Danskere med forskellig etnisk baggrund er blevet bedre til at tale sammen på tværs af kulturelle forskelle og religiøse synspunkter. Det mener en række eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med i anledning af et-årsdagen for de famøse Muhammed-tegningers offentliggørelse og den efterfølgende krise.
Jørgen Bæk Simonsen er lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet og forsker i islam. Han beklager Jyllands-Postens karikaturer, men mener samtidig, at de satte gang i en debat, som er en styrke for det danske samfund.
– Tegningerne var igangsætter af en omfattende dialog, og det er efter min mening et ubetinget gode.
– Muslimer og kristne har været i stand til at formulere fælles initiativer med den fælles tro som udgangspunkt. Jeg har selv deltaget i omtrent 150 debatmøder over hele landet, og jeg kan se, at der gøres meget for dialogen.
Talsmand for foreningen Demokratiske Muslimer, Yildiz Akdogan, nikker genkendende til, at tegningerne har lagt grund for en positiv og voksende dialog.
– Det positive ved tegningerne er, at religionsdebatten for alvor er sat i gang, og at danskere er blevet bevidst om, at der er stor forskel på muslimer. Der er opstået en mere åben dialog gennem debatarrangementer og informerende udsendelser i medierne, som giver indsigt i religionen, i stedet for at vise et skræmmebillede af islam.
Lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen slutter op om holdningen, at Muhammed-krisen har ført til større dialog mellem muslimer og kristne - i det politiske liv og til dels i det kirkelige. Samtidig henviser han til en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Catinét, som viser, at krisen har skabt større frygt for muslimer blandt etniske danskere.
– Det skyldes sandsynligvis de skræmmende billeder i medierne af folk, der råber og skriger og tramper på det danske flag. Så på det punkt har krisen desværre været med til at fremme et negativt billede, selvom det billede ikke er blevet væsentligt bekræftet af danske muslimer.
Det er kirkekonsulent Mogens Mogensen enig i. Han er engageret i stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde, og han mener, at krisen har ført til en polarisering i kristne danskeres holdning til islam. Han peger på Islamkritisk netværk, som en gruppe præster og teologer stiftede i kølvandet på Muhammed-krisen, og på Folkekirke og Religionsmødes initiativer som udtryk herfor.
– Nogle danskere er blevet mere bange og konfronterende i forhold til islam. Men krisen har også medført positive konsekvenser. Flere danskere har fået øjnene op for, at muslimer er lige så forskellige som kristne. Det har nuanceret billedet af islam.
Hans erfaring er desuden, at danske muslimer er velvillige, hvad angår bestræbelser på at mødes mellem religionerne.
– Folkekirke og Religionsmøde lavede blandt andet en såkaldt lytterunde, hvor muslimer og kristne førte samtaler med ledere fra 22 muslimske organisationer. Langt størstedelen af muslimerne bekendte sig til det danske demokratiske samfund og var villige til at indgå i dialog.
Sognepræst Agnete Raahauge, som har tilsluttet sig Islamkritisk netværk, har ikke umiddelbart kendskab til muslimske grupper, som er åbne for dialog med kristne, og hun er skeptisk over for muslimer, som vil finde en fælles platform.
– Der er faldet blår for manges øjne, når de tror på dialog med muslimer. Det er da fint nok, at kristne og muslimer snakker sammen for at blive klar over forskellene. Men hvis det handler om at blive klar over, hvad vi har tilfælles, så mener jeg, at det er en blåøjet dialog, siger hun.
Islamkritisk netværk er eksempel på et initiativ foretaget i kirkeligt regi, men et græsrodsinitiativ. Folkekirken burde have spillet en langt mere central og samlet rolle i sagen, mener Hans Raun Iversen.
– Der har været mange udmeldinger fra de forskellige kirkelige fløje, men der har ikke været nogen, som har forsøgt at lave en samlet kirkelig overvejelse over Muhammed-sagen. Der var et tilløb, hvor fire biskopper lavede et halvt hyrdebrev, der blev bragt som kronik i Kristeligt Dagblad, hvor de forsøgte at pege på, hvad vi kunne lære af den her krise. Det var et godt initiativ, og den diskussion havde vi brug for at tage i kirken.
Det er biskop for Viborg Stift, Karsten Nissen, enig i. Han var med til at udfærdige hyrdebrevet, der fra kirkeligt regi forsøgte at samle kirkens overvejelser over Muhammed-sagen.
– Det er rigtigt, at der ikke har været nogen samlede overvejelser. Vi har ikke tradition for fælles udtalelser og overvejelser, men det kunne vi jo bare have gjort. Den enkelte biskop kunne jo beslutte det. Jeg syntes, at det skal kunne lade sig gøre i ganske særlige situationer.
– Vi skal i Folkekirken forsøge at følge op på vigtige spørgsmål og diskutere dem. Vi savner fælles samtalerum, hvor vi ikke blot sidder med meningsfæller, men også skaber forpligtende samtalefora, hvor der både er biskopper, lægfolk og præster, siger Karsten Nissen.