Kritikken hagler i disse dage ned over den anglikanske Sheffield Cathedral i England. Det sker, efter at ledelsen i sidste uge besluttede at opløse domkirkens kor med det argument, at koret ikke afspejler den etniske sammensætning af befolkningen i byen.
Det nu opløste kor bestod af 18 børn og 10 voksne, der har sunget op til otte gange om ugen i katedralen, hvis ældste dele går tilbage til omkring år 1200, og som i 1914 fik status som domkirke. Børnene var primært rekrutteret fra to skoler i byens mere velstående middelklassekvarterer.
På grund af coronakrisen var korets aktiviteter sat på pause, og i sidste uge blev korets forældreudvalg indkaldt til et møde, hvor de fik beskeden om nedlæggelsen. Den eneste forklaring, de fik, var, at et nyt kor skulle være mere mangfoldigt i sin sammensætning, så det passede bedre til befolkningen i byen, der er Englands fjerdestørste. Det fortæller den nu tidligere formand for korets forældreudvalg, Laura Jellinek, til avisen The Guardian.
”Vi fik at vide, at det ikke havde noget med covid-19 at gøre, og at det heller ikke handlede om økonomi, eller at den hidtidige korleder havde sagt op. Så hvorfor nedlægger de koret i stedet for at bygge på, hvad der allerede eksisterer? Vi er alle for mangfoldighed. Men dette er håndteret elendigt og har efterladt unge mennesker totalt nedtrykte,” siger hun til den britiske avis.
I onsdags blev der også lagt en pressemeddelelse om nedlæggelsen af koret på katedralens hjemmeside. Heri står der, at der nu i stedet skal skabes et kor og en musikafdeling, der er klar til den ”spændende fremtid for det blandede bysamfund, som vi bor og arbejder i,” og at der i rekrutteringen vil være fokus på engagement og inklusion.
Også andre forældre til medlemmerne af koret har klaget over den pludselige beslutning om at lukke koret helt for at starte helt forfra.
Og de bakkes op af Nicholas Cox, der er tidligere lægmandssekretær ved katedralen, hvor han ledede et sangprogram, der skulle række ud til børn fra etniske minoriteter.
”Jeg vil ikke sidde her og sige, at musikken i katedralen ikke er meget mandsdomineret, meget hvid og overvejende for de privilegerede, men jeg tror i sandhed på, at Sheffield Cathedral er gået forrest for at ændre det. Efter min mening giver det mere mening at bygge videre på et eksisterende kor frem for at nedlægge det og starte forfra,” siger han til BBC.
I professionelle musikkredse vækker beslutningen også forundring, og den skaber frygt for, at historiske kortraditioner går tabt.
”Vi lever i onde tider. Ud med alt, der er traditionelt, og ind med meningsløse ledelsesvisioner. Det virker, som om man har brugt den nuværende krise til at slippe af med et kor, som har tjent dem vel i lang tid, i et misforstået forsøg på at være mere relevant,” siger Alexandra Wilson, der er professor i musik og kulturhistorie ved universitetet i Oxford til internetmediet Christian Today.
James Bingham, der er tidligere kormedlem i Sheffield Cathedral og i dag professionel sanger ved den irske nationale opera, kritiserer også beslutningen.
”Jeg sang som korstipendiat i Sheffield i tre år. Jeg er rystet over beslutningen. Den indikerer, at den anglikanske kirkes rige kortradition får skylden for kirkens vigende indflydelse,” skriver han på Twitter.
Trods stærke protester holder vicedomprovst i Sheffield Cathedral Keith Farrow fast i beslutningen.
”Jeg ved, at beslutningen er svær at sluge for mange mennesker. Og som det første må vi anerkende, at mange vil være oprørte og skuffede. Folk har passionerede følelser over for musik, kormusik og ceremonierne i domkirken. Men når det første chok har lagt sig, så håber vi, at de personer også vil føle begejstring over de nye muligheder,” siger Keith Farrow til avisen Church Times.
Han understreger, at det ikke handler om at erstatte den traditionelle kormusik med højlydte guitarer, men at brede rekrutteringen ud.