Prøv avisen

Katolikker: Paven skal kunne kommunikere

"Danske katolikker ser i paven et tegn på enheden i kirken og en vejleder. Der vil være en forventning om, at den nye pave virker begejstret for troen og kan samle og henvende sig til den brogede skare, som katolikker er i dag," siger biskop i den katolske kirke i Danmark, Czeslaw Kozon.

Danske katolikker kan være uenige om, hvorvidt den nye pave skal være konservativ eller reformerende, men de ønsker alle en karismatisk person

Karismatisk, kommunikativ, med pædagogisk sans, men også gerne i den liberale ende af kardinalernes lange række. Sådan ser en håndfuld danske katolikker gerne den nye pave, som i disse dage i det Sixtinske Kapel i Vatikanet sidder sammen med de 114 andre kardinaler, men som ingen i skrivende stund kender navnet på.

Den katolske Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg er et godt eksempel på, at den katolske kirke skal kunne tale til hele verden, når den vælger ny pave. I sognepræst Benny Blumensaats menighed bliver der holdt gudstjeneste både på polsk, vietnamesisk og engelsk.

LÆS OGSÅ: Leo, Pius eller Bonifatius?

Her i landet vil katolikkerne naturligt være optagede af, om den nye pave også indimellem kan lytte i retning af Skandinavien, hvor katolikker er en minoritet. Men alle vil først og fremmest ønske, at den nye pave bliver en person, som forstår at kommunikere i en moderne verden. Og helst med en personlig stil, som gerne må være karismatisk og fængslende, også i forhold til medierne. Endelig vil der være et ønske om, at den næste pave viderefører forgængerne Johannes Paul IIs og Benedikt XVIs linje, hvad angår loyalitet over for kirkens traditionelle tro og lære. Jeg tror ikke, at der er særligt mange danske katolikker, som ønsker de store reformer på det område, men der er nok et ønske om, at der kommer mere styr på kirkens interne ledelse i Vatikanet, siger Benny Blumensaat.

Biskop i den katolske kirke i Danmark Czeslaw Kozon understreger også kirkens verdensomspændende natur.

LÆS OGSÅ: Pavevalg åbner for debat mellem katolikker og protestanter

Danske katolikker ser i paven et tegn på enheden i kirken og en vejleder. Der vil være en forventning om, at den nye pave virker begejstret for troen og kan samle og henvende sig til den brogede skare, som katolikker er i dag. Dertil kommer et ønske om gode kommunikative evner og en pædagogisk sans, som kan være med til at skabe fornyet tillid til kirken, blandt andet på baggrund af misbrugssagerne rundtom i verden. Det er klart, at en ny pave bliver konfronteret med at skulle fastholde linjen i håndteringen af sagerne. Visse forventninger om reformer af kirkens lære vil ikke blive indfriet, for kirkens lære er fortsat den samme. Det bliver pavens opgave at forklare mennesker, hvorfor læren er, som den er, og bringe et budskab om, at der er noget, som er sandt og afgørende, når vi taler om at tro på Gud og det at være et menneske, siger Czeslaw Kozon.

Studerende Rasmus Arbirk Larsen er medlem af Danmarks Unge Katolikkers hovedbebstyrelse, og han ser gerne en af de mere liberale kardinaler på posten som ny pave.

Det vigtigste for unge katolikker er, om det bliver en liberal eller en konservativ pave. De favoritter, som har været fremme i medierne, er ikke udpræget liberale, men nogle af dem er mere liberale end andre. Men med hensyn til at ønske en liberal pave er det vigtigt at skelne mellem unge katolikker og voksne katolikker, da unge katolikker nok er lidt mere liberale. Vi ser også meget gerne, at en ny pave vil fortsætte med det fokus på ungdommen, som hans to forgængere har haft. Endelig er det vigtigt, at den nye pave viser åbenhed over for andre religioner og kirkesamfund, naturligvis uden at gå på kompromis med de vigtige katolske værdier, men simpelthen for at samle og udvide kirkens store fællesskab. Mange har nok en opfattelse af, at den katolske kirke er et lukket samfund. Derfor ville det være godt, hvis en ny pave kunne gøre op med den måde at tænke på, siger Rasmus Arbirk Larsen.

Kaare Rübner Jørgensen, kirkehistoriker og formand for foreningen Vi Er Også Kirken, som ønsker at gøre den katolske kirke mere åben og rummelig, har sin egen favorit.

Christoph Schönborn fra Østrig tror jeg ville blive en god pave, og han er jo elev af pave Benedikt XVI. Han har rakt hånden ud til dialog med de liberale folk i det katolske præsteinitiativ, men det var ikke populært i Vatikanet. Han står for dialog og vil være medspiller og ikke modspiller til samfundet, og det er det, som den katolske kirke i dag har brug for. Vi kan jo sagtens sige, at vi mener, at problemerne med for eksempel misbrugssagerne eller de fraktioner, som bekriger hinanden i Vatikanet, skal løses, men i sidste ende er det kardinalerne i konklavet, som bestemmer det. Amerikanerne vil løse sagerne om misbrug først, mens italienerne vil løse konflikterne i Kurien. Jeg tror dog ikke, at det bliver en sort pave, det vil være alt for epokegørende, men det ville også være forfriskende med en pave fra Latinamerika, siger Kaare Rübner Jørgensen.