrykket at tage hovedet under armen?”, spørger præsten. En kvik dreng svarer hurtigt:

”Ja, det siger min far tit til mig.”

Lise Palstrøm griner og understreger, at Luther opfordrede folk til at undgå at tage hovedet under armen.

Hun fortsætter med at fortælle om Egyptens ti plager. Den historie kender konfirmanderne allerede, og de forstår godt koblingen til coronavirus.

”Har I mødt nogen, der var syge, og som derfor troede, at de selv havde gjort noget forkert?”.

Uden at nævne begrebet direkte præsenterer præsten konfirmanderne for det omstridte teodicéproblem:

”For hvis Gud er god og almægtig, hvorfor har han så skabt en verden, hvor uskyldige lider?”.

Flere konfirmander afviser, at de kender lidende, der tænker sådan. Virkeligheden forholder sig imidlertid anderledes, fastslår Lise Palstrøm. I sit daglige virke møder hun mange mennesker, der tænker sådan.

Udsagnet skaber en byge af spørgsmål.

”Er de ti plager virkelig sket?”, ”har Jesus egentligt skrevet noget om corona?” og ”kan vi stadig blive konfirmeret, når Danmark lukker ned?”.

Præsten maner til ro og læser op fra Johannesevangeliet. Hendes budskab er, at man altid kan se Gud i et andet menneske.

”Man kan få hjælp, men man skal også opdage hjælpen, når andre yder den hjælp,” formaner Lise Palstrøm, før der er fællessang og Fadervor, og konfirmanderne forlader lokalet i løb.