Prøv avisen

Katolsk overlæge erkender præsters fejlbarlighed

Overlæge, dr.med. John-Erik Stig Hansen har aldrig haft svært ved på en og samme tid at leve et liv forankret i de bibelske værdier og gøre karriere i en verden præget af naturvidenskaben. -- Foto: Leif Tuxen.

For overlæge John-Erik Stig Hansen er der intet modsætningsforhold mellem arbejdet med naturvidenskab, medicin og den katolske tradition. Og i morgendagens prædikentekst finder han god mening i, at vi alle kan komme i Satans vold, men at sejren i sidste ende tilhører Kristus

Den katolske kirke har gennem mange måneder befundet sig i en sand mediestorm. Beskyldninger, anklager og afsløringer om præster, der har forgrebet sig på børn, er fløjet gennem luften. Samtidig har en bred offentlighed måbende set til, at kirkens øverste myndighed har håndteret sagerne med noget, der er blevet udlagt som en blanding af ligegyldighed og berøringsangst.

Men spørger man John-Erik Stig Hansen, overlæge ved Statens Serum Institut og troende katolik, så har den katolske kirke for længst erkendt sine synder.

Han hæfter sig i første omgang ved det faktum, at den nuværende pave, Benedikt XVI, har pointeret, at den største fjende for kirken kommer indefra.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ked af den misforståelse, at den katolske kirkes præstestand og øverste embedsværk skulle have en særlig guddommelighed. Det er der intet som helst belæg for at postulere," siger John-Erik Stig Hansen og griber fat i morgendagens prædikentekst:

"Når Jesus siger til Peter, der er blevet betroet nøglemagten: ?Vig bort, Satan!?, så er det et vidnesbyrd om, at Jesus ser selv Peter, den første pave, optræde i Satans vold. Det faktum hverken kan eller skal kirken løbe fra," betoner John-Erik Stig Hansen.

For overlægen, der gennem hele sit liv har konsulteret kirkens tradition og de bibelske tekster, når han har søgt svar på livets store spørgsmål – og blandt andet op gennem 1990?erne skrev om forholdet mellem videnskab og tro i herværende dagblad – er det helt afgørende, at den katolske kirke står ved sit fundament. Et fundament, der forstår både syndighed og det hellige som grundvilkår i livet.

"Om du er præst, pave eller ganske almindeligt menneske, så lurer synden overalt. Det skal selvfølgelig på ingen måde bortforklare de alvorlige forbrydelser, som verden over har været fremme om den katolske kirke. Men man må indse, som paven har formuleret det, at ?ondskabens tjenere findes helt inde i kirken?, før man kan gøre noget ved det," siger John-Erik Stig Hansen.

Når det er sagt, så er den københavnske overlæge langt mere optaget af det værdifulde udbytte, han gennem hele sit liv har trukket ud af troen. Og hvor mange i det moderne verdslige samfund fokuserer på store modsætninger mellem troen og naturvidenskaben, har John-Erik Stig Hansen fra han var purung haft nemt ved at inkorporere de 2000 år gamle tekster i sit eget liv.

"For mig at se er såvel den moderne naturvidenskab som kristentroen en søgen efter sandheden. De to sider inspirerer gensidigt hinanden," siger John-Erik Stig Hansen og uddyber:

"Naturvidenskaben forsøger gennem observationer og undersøgelser at afdække universets sammenhænge. Det kan lade sig gøre, fordi naturen er gennemtrængt af en forudsigelighed og lovmæssighed. En lovmæssighed, Gud som skaber har nedlagt i naturen for os at tyde. Når man som læge ordinerer penicillin til en patient, og behandlingen virker efter tre dage, så skyldes det, at man forskningsmæssigt har fundet den ?lovmæssige? sammenhæng mellem sygdom og antibiotika."

John-Erik Stig Hansen har aldrig gået stille med dørene om sin tro. Hverken da han gennem 12 år arbejdede på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital med udvikling af medicin til AIDS-patienter eller i dag, hvor han har sin daglige gang på Statens Serum Institut. Og i de senere år har han erfaret en spirende nysgerrighed fra sine kolleger, når emnet tro er dukket op i en snak hen over et par øl.

"Jeg ved godt, at mange har den opfattelse, at de fleste læger udelukkende forholder sig medicinsk, naturvidenskabeligt til verden. Men min oplevelse er rent faktisk, at hovedparten er søgende mennesker. Ofte hører jeg vendingen: "Jeg tror ikke på Gud, men gid jeg kunne." Det er velsagtens udtryk for nysgerrighed og længsel," siger John-Erik Stig Hansen, der mener, at mange lægers – og for den sags skyld mange andres – afvisning af troen bunder i, at de er fremmedgjorte over for traditionen.

"Er man gennem sin opvækst kun blevet præsenteret for religion som overtroiske og magiske forestillinger, bliver det vanskeligt at finde vej til sin egen tro," siger han.

John-Erik Stig Hansen har selv fået den katolske tro ind med modermælken. Hans far konverterede til katolicismen ved forældrenes ægteskab, og John-Erik Stig Hansen har fra barnsben gået i katolsk skole. I perioder af hans liv har troen fyldt mere end i andre. I ungdomsårene, levede John-Erik Stig Hansen som de fleste unge et liv, hvor andre spørgsmål var i spil. Alligevel har han aldrig været i tvivl om, at han var kristen og katolik.

Og det er dét livsanker, som ifølge John-Erik Stig Hansen gør, at han uden problemer jonglerer mellem 2000 år gamle skrifter og den moderne naturvidenskabs fortsatte landvindinger.

"Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der stejler, når de ud af den blå luft bliver præsenteret for ord som "dødsrigets porte", som vi blandt andet finder i morgendagens tekst. Men er man som jeg opvokset med troen, forstår man intentionen og sammenhængen, nemlig at Kristi kirke ikke kan bukke under uanset misbrug og overgreb eller den materielle verdens forgængelighed. For hver enkelt af os har det uendelig betydning, at Jesus har besejret døden: Han opstod, var sammen med sine venner og spiste sågar brød og stegt fisk. I det ligger, at vi ikke blot ender som ormeføde, når vi er døde – selvom vi rent biologisk kan se, at det er det, der umiddelbart sker – men at vi efter døden genopstår ligesom Jesus til evigt liv."

Lige så meget som John-Erik Stig Hansen understreger, at kirkens øverste top må erkende, at synd og nåde går hånd i hånd, lige så meget er det udgangspunktet for ham og hans kone i deres opdragelse af deres to døtre på 16 og 17 år.

"Mine børn lever i et samfund med masser af fristelser og fornøjelser. Dem skal de ikke afholde sig fra. Som katolikker er vi bestemt ikke puritanske. Som alle andre spiser vi også for meget mad, drikker for meget vin – nej, det er bestemt ikke askese, der præger os," siger John-Erik Stig Hansen og slutter:

"Det vigtige er, at mine børn lærer, at livets glæder altid skal være til lyst og gavn som gaver fra Gud. Og det er her, at troen bidrager til at forstå ens liv i den rette sammenhæng."

kirke@kristeligt-dagblad.dk