Prøv avisen

Katolikker og protestanter markerer Reformationen sammen

Katolikker og protestanter markerede sammen 500-året for Reformationen i Vor Frue Kirke i København. Her ses biskop Peter Skov-Jacobsen sammen med den katolske biskop Czeslaw Kozon. Foto: Emil Kastrup Andersen

Hvad der for 500 år siden var en splittelse af den kristne kirke i Europa, blev i går til en forsoning, da Vor Frue Kirke i København dannede ramme om en fælleskirkelig festgudstjeneste i anledning af reformationsjubilæet

Det blev hurtigt tydeligt, at det var en anderledes gudstjeneste, der udfoldede sig i Københavns Domkirke på første søndag i advent. Ud over kronprinsparrets tilstedeværelse blev den traditionelle sorte præstekåbe med hvid krage ledsaget af andre farverige dragter som metodistkirkens blå kåbe.

Formålet var at vise fællesskab på trods af den begivenhed, der engang voldte konflikt og splittelse – nemlig Reformationen. Prædikener fra forskellige kirkers repræsentanter skulle sætte fokus på Luthers betydning for alle afskygninger af den kristne tro. Derfor talte de forskellige prædikanter med hver deres vinkel på Luthers indsigter om den hellige skrift, Kristus, troen og nåden.

Hvor forskellige fortolkninger af den hellige skrift før har ført til konflikt, bør de i dag snarere føre til fællesskab, pointerede den katolske biskop Czeslaw Kozon i sin prædiken.

”Tradition skal ikke ses som en konkurrent eller trussel, men som en beskytter. Vi skal ikke tilgå skriften med ejerskabsfornemmelser,” lød det fra biskop Kozon.

Baptistpræst Ole Lundegaard hæftede sig ved, at Reformationen ikke kun handler om at se tilbage.

”Kristi kirke er altid i gang med at lade sig forme for at kirken i enhver tid og på ethvert sted kan være trofast over for Kristus både i tale og i handling,” sagde han i sin prædiken.

”Jesus satte også sine spor i historien: I kulturen, i denne kirkebygning, men vigtigst af alt har Jesus sat sine spor i mennesker og i den tillid og kærlighed, vi gerne skal have til hinanden,” sagde domprovst Anders Gadegaard.

Men i den moderne selvcentrerede tid kan de værdier godt falde i baggrunden. Anders Gadegaard påpegede, at vi skal huske på den frihed, som Gud og troen har givet os.

Anders Gadegaard udfordrede tilhørerne ved at spørge, hvad frihed egentlig er. Betyder det, at vi lige som Pinocchio ikke har nogen bånd, der binder os? Betyder det valgfrihed? I stedet for at betragte frihed ud fra den moderne tids selvrealisering, bør vi tænke på den kærlighed, der er at finde i troen.

”Glem ikke, at kærlighed hos Gud, som viste os sit sande væsen gennem Jesus, også findes hos os, men som en skjult kraft,” sagde han.

Reformationen gjorde op med den tænkning, at vi alle er vores egen lykkes smed, påpegede metodistpræst Jørgen Thaarup.

”Det er Gud, der uden menneskers goder og rigdomme tilgiver og forsoner og giver os vilje, energi og gåpåmod i vores aktive liv. Det, Gud gør, når Gud forsoner og frelser, og den kraft, som Gud virker med i ethvert menneske, kaldes i bibelsprog Guds nåde,” forklarede han.

Vi kan tænke på Guds nåde som medvind. Medvind er usynligt og noget, vi ikke altid lægger mærke til, sagde Jørgen Thaarup. Vi føler, det kommer fra os, når alt forløber gnidningsfrit.

”Den forsoning, vi erfarer, lever og sker, fordi Gud virker i os,” sagde han under den sidste prædiken, inden drengekorets sang gav kirkegængerne medvind på vej ud i den københavnske vinterkulde.