”Glemmer vi indsatsen for lighed i vores samfund? Glemmer vi at give folk en chance til? Og hvad med den ekstra hjælp, så folk rent faktisk kan lykkes med den ekstra chance?”.
Spørgsmålene kommer i en lind strøm fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Karen J. Klint, som har fået en øjenåbner efter at have læst søndagens prædiketekst fra Lukasevangeliet. I teksten fortæller Jesus en lignelse om et figentræ, som på tredje år ikke bærer frugt. Mens ejeren vil have træet fældet, beder gartneren om et år mere til at få det til at blomstre.
”Lignelsen handler for mig om at give en ekstra chance, og her kommer Jesu livssyn for alvor til udtryk. Det er både smukt i et historisk perspektiv, hvor kristendommen har kæmpet en kamp for lighed mellem mennesker, og det er i høj grad også aktuelt i dag,” siger Karen J. Klint.
Som eksempel fortæller hun om et nyligt møde med et ni-årigt skilsmissebarn, som havde svært ved at samle sig om skoleopgaverne, fordi hans tanker var fyldt af situationen på hjemmefronten.
”Han skal selvfølgelig have en chance til for at lykkes, det er klart. Men er vi gode nok til at se det? Til at se folks forskellige udfordringer og behandle dem derefter? Lighed er ikke at behandle folk ens. Det er at se den situation, de står i, og give dem en ekstra chance for at lykkes,” siger Karen J. Klint.
For socialdemokraten er det dog ikke nok alene at give folk en chance mere. I lignelsen fortæller gartneren, at han vil grave omkring træet og give det gødning for at få det til at bære frugt. På samme måde bør vi holde et ekstra vågent øje og give folk de rette redskaber til at nå i mål, mener Karen J. Klint, der slår fast, at det gælder for både medborgere og politikere. Ifølge hende kan problematikken foruden skolesystemet overføres til en lang række områder i samfundet såsom sundhedsvæsenet og integrationsområdet.
”Det er fint, at vi har taget imod flygtninge og givet dem en mulighed for at få en ny tilværelse i Danmark. Men giver vi reelt set vores nye borgere i Danmark de bedste betingelser for at få en hverdag til at fungere? Til at få et godt liv?”, spørger hun retorisk og tilføjer:
”Husker vi generelt at give folk de bedste betingelser for at lykkes med deres ekstra chance?”.
For Karen J. Klint bør budskabet om ekstra chancer og lighed for alle ikke blot høre kirken til. Faktisk ”nytter det ingenting”, hvis det kun bliver et budskab for de kristne, siger hun.
Hun mener derfor, at teksten foruden at indeholde stof til en god søndagsprædiken også kan omdannes til en ”smuk og gennemslagskraftig politisk tale om, at der er håb for alle, hvis vi som samfund bliver bedre til at opfatte alle som lige og give ekstra chancer”.
Befinder man sig i den kommende tid blandt publikum ved et af Karen J. Klints oplæg, er der derfor gode chancer for at høre politikerens fortolkning af Lukasevangeliet kapitel 13, tilføjer hun.
”Teksten har personligt givet mig stof til eftertanke, og jeg kunne sagtens finde på at inddrage budskabet i mit næste foredrag. Ikke som et kristent budskab, men som en opfordring til at give folk nye muligheder og lægge den ekstra indsats i det, så det rent faktisk kan lykkes.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike over denne tekst på søndag?
Vi skal give folk en chance til – og give dem de bedste betingelser for at få succes med den ekstra chance, de bliver givet.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?
Jeg har været i tvivl, men er landet på bud 9: at man ikke skal begære sin næstes hus. Der hersker så meget småborgerlig misundelse, jantelov, og ”du er ikke noget”. På Facebook fremhæves altid kun det negative. Misundelse mellem mennesker kunne vi godt tale lidt op i dagens Danmark.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Juleaften er med afstand min yndlingsgudstjeneste. Dels elsker jeg de gamle salmer, og dels har jeg et arbejdsliv, hvor jeg ofte har arbejdet juleaften, blandt andet med mennesker, der bor på døgninstitution. Sidenhen har jeg meldt mig som frivillig dørvagt i Bredballe Kirke, hvor jeg ser de godt 2000 glade, forventningsfulde mennesker gå ind ad kirkedøren juleaften.
Hvordan er dit gudsbillede?
Jeg har ikke et konkret billede af en synlig eller faderlig Gud på en hvid sky. Jeg holder af at bruge Jesu fortællinger fra Det Nye Testamente som guidelines for, hvordan vi lever bedst med hinanden. Jeg har det i virkeligheden nok lidt som dronning Margrethe: Jeg kan både tilslutte mig videnskabelige forklaringer og har samtidig en trosmæssig holdning til ting.