Karsten Nissen - biskoppen der skuffede højrefløjen

Først fjernede biskop Karsten Nissen særordinationen, og så bekendtgjorde han for to år siden, at han gik ind for et velsignelsesritual for homoseksuelle par

Karsten Nissen blev bispeviet i Viborg Domkirke i 1996. Her ønsker dronning Margrethe tillykke.
Karsten Nissen blev bispeviet i Viborg Domkirke i 1996. Her ønsker dronning Margrethe tillykke. Foto: Erik Jepsen.

Torsdag den 21. marts 1996 var der ud på aftenen kø ved den lille Houlkær Kirke i Viborg. Omkring 400 interesserede fra hele stiftet var kommet til byen for at høre, hvad deres nye bispekandidat, domprovst Karsten Nissen, stod for, og måske skrive sig på stillerlisten.

Den kommende biskop i Viborg Stift erklærede blandt andet, at han ikke gik ind for en folkekirkelig velsignelse af homoseksuelle par i registreret partnerskab. 14 år senere bekendtgjorde Karsten Nissen, at han nu havde skiftet mening og gerne ville velsigne et registreret par.

LÆS OGSÅ: Konfliktsky biskop har holdt sine løfter

Der er markante kirkelige fløje i Viborg Stift, og både tilhængere af Indre Mission og Tidehverv har igennem årene stået fast på en afvisning af både velsignelse og vielse af homoseksuelle par. John Ørum Jørgensen, tidligere formand for Indre Mission, var provst, da Karsten Nissen blev valgt som biskop, og desuden formand for den nye biskops valgkomite.

Mange på den kirkelige højrefløj blev skuffede over, at han for godt to år siden ændrede holdning til velsignelse af registreret partnerskab, siger John Ørum Jørgensen.

Dengang han blev valgt, var det et meget klart løfte fra hans side. Derfor har der været mange, som ikke kan forstå, hvorfor Karsten Nissen ikke har stillet sig på samme side som biskopperne Liselotte Rebel og Steen Skovs-gaard og sagt nej til at deltage i arbejdet med et ritual for vielse af homoseksuelle par. Men derudover vil jeg sige, at han overordnet set har været en meget god mand for stiftet i hele den forløbne periode, siger John Ørum Jørgensen.

Provst i Salling Provsti Susan Aaen var sognepræst og stiller for Karsten Nissen. Hun gik ind for, at kirken skulle velsigne homoseksuelle.

TEMA: Se alle artiklerne om biskoppernes valgløfter her

Der var så mange andre kvaliteter ved Karsten Nissen som biskop, at jeg gerne aktivt ville støtte ham. Dengang var vi mange, som havde svært ved at forestille os, at velsignelse af homoseksuelle par var en problematik, der fik det gennemslag, den altså fik, siger Susan Aaen.

Et andet punkt på Karsten Nissens program lød dengang, at han ville medvirke til, at de forskellige kirkelige retninger skulle kunne tale sammen, og at han selv ville være en lyttende biskop. Det har han efter John Ørum Jørgensens mening været.

Karsten Nissen har i hele perioden stået for, at de forskellige teologiske opfattelser har fuld hjemstedsret i folkekirken.

Rummeligheden blev et offentligt debatemne igen, da der mange år efter kom en heftig mediedebat om, at modstandere af kvindelige præster havde mulighed for en særlig form for ordination, så de ikke behøvede at give kvindelige kolleger hånd. Det var nemlig en ordning, Karsten Nissen havde videreført. Men mange danskere fandt det diskriminerende, at denne praksis stadig eksisterede i Viborg Domkirke.

Han har aldrig kunnet drømme om at udelukke kvindelige præster fra en ordination. Ordningen var bare en praktisk foranstaltning, som jeg ikke fornemmede gav de store skvulp i stiftet. Men jeg mener, at Karsten Nissen hele tiden har bestræbt sig på at være biskop for alle i et stift med mange teologiske synspunkter, og at han nyder tillid i alle kredse, siger John Ørum Jørgensen.

Susan Aaen var i 1996 imod ordningen med særordination i Viborg Domkirke. Hun endte med at tage et kraftigt opgør med ordningen i offentligheden.

Men jeg vidste samtidig, at Karsten Nissen i sit embedssyn ikke var modstander af kvindelige præster. Jeg så hans standpunkter i valgkampen som udtryk for en respekt over for andre holdninger i folkekirken og en imødekommelse af forskellige teologiske synspunkter i den fælles folkekirke, siger Susan Aaen, der også var stiller for Karsten Nissen, fordi han gik ind for flere demokratiske organer i folkekirken.

For mig var det et eksempel på nytænkning i folkekirken og derfor også glædeligt, at Viborg Stift var først med at oprette et stiftssamråd. Det bliver ellers altid fremstillet som et skrækscenarie, når man taler om noget centralt i kirken, fordi så bliver det fremlagt, som om der er nogle, der bliver frataget indflydelse, siger Susan Aaen.

Karsten Nissen lovede også åbenhed og gennemsigtighed, da han blev valgt som biskop.

Det mener jeg, at han har holdt til fulde, samtidig med at han har været biskop for hele stiftet og dets kirkelige retninger, siger Erling Vingborg, menighedsrådsformand i en årrække i Løgstør Kirke og medlem af Viborg Stiftsråd.

Jeg mener bestemt, at det var et positivt og glædeligt skridt, da Karsten Nissen oprettede Viborgs Stiftssamråd. Men spørgsmålet er, i hvilket omfang han for eksempel tager bestik af holdningerne hos menighedsrådene og i Stiftsrådet. At Karsten Nissen er i dialog med stiftet, er ikke ensbetydende med, at han tager holdninger til sig. Han har nogle skarpe meninger, og dem bliver der ikke sådan bare lige justeret på. I mine øjne mangler loven at tage højde for, at biskoppen er embedsmanden, og at de valgte menighedsrådsmedlemmer er politikerne. Men i kirken er det i mange tilfælde embedsmanden, som alene bestemmer, og det er den omvendte verden, siger Erling Vingborg, som mener, at den gamle ordning med en bispevisitats, som Karsten Nissen var den første biskop til at genindføre, for længst burde have været erstattet af en mere tidsvarende ledelsesstruktur i hele folkekirken.

Præst i Herning Valgmenighed Morten Kvist har også fulgt Karsten Nissen i blandt andet debatten om folkekirken og de homoseksuelle, og kirkens placering og styrelse.

Når man selv har skoen på, er der et pres fra alle sider. Karsten Nissen havde foretrukket at reservere ægteskabet for mand og kvinde, men støttede lovforslaget for ikke at skabe splittelse i kirken. Jeg har ikke så ondt af, at folk ændrer deres holdninger, bare man kan argumentere for det. Det sker for alle. Men det bliver selvfølgelig tydeligere, når man sidder i en stilling, hvor man skal træffe beslutninger, som angår mange mennesker. Karsten Nissen bekendtgjorde, som jeg husker det, desuden, at folkekirken skulle have en plads i det offentlige rum og i medierne sammen med en egentlig forfatning. Og det har han tydeligvis arbejdet for, siger Morten Kvist.

Det bekræfter John Ørum Jørgensen.

Han har været en dygtig kommunikator og har løbende formået at forklare sine holdninger i offentligheden kort og klart, siger han.

For teologisk lektor Peter Lodberg, har Karsten Nissens embedsperiode været præget af holdningsændringer.

Karsten Nissen har taget ad notam, hvad brede kredse i Viborg Stift mener, og ændret sine synspunkter derefter. Han har i den forbindelse ikke været bange for at tage sine sværdslag, når han mente, tiden var inde til det. Han har været en lyttende biskop, som har rådført sig med stiftet, hvilket han også meldte ud, da han blev valgt. Derfor er han med årene blevet bredere i forhold til sit udgangspunkt, hvor han blev opfattet som højrefløjens biskop. Højrefløjen mener måske, at han er løbet fra nogle af sine valgløfter og føler sig kørt over, men det tjener til Karsten Nissens kredit, at han tager diskussionerne, som han selv har været med til at fremprovokere, siger Peter Lodberg, som mener, at Karsten Nissen har fået Viborg Stift placeret på det folkekirkelige landkort og understreget og opbygget lægfolkets og menighedernes betydning i kirkens frivillige arbejde.