Folkekirkens Nødhjælp og andre hjælpeorganisationer blev i går i Kristeligt Dagblad beskyldt for at have en udvandet kristen identitet. Blandt andre sagde dr.med. Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, at han i praksis ikke kan se forskel på de fleste kirkelige hjælpeorganisationer og de sekulære, fordi det kirkelige og kristne er blevet nedtonet i så høj grad.
Her forklarer Jann Sjursen, generalsekretær i den danske gren af den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation Caritas, om sit syn på vigtigheden af en kirkelig profil i hjælpearbejde.
Kirkelige organisationer kritiseres for at nedtone deres kristne identitet. Genkender du det billede?
Det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg vil forholde mig til, hvordan vi vægter den kristne identitet i Caritas, og her ser vi den som en del af vores dna.
Folkekirkens Nødhjælp fik kritik på baggrund af en ny såkaldt kernefortælling om, hvad organisationens kristne værdigrundlag går ud på. Hvordan ville jeres kernefortælling om samme emne lyde?
Vi har ikke en sådan kernefortælling, men vores værdigrundlag bygger på den katolske kirkes sociallære og menneskerettighedserklæringen. Skulle jeg lynhurtigt formulere en kernefortælling, ville den lyde, at evangeliet byder os at elske vores næste og være barmhjertige. Ordet ’Caritas’ betyder jo barmhjertighed’.
Hvilken rolle spiller den kristne identitet i jeres arbejde?
Det er svært at svare på, for den er en del af vores dna. Caritas er pr. definition en del af den katolske kirke. Kirkens arbejde med at række ud til mennesker, der har brug for hjælp, er indlejret i os.
Betyder det for eksempel, at tro er en afgørende faktor, når I ansætter nye medarbejdere?
Vi taler ikke om den enkeltes personlige tro, når vi har jobsamtaler. Først og fremmest er det vigtigt, at medarbejderne er enige i de værdier, Caritas står for. Det inkluderer, at de kan se sig selv være en del af en kirkelig organisation. Men det er ikke sådan, at vi beder dem rejse sig og afsige trosbekendelsen under en jobsamtale.
Men I spørger ind til tro ved en jobsamtale?
Vi beder ansøgere om at læse vores værdigrundlag igennem og tage stilling til det, fordi de skal kunne stå på mål for det, Caritas står for – deriblandt at vi tilhører den katolske kirke. Og så skal ansøgere forholde sig til, om de kan se sig selv som del af for eksempel et personalemøde, hvor der bliver sunget, læst en evangelietekst og bedt Fadervor.
Er det alle fra receptionisten til chefen, I spørger om det?
Ja, det er det. Ikke fordi vi siger, at folk skal være troende, men fordi de skal forholde sig til, at vi er en del af den katolske kirke.
Oplever du, at jeres tydelige kirkelige profil kan være en hindring i nogle tilfælde?
Jeg synes, at det er en kæmpe fordel at være en kirkelig organisation i det praktiske hjælpearbejde. Mange har et nært forhold til tro i de områder, hvor vi arbejder, og det giver os en fordel i forhold til mange andre.
Kan den kirkelige profil være en hindring i forhold til at få hænderne i visse pengepuljer?
Der er nogle steder, hvor vi stritter lidt imod. Det er jo ingen hemmelighed, at for eksempel det danske Udenrigsministerium ser anderledes på spørgsmålet om seksuelle og reproduktive rettigheder end den katolske kirke. Vi søger selvfølgelig ikke midler til at dele kondomer ud, men det er jo heller ikke Caritas’ fokus. Det er på bæredygtig landbrugsproduktion.
Er I aldrig gået på kompromis med jeres identitet for at skaffe midler?
Det tænker jeg ikke, at vi er. Vi står på mål for de holdninger, Caritas har, fordi det er den katolske kirkes holdning. Der vil være midler, vi ikke kan få adgang til uden at gå på kompromis med nogle ting, men der ønsker vi ikke at søge.
Kan man ikke sige, at Caritas er gået på kompromis med sin katolske profil ved at ansætte dig – en protestant – som generalsekretær?
Jeg søgte selv stillingen og vidste, at Caritas’ opgave ikke var at missionere med henblik på, at folk kommer til tro, men at leve evangeliet ud i forhold til næsten. Havde Caritas været en katolsk missionsorganisation, ville jeg ikke have søgt, og jeg ville givetvis heller ikke kunne opnå ansættelse som generalsekretær. I mit job skal jeg arbejde ud fra den katolske kirkes sociallære og kirkens hjælpearbejde i forlængelse af evangeliet. Det kan jeg som kristen helt klart identificere mig med. Ja, jeg føler det som et privilegium at få lov til at arbejde for Caritas.