Prøv avisen

Karismatiske kristne planter kirker

Anne og Martin Walsøe flyttede for omtrent en måned siden fra København til Aarhus for at danne en ny kirke. Her er de i midten til deres udsendelsesgudstjeneste i København Vineyard. – Foto: Christian Mercier

Der er øget fokus på at oprette nye kirker i de karismatiske miljøer, vurderer flere iagttagere. Kirkerne opstår, fordi man ønsker at sammensætte en kristendom, der er relevant for en lokal målgruppe lige nu, siger religionslektor

Hverken Simon eller Anne Walsøe havde noget forhold eller stort kendskab til Aarhus, da de sidste år besluttede sig for at flytte til byen for at lave en ny kirke. Simon Walsøe var præst i frikirken København Vineyard, og hans hustru, Anne, var en del af kirkens lederskab.

”Først tænkte vi, at der i forvejen er mange gode og velfungerende kirker i Aarhus. Men vi gør det jo ikke for at stjæle medlemmer fra andre kirker. Vi planter en kirke, fordi vi alle udtrykker os forskelligt. Vi gør det ikke nødvendigvis bedre end alle de andre, men vi gør det anderledes og vægter nogle særlige ting og kan derfor appellere til nogle andre,” siger Anne Walsøe, som sammen med ægtemanden skal være præst i den nye kirke.

For en måned siden flyttede parret fra København til Aarhus for at grundlægge Aarhus Vineyard. De har planlagt de første arrangementer til at finde sted i slutningen af marts og regner med at have gudstjenester efter sommerferien.

Det er ikke muligt at finde tal på, hvor mange andre nye menigheder som denne, der er blevet til i dette årti. Men flere iagttagere peger på et øget fokus fra karismatiske bevægelser på at etablere nye menigheder i disse år. Det siger blandt andre Tonny Jacobsen, konstitueret formand i kirkenetværket Frikirkenet:

”I 1980’erne og 1990’erne havde frikirke-Danmark meget fokus på at lave nye kirkefællesskaber. I 2000’erne var der så en pause, hvor man trak vejret, men lige nu er der igen fokus på det. Jeg tror, at det sker, fordi vi ser et behov for, at kirkerne finder nye udtryk og nye fællesskaber, der er relevante for mennesker i dag,” siger han.

Simon og Anne Walsøe og andre fri- og valgmenigheder bruger udtrykket ”plante” om at lave en ny kirke. Det er taget fra engelsksprogede kirker og opfordrer til et syn på kirkelige fællesskaber som levende og organiske. Med kirkeplantning opfordrer man til at lade kirkerne blomstre videre andre steder.

Det er blandt andet lykkedes for den australske megakirke Hilssong, der har menigheder i hele verden, og som i 2012 kom til København.

I 2015 blev frikirken Haven dannet i Aarhus af en tidligere præst i ungdomskirken Skywalk i Randers, og i 2012 flyttede en gruppe fra Københavns Vineyard til Odense for at lave en Vineyard der. I 2015 gjorde nogle andre det samme i Køge, og nu bliver der oprettet Vineyard-kirker i Aarhus og Rønne. Samtidig er der adskillige eksempler på valgmenighedsplantning, især gennem netværksorganisationen Dansk Oase.

Det er globale impulser, der har givet grundlag for de såkaldte kirkeplantninger, siger Marie Vejrup Nielsen, som forsker i samtidsreligion ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

”På mange måder er tendensen den samme som med bølgen af tilbud om yoga og mindfulness. Man ønsker at skabe et kristent tilbud, der er tilpasset mennesker lige nu og her. De sammensætter deres egen menighed og er ikke bundet af institutioner og bekendelser i samme grad som mange af de gamle europæiske kirker. Det er udtryk for en individbaseret senmodernitet med den forskel, at medlemmerne her søger en konservativ kristendom.”

Ifølge Marie Vejrup Nielsen er de nye kirkeplantninger kendetegnet ved at ville være Jesu menighed lokalt lige nu. Det er ikke lige så vigtigt for dem at bekende sig til en særlig gren i den historiske udvikling af kristendommen, og derfor ser man af og til fusioner mellem pinsekirker og apostolske kirker i de nye menigheder, siger hun.

”Det er udtryk for en afkonfessionalisering. Det er i høj grad netværkskirker, der trækker på hinandens viden og evner. Hierarki og bekendelsesskrifter fylder ikke noget. Det vidner om, at denne nye udvikling er meget anderledes end det, vi kender fra de gamle kirker.”

Foreningen Kirke Planter Net (KPN) blev dannet af Aarhus Valgmenighed i 2009. To år senere blev det en selvstændig forening, der tilbyder hjælp og rådgivning til menigheder, der vil kirkeplante eller drive mission. Foreningens formand, Keld Dahlmann, som også er præst i Aarhus Valgmenighed, genkender billedet af, at der i disse år er et øget fokus på at plante kirker gennem valg- og frikirkemiljøer. Selv har Aarhus Valgmenighed og KPN været med til at plante kirker i blandt andet Odense, Odder, Skanderborg og København. KPN opfordrer desuden kirkerne til at lave forskellige gudstjenestemiljøer for at imødekomme behovet for fællesskaber med forskellige profiler.

”Det er min erfaring, at det er en ret effektiv måde at drive mission på, at man laver relevante tilbud for mennesker i dag. Når det er sagt, er der selvfølgelig en stor del af kirkegængerne i de nye kirker, der bare er flyttet fra en anden kirke. Derfor er der samtidig en reel fare for, at vi bruger for mange ressourcer på blot at flytte kirkegængerne i stedet for at få nye med,” siger han.

Tonny Jacobsen fra Frikirkenet ser det udelukkende som et sundhedstegn, at der bliver plantet nye kirker, da det vidner om en iværksætterånd. Men man må også være opmærksom på farerne:

”Der er altid den fare, når man starter nye ting op, at man ikke får tøjlet den idealisme, der bærer det. Det kan i nogle tilfælde betyde, at initiativtagerne brænder ud, og i værre tilfælde kan det skabe usunde og sekteriske miljøer, fordi arbejdet ofte er drevet af stærke og markante personligheder,” siger han.