Prøv avisen
Interview

Kan vi undersøge Grundtvigs forfatterskab ud fra hans skægvækst?

”Det er vigtigt, at flere faggrupper kommer i spil, så det ikke kun er teologer og litterater, der bidrager til vores viden om Grundtvig,” siger religionsforsker Katrine Frøkjær Baunvig, som denne mandag har første arbejdsdag på Grundtvig Centeret. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen

De seneste år har Grundtvig Centeret serviceret dem, der allerede er optaget af værkerne fra den danske salmedigter og forfatter. Nu er det tid til at få Grundtvigs tanker ud til teenagere og unge kreative forskere, siger centerets netop tiltrådte leder, Katrine Frøkjær Baunvig

Der findes danskere, som ved det meste om Grundtvig. Som næsten i søvne vil kunne pege på den danske forfatter, salmedigter og teologs betydning for skole, dannelse, kirke- og kulturliv i Danmark og kunne nævne titlerne på flere af hans værker. Og så er der danskere, som, hvis man er heldig, måske kan huske titlen på et par julesalmer fra Grundtvigs hånd.

Det er den sidste gruppe, som religionsforsker Katrine Frøkjær Baunvig særligt vil have fokus på, når hun i dag begynder arbejdet som leder af Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet.

”Det, jeg ser som min primære opgave, er at få folk til at bruge Grundtvigs værker. Der er allerede et naturligt, ofte lidt ældre, segment, som interesserer sig for Grundtvig, men jeg vil gerne satse på de yngre generationer og målgrupper, som ikke vidste, at de var optaget af Grundtvig,” siger hun.

Katrine Frøkjær Baunvig kommer fra en stilling som lektor ved Syddansk Universitet, men har selv tidligere forsket ved Grundtvig Centeret, som blev oprettet i 2009 med det formål at udgive en digital kommenteret udgave af Grundtvigs værker til brug for forskere og andre interesserede. Ud over at være dykket ned i Grundtvigs syn på salmesang og hans betydning for danskernes fællesskabsfølelse, har hun erfaring med digital kommunikation, og de digitale kompetencer skal i brug, når der skal arbejdes med at få den digitale Grundtvig-udgave videreformidlet.

For nogle år siden fik netop formidlingen og brugervenligheden på den digitale ”Grundtvigs Værker” kritik fra flere Grundtvig-eksperter og politikere for at være for dårlig. Kritikken om manglende bredde og tilgængelighed dengang finder Katrine Frøkjær Baunvig dog skæv.

”For centre af dette format handler det i første omgang om at bygge sig selv op og finde legitimitet i det miljø, der er. Til at begynde med har det handlet om at få styr på den omfattende digitaliseringsopgave og servicere folk, der kommer i grundtvigske kredse. Nu er tiden moden til at gøre noget andet og varetage formidlingsopgaven på en anden måde,” siger hun.

Katrine Frøkjær Baunvig har endnu ikke lagt sig fast på et konkret mål for besøgstal på hjemmesiden, og hun er heller ikke afklaret med, hvordan alle dele af formidlingsopgaven skal løftes. Men der skal tænkes anderledes, hvis værkerne skal blive relevante for unge, siger hun og tilføjer, at hun eksempelvis overvejer muligheden for at lave et Grundtvig-spil.

Ud over undervisningsmateriale til skole- og gymnasieelever skal der åbnes for en mere kreativ forskning i Grundtvigs værker. Planen er her at oprette et tværfagligt laboratorium for unge forskere, der skal bruge den digitale Grundtvig-udgave til at finde sammenhænge i forfatterskabet, som man ikke før har været opmærksom på.

”Vi skal stadig lave traditionel forskning, hvor man læser teksterne og udleder noget af dem, men også finde andre metoder til at forske i forfattersporet og nye spørgsmål at stille. Det er vigtigt, at flere faggrupper kommer i spil, så det ikke kun er teologer og litterater, der bidrager til vores viden om Grundtvig,” siger hun og tilføjer, at det digitale værk giver mulighed for at afprøve meget.

”Jeg vil for eksempel gerne vende tilbage til den biografiske forskning i Grundtvig og se, om man kan afprøve psykologiske teorier på hans levede liv. Jeg arbejder selv med tekniske redskaber, der registrerer ændringer i forfatterskabet baseret på forskellige kriterier – et blandt mange er Grundtvigs varierende skægvækst,” siger hun.

Derudover er det ifølge Katrine Frøkjær Baunvig vigtigt at lade Grundtvigs tanker spille ind i aktuelle debatter.

”Som center mener jeg, at vi skal forpligte os på Grundtvigs dannelses- og oplysningsprojekt. Derfor kaster vi os også over et af de emner, der trænger til mest opmærksomhed i vores kultur: digital dannelse,” siger hun.

Når der begynder at komme styr på arbejdet med de unge forskere og skoleelever, håber Katrine Frøkjær Baunvig at kunne føje en ny målgruppe til listen: udenlandske forskere og interesserede. Om det hele kan nås inden for centerets deadline, er hun optimistisk omkring.

”Opgaven skal være løst i 2030, og i de 10 år, centeret har levet, er man nået igennem cirka en tredjedel af det store forfatterskab. Der er gode arbejdsgange, så jeg glæder mig bare til at komme i gang,” siger hun.